kapps
333
kál
kappsamr, adj, fuld af kappelyst, energisk, Nkt 4. 14. 33, Merl II 35.
kappsauðigr, adj, meget rig, k-ig borg Merl I 9 (måske rettere i 2 ord, jfr kapp).
kappsmaðr, m, mand som er tilböjelig til at kappes, energisk, stridbar mand, Merl II 92 (men ordet er måske urigtigt).
kappsnuinn, adj, fuld af kappelyst, energisk (= snúinn á kapp), k. karðÃnáli Sturl 4, 29.
kappstuddr, adj, støttet af kappelyst, energi, stridbar, Sturl 5, 19.
kappsvinnr, adj, stærk ved energi, energisk, stridbar, en k-a Am 79.
karðÃnáli, m, kardinal, Sturl 3,1. 4, 29.
1. karfi, m, et slags fartöj, bygget således, at det rullede stærkt (jfr få e-m karfafótinn / prosa), Eg Lv 22, Sigv 3, 2 (valtr k.), Pul IV z 2. Om k. se Falk, Seew. 93 f.
2. karfi, m, fiskeart, søaborre, Pul IV x 4.
Karkr, m, Hakon jarls banemand, K. præll Nkt 21.
karl, m, 1) mand, modsat kvinde, konur ok k-ar Helr 14, brigðr es k-a hugr konum tiåvm 91, jfr Am 73, klukku peir k-ar, endogså de mænd, Am 66. — 2) ældre mand, gubbe, k. af bergi, den gamle mand, stående på klippen, j: Odin, Reg 18, og vistnok som egennavn for Odin SnE I 180, hvor Balder kaldes K-s sonr; om Hyme, Hym 10. 31. 32, E Vald 1; hárr k. es så Qunnl Lv 5, k. i feldi Sjors 2, k. afgamall Eg Lv 46, sagðak k-i Orv IX 5, jfr Nj 14. 25. — 3) fri mand, bonde af lavere rang (husmand), k-s ætt Hhund II 2, k-a ættir Rþ 25; heraf egennavnet K. Rþ 21. 23, k-ar borgar Lids 5; — i ringeagtende betydning, hverr es k. k-a Hårb 2, eins k-s synir Korm Lv 16, jfr k-a born ok kerl-inga Vi tg; her kan der også menes gamle mænd og kvinder. — 4) som egennavn Arn 5, 6. jfr bu-, hus-, land-, salt-.
karlfolk, n, bønder, bondebefolkning, modsat jarlar, Sigv 11, 5; SnE II 248.
Karlhofði, m, navn på Olaf d. helliges skib, 'Mandshoved', således kaldt på grund af et mandshoved (kongens eget) i forstavnen, Sigv 2, 4.
Karli, m, mandsnavn, Ólhelg 6.
karlmaðr, m, mand, mandfolk, Vigl 12, i pi, Hl 38 b, Mv 1 13, Pet 46.
Karlsefni, n, tilnavn til Þórfinnr (egl 'håbefuld mand"), Anon (XI) Lv 1.
karmr, m, beholder, karlignende gæm-me, eller måske ligefrem vognfading, k-s Týr, vognens Ty, Tor, Pdr 19, slœðu k., kappe-gæmme (= eski), dets Sif, kvinde, Hfr Lv 19. ffr ey-, mjoð-, ol-.
karskr, adj, karsk, glad, esa maðr k. St 4. ffr kerskr.
kartr, m, kærre, arbejdsvogn, k-a at gørva Rp 22.
kast, n, kasten, fieina k., kamp, Snjólfr 5, bylja k., stormvindenes stød, LU 81.
kasta, (-aða, -at), 1) kaste, smide, k. brynju Hhund II 44, Tindr 1, l, k. kópu Qrv VI 2, k. skjoldum Krm 6, sák k-at steini PjódA 4, 1, k. sandi i augu, kaste sand i öjnene, Ófeigr 5; k-ask e-u á Gd$ 17; k. náir (hlýr) kjalar stig, skibet kaster søen (fra sig), Ht 76. — 2) skyde, k. (or) Krm 15. — 3) sprede, k. leiri (om dårlige digte) Pstf 2, 3, k. trega à liðu virða Leid 10.
kastal, n, (eller kastali, m?), kastel, k-s veggr Sigm 1.
kastali, m, s. s. foregående, verja k-a Ótt 3, 10, ferðir k-a Rv 17; k. glyggs hauðrs grams, Kristi kastel, jomfru Maria, Has 60; k. vins, vinkar, EQils 2, 12. ffr hofuð-.
kastra, n. pi, = lat. castra, Merl II 76.
kati, m, blandt skibsnavne, Pul IV z 3. Jfr Falk, Seew 88.
kauði, m, elendig og fej karl, Korm Lv 38, ESk 13, 6, Rv 28, Mani 3, Frp I 27, Anon (XIV) 1.
kaun, n, byld, k. er beygja barna Run 11 (her som navn på runetegnet for k), EQils 1, 13.
kaup, n, handel, daprt k., sörgelig handel, Sigv 13, 17, kropp k., dårligt bytte, Grettis 5, gótt til k-a, let at få en handel i stand, BjKalfs. Jfr afar-, frið-, skyr-, verk-.
kaupa, (keypta, keyptr), købe, k. magran mar Håvm 83, magran skyldi k. hest Mhkv 21, k. fullu, betale fuld værdi, Bjhit2,11, k. dýrt, betale dyrt, Korm Lv22 b, k. fjor golli Akv 20, k. man Qrott 8, k. skatt Bbreidv 2, k. knorr, kistu Am 103, k. frið, købe elskov, Ski 19, k. mey mundi, golli, baugum Grip 30, Lok 42, Ragn V 1, k. sér lof i litlu, erhværve sig ros ved lidet (liden gave), Håvm 52, þat k-ir sá, det får den, det bliver dens lod, Sól 62; seldum orð sem keyptak Bersi 1, 1, k. auð með oddi, erhværve guld ved sværd, PjóðA 3, 4; of-keypt es óst, for dyrt købt er kærlighed, Sigv 13, c22, vel keyptr hlutr (hds litr), den ærlig fortjænte lod, Håvm 107; — k. saman, have handel med hinanden, k. vel saman HHj 3, k. saman hpfðum, slutte handel om (der gælder) livet, Sigv 5, 4 (sammenhængen i verset er ikke fuldt klar); — k-ask undan, frikøbe sig (for straf), absolut, Sigv 12, 4.
kaupangr, m, købing, handelsplads (-by), særlig Trondhjem, Steinn 3, 10, k-s konur Mberf 6, k-s hpfn Gd$ 14.
kaupfpr, /, handelsrejse, i k. Arn 2, 2.
kaupmaðr, m, købmand, i pi. Gisl 1, 8.
kaupmáli, m, aftale, kontrakt, Vitn 16.
kaupskapr, m, handel, k-ar villigalti, oversættelse af lat. aper commercii, Merl II 80.
kaupskip, n, handelsskib, Ótt 2, 13, Orv IX 10.
kálask, (-aðisk, -aðr), fortæres, gå til grunde (jfr KGisl Eft. skr. II 222), Bård