kenn

335

kepp

mér drúpa Sigv 7, 8; en vis ironisk farve har k. / de følgende — med de sidst anførte formelt analoge — tilfælde: es peim flæja k-di Harkv 9, k. e-m at falda rauðu Ht 63, k. e-m at lúta i grås ísldr 25, k. e-m hpggva skeggi niðr Tindr 1, 6, k. at hniga Am S, 20, k. e-m at ganga fyr borð Tindr 1, 10, k. Uplendingum at eiga auðan plóg ÞjódA 3, 18, kenduð brynju kyndóm, lærte, lod føle, Arn 5, 6, k. at binda sór Rauðsk; — kenduð Magn-úsi til landa', du lærte Magnus vejen hjem, BjH 6; — k. e-m hervig, lære en kamp, j: kampstedet, udfordre en til kamp på et bestemt sted, Herv VII 8. 9 (jfr BMÓlsen, Arkiv XXV, 292); — sem Durinn k-di (v. 1. til sagði), lærte (eller meddelte?), Vsp 10. — 2) kende, iagttage, se, Hpgna mær Helga k-ir Hhund Il 13, k. Helga í flota miðjum, kende, se Helge, Hhund II 20, pat skyldak kyn kvinna k. Kprm Lv 5, kendu hvar liggr, kend, se, hvor, ÞjódA 4, 18, þá sókn má k. Rdr 12, kendu hendr sem fætr, men her er kendusk, sås, rigtigere, Rdr 4, Mæringr kendr roðinn Bjhit 2, 20, ekkja né ung mær munat k. at, vil ikke få at vide, Hhard 6, þrenning mátti k-ask LU

37.  — 3) mærke, prøve (lære at kende), Goðmarr kendi val, om de faldnes lig, der drev hen til Gulmaren, Tindr 1, 11, peir kunnu k. egg Rþ 48, láta vandar fáka k. oldur Orv IX 37, føle, k. hjalms vond Hl 12 b, 'Kolfinna læzk k. fult Hfr Lv 18, k. kulda LU 81, k. dygð EGils 1,

38,  k. trú PI 33, k-andi krapta þrong, en lpstinn ongan LU 90, leik, er hafðan k-ir LU 47. — 4) medium, k-ask, genkende hinanden, k-dusk brœðr PI 54, — k-ask við, huske, LU 69, — prenning er guð kenniz, treenighed, der viser sig at være (er) gud, Vitn 1. — 5) tillægge en noget, beskylde en for noget, k. e-m fieira Eindr, hvat of k-um pat henni Korm Lv 48, yðr es pat k. Am 54, als engi parf k. Inga pat ESk 9, 2, jfr Nj 29, vasat mér at k. of gang Korm Lv 25, k. e-m vold Hsv 39. — 6) med gen., mærke, føle (især om noget ubehageligt, trykkende), k. allvalds, fÃ¥ en fyrstes magt og betydning at føle, lære (her i god betydning), Mark 1, 12 (iøvrigt v. L), k. rfkis, fÃ¥ ens magt at føle, Sturl 6, 5, k. odds, benja Am 63. 90, k. allra landa endiseiðs Rdr 15, k-ir hins, at gleðjumk nú Mhkv 4; i medium, sliks ek mest k-umk Am 56. — 7) part. pass. kendr, iagttaget, set, — befindende sig, k. at fundi BjH 1, k. á knorrum Sigv 13, 26, — tillagt en, tilhørende en, egg kend ór hendi GDropl 3, hregg hpnum kent Steinunn l, — kendt som, erklæret, værende, k-ir at pegnum, værende (ens) undersÃ¥tter, Ótt 2, 19, landreki hefr k-an sér enda, tilegnet sig, Sigv 12, 21, kendar at koppum (jotunmeyjar), bekendte for kraft (hvis kraft man havde iagttaget), Grott 15, enn Gondlar dorns k-i Tindr 1,

5, snilli k. Mark 1, 5, þjóð lýtum kend Has 38; k. til, opkaldt efter, hella k-d til Hókonar Nkt 16; k. við, som ofte sættes i forbindelse med noget, k. við styr, kri-gersk, HolmgB 4, Þorm 2, 16, k. við morð HolmgB 11, — Nótt, Nprvi kend, Nat, tillagt Nor, Nat Nörs datter, Alv 29, haugar, k-ir Hjorvarði, Hjorvards höje, Herv II 2, — kend vas Kostbera, her er det vanskeligere at bestemme betydningen, snarest 'kendf, bekendt (for de og de egenskaber, jfr illa kendr af mpnnum, ildeberygtet), Kostbera var kendt (for sin klogskab og sine kundskaber, jfr den følgende linje: kunni skil rúna^, Am 9. Jfr viðr-. [Jfr friðkennandi, glað-, hag-, jó-, mót-; lofkendr, læ-, morð-.]

kennari, m, lærer (eller prøver), friðar k., Kristus, SnE II 234.

kennidómr, m, gejstlig stand, få soemdir k-s, blive viet til præst, Gd 8.

kennifadir, m, lærefader, lærer, Gd 12.

kennimadr, m, gejstlig lærer, præst, Gd 19.

kennimeidr, m, 'prøvende trÅ“\ borð-vallar blakka (skibenes) k.₍ søfarer, mand, Egils (XII) 2.

kenninafn, n, navn der gor en særlig kendelig, særtegnende tilnavn, Yt 37.

kenning, /, 1) lære, k. Krists LU 46, læringar (heita) k-ar SnE II 216, helgar rœður ok k-ar Likn 7. — 2) poetisk omskrivning, egl. 'en særtegnende benævnelse, der består i en sammenligning', k-ar auka pngvan styrk Gd 78.

kennir, m, prøver, erfarer (måske også ligefrem 'kender'), i kenninger for mænd, efter guld: auðar k. Hfr 3, 24, auðs k. PormOl 1, 6, kafsunnu k. Þmáhl 10; efter kamp: malmpings k. ESk 6, 29, k. odda frosts Sigv 2, 4, styrjar k. Anon (XII) C 32; efter sværd: Yggs éla linns k. Ótt 2, 7; efter skib: Rakna kunnfáka k. Þmáhl 8; efter 'ting': pinga k., fyrste, Sigv 3, 21 (jfr på skal hann ping kenna NgL I, 7); efter skjaldskab og andet lign.: bragsmíðar k. Bjhit 2, 20, k. lista Pét 24, spekðar k., biskop Gudmund, Gd 53, k. hófs, om den samme, Gd $ 62, k. krapts, kraftens, almagtens, prøver, Kristus, Likn 23, k. engla, d. s., PI 8. I en dunkel sammenhæng, Lids 4. ffr ást-, bpð-, goll-, látr-, morð-, svip-, þrym-.

kenniseiðr, m_{ 'prøvende fisk\ moldar k. synes at måtte være en kenning for 'slange', onnr, og stå som synonym for et mandsnavn (Ormr? eller et andet lign.), Audun 1.

kenni-Valr, m, 'prøvende hest', k. sandhimins, havets prøvende hest, skib, Þórh 2.

kenpa, /, helt, Pul IV j 2.

keppa, (-ða, -t), udfolde iver, kraft, energi (for at udføre noget), kostið svá k., lægger vind på at sörge kraftig for, Am 58, k. svá kunni, den kraft forstod han at udfolde, Am 65; k-ask of e-t,