kepp                                                          336                                                            kind

have en kappestrid om noget (der skal erobres), Held 35.

keppinn, adj, tllböjellg til at udfolde kraft, Ivrig, energisk, Am 2, 15, fiálfs VI 14. — ffr al-.

keptr se kjpptr.

ker, n, l) kar, Især drlkkekar, bæger, gollit (-in) ker Hamd 20, Qri 7, með hollu k-i, med halvfyldt kar, Håvm 52, hålda á k-i Håvm 19; EOtls 1, 27. —' 2) æske eller gæmme (skrin), kumbl kon-unga ór k-um valði Ghv 7 (jfr i prosa váðker); dunkelt er segjárns k. Fj 26; kera Hfr Lv 5 synes at være gen. pi. af ker, og k-a skjalgi kenntng for sværd (fordi det opbevaredes — Jfr stedet fra Ghv — t kar el. lign.). — 3) / kenntn-ger: k. glyggs, vindens kar, himlen, Slgv 7, 4, — for öje: k. svefna QSúrs 4, — for jomfru Marta: miskunnar k. Mdr 11, kostaker byrstalls konungs (jfr virtutum vas) 55/. 10. Jfr aust-, bjór-, borð-, él-, golí-, ljós-, silfr-, skap-, vind-, vin-, ol-.

kera Hfr Lv 5 se ker.

kerlaug, /, kar-væske (egl. 'bad'), k. drauga dróttins (ved rettelse), Odins kar-væske, digterdrikken, Hårf 1. — Som elvenavn, K-ar tvær, pær skal Þórr vaða Qri 29, Pul IV v 6 (også her i pi.).

kerling, /, gammel kone, Pul III 2 b, IV t, Anon (X) II B 8, snauð k. Ã