kjós

338

klepp

kuru falla Arn 6, 15, Þundr kaus þremja skyndi, valgte ham, bestemte at han skulde falde, Kveld, jódís skyldi k. kon-ungmann Yt 7, vildi pik k., vælge dig (til at dø), Am 28, k. vápndauða vera Qri 8, jfr 14, k. val Finng, = fælde hinanden (bestemme hvem der skal falde) Vafpr 41, k. of med acc, vælge blandt, Hak 1, Sturl 3, 19, k. af med dativ, d. s., Gudr II 34; vælge (til mand) k. sér at ver Korm Lv 19, vælge (sig hustru), fljóðin verða at oldrum kørin Mhkv 25, ek hef kørna brúði þína HHj 32, køri Guðmundr sér Gd 10; bragnar køru til byskups Gd 25. — 2) vælge, ønske, lifna myndak k. Hhund II 29. — 3) bestemme, k. lif alda bornum Vsp 20, Jésús kaus offraz LU 36. — 4) bemægtige sig, kurum land þaðra Am 99, jfr kjós þér jarðar megin Hávm 137. — 5) bruges enkelte gange om ting der står i forbindelse med trolddom og spådom, k. hlautvið, at spå ved hjælp af offer stave (-tene), Vsp 63, k. mœðr frá mogum, forløse mødre (ved hjælp af tryllesange?), Fåfn 12.

kjúklingr, m, kylling, om gæslinger Grett 2, i.

kjplr, m, (-ar; u-st.), køl, Þul IV z 9, kilir langir Hhund I 28, kløkkr k. Anon (XII) C 25, svalir kilir Sigv 10, 4, kili skýtr ESk 13, 12, kili skaut alda ÞGísl 2, þótt kjol kosti Eldj 1, stinga hofðum í k-1 Harkv 10, kilir ristu men Lista Sigv 3, 9; rifu k-1 halfan Am 37, klífa upp á kjpl Pjgk. — I kenninger, for sø: kjalar stigr Ht 76, kjalar slóð Pelf, — for skib: kjalar raukn Ht 77, kjalar vågn ÞjódA 1, 12; — k. hlátr-Elliða, latterskibets — brystets — køl, ryggen, Þdr 14, k. fótar, fodbladet, men ur. v. 1. f. skjól (s. d.) EGils 3, 10. — Som egennavn, fjældstrækning i det indre af Island, Kolb 2, 2, Pelf. Jfr eiki-.

kfølryrir, m, 'køl-ødelægger', kun i den dunkle forbindelse, kjóla k. Anon (XIII) B 59; 'ødelægger af skibskøle' er en enestående og vist forvansket kenning; i kjóla kjol- skulde der snarest være at søge en kenning for 'skjold'.

kjplslóð, /, 'køl-vej\ søen, knýja k-ir P Kolb 3, 10.

kjplstóð, n, 'kølhest(e)', skib, Gyd (slutn.).

kjplsýja, /, køl-planke, planken nærmest ved kølen, (i senere tider forvansket til kjölsíða), blandt navne på skibets dele, Pul IV z 9.

kjpptr, eller kjaptr (keptr), m, kæbe, gab, opt rýðr ulfr k-t (kiopt, kjapt, keypt, kept) Ott 1, 4, kníðan lítk kjapt (: hvapt-), om en spillemand, Mani 3, arnar kjapta, / lidt dunkel sammenhæng, EgBer, i ægis kjapta (kiopta, kiapta) Refr 4, 2; beygðiz aptr í þína kjapta, om djævelen, LU 66. Jfr Hengi-.

kjpt, n, kød, hrátt k. Hhund II 7, grpðr

k-s BSk 13, 6, hafra k. PjodA 4, 14 (jfr jotunn).

kjptnefndr, adj, k-d kona må betyde 'kvindens vulvd = gås, synonymt med gás 'gas'; i gåden, Gat 2, men hvorledes ordet egenlig skal tydes, hvis det er rigtigt, er uklart.

Kjptvi, m, Haralds modstander, K. enn auðlagði Harkv 7, Hl 30 b.

kjør, n, valg, ønske, ganga við k., gå efter ønske, som man selv ønsker det, Has 37.

klak, n, kvidder, nema klok fogla Rþ 44.

klaka, (-aða, -at), kvidre (om fugle), snakke om mennesker, Lok 44.

kland, n, (-s), fare, vindr rak knorr ór k-i Vigl 22.

klappa, (-aða, -aðr), klappe, banke, pér skal eigi kyrt k., jeg skal ikke klappe dig roligt, Hjálmþ III 8, hirðik eigi hvat Haraldr k-ar, jeg bryder mig ikke om Haralds klappen (banken med kniven, tegn til at man skulde holde op med at spise), SnH 2, 2; — banke, hamre, tildanne ved slag, vasa pat homr-um k-at Heidr 9.

Klasi, m, mandsnavn (eller tilnavn?), Anon (XIII) B 14.

klauf, /, egl. spalte, så 'den spaltede klov\ festa k. á grjóti, få fodfæste, Eþver 1, k-ir kalfs Merl II 51, (hafr) brestir k-um Hjprtr 2.

Klaufahváll, m, lokalitet i Svarfadarda-len, (jfr det følgende), Svarfd 10.

Klaufi, m, en af hovedpersonerne i Svarfdælasaga (egl. tilnavn, 'klods, klodrian"), Svarfd 1.

klaustr, n, kloster, bui kalds k-rs, munk, SnE II 228, abbadis fyr k-ri Mey 50.

klá, (kló, kleginn), klø (trans.), kló fót EGils 1, 17. Jfr kleyja.

klámorð, n, sårende bebrejdelse, reka af sér k. við e-n, befri sig for ens krænkelse (ved at hævne sig på vedkommende), Pmåhl 8.

Klara, /, en helgeninde, Mey 57.

klárr, m, hest (især arbejdshest og hest af ringere kvalitet), hrumiz k-ar Bós 6.

Kleggi, m, en af Træls sönner, Rþ 12.

kleif, /, 'klippe man kan klatre opad, klippe, hjarrta k., hjærnens klippe, hoved, Krm 7, vala k., arm, PormÓl 1, 3; Haka k., søkongens klippeland, søen (k. tager sigte på de stejle bølger), Jpkull 1 (jfr eimbreytir). Jfr bif-, dýr-, radd-, Styr-.

Kleima, /, jættekvindenavn (jfr no. kleima „en senfærdig arbejder" Aasen), Lod I 2.

klekja, (klakða, klakiðr), udklække, þrjá klekr unga Merl I 27.

kleppdpgg, /, kun i kenningen: k. Hpars lpggvar, Audun 1; det hele betyder åbenbart 'digterdrikken\ og det er naturligst deri at se 'Odins kar-dugg'; lpggvar (s. d.) kleppr skulde så betyde 'kaf (eller