kon

344

kost

konungíðn, /, kongelig virksomhed, Merl I 20.

konungligr, adj, kongelig, esa konung-ligt, det er ikke en konge værdigt, Fåfn 40, k-t hofuð, kongeligt hoved, Sturl 4, 29.

konungmaðr, m, mand som er konge, Yt 7, Oldr 9, Eg Ad 1, Hák 20, Qiihnl Sig 1, Sigv 12, 17, Ploft 3, 3, Steinn 3,

17,  Nkt 29, Rst 9. 12.

konungr, m, egl. mand af den hojeste byrd, konge, fyrste, Yt 37, Hák 14. 17.

18,  Qrott 1, Vell 21. 27, o. s. v., (utallige steder), k. enn kynstóri Harkv 7. 14, k. rekka fór 3, húnskr k. Sigsk 4, estattu heilráðr k. HHj 10, Hundingr k. Hhund

II  1, Starkaðr k. Hhund II 27, ungr k. Hhund I 24, her om unge personer, hvoraf ialfald den ene var konge (sön); barn k-s HÃ¥vm 86, vff k-s Qrip 49, k-s garðr HHj 2, k-s hus Qrott 1. 16; om gud, k. jpfra, rex regum, Likn 20, k. solar þungstóls Mani 1; — k. sprunda, konge blandt kvinder, den ypperste kvinde, Oddi 2, k. vifa, jomfru Maria, Mdr 5, k. jarla, konge blandt jarler, ypperst af jarler, Am 5, 13; fyrstelige personer (kardinalerne?), Od 52. Jfr austr-, her-, Hún-, sal-, sól-, stól-, sæ-, þjóð-. — Om kongen anvendes alle mulige rosende epiteta.

konungsefni, n, 'kongsœmne', kongesön, prins, ÞjódA 4, 26, Sturl 4, 3.

konungsnautr, m, kongegave, om sværd, Hfr Lv 5.

konungsstóll, n, konge-stol, trone, Steinn 3, 12.

korki, m, blandt sáds heiti (havre?), Pul IV ddd 1 = no. korke 'stenlav, som bruges til farve' (Aasen). ffr Bugge, Tidsskr. f Phil. VI, 92 f

Kormákr, m, skjalden K. Qgmundarson, Narfi, HolmgB 2, Isldr 25.

korn, n, korn, Pul IV ddd 1, særlig byg, LU 93, hjalmbornat k. Sigv 13, 28, fljóta sem k. á vatni Korm Lv 42, óþornat k. Likn 5, her — himneskt sáð. — / ken-ninger, for guld: Fróða k., Frodes sæd, SnE II 429, men denne kenning findes ikke i de bevarede digte, — for hjærte: hugar k. Mhkv 7 (jfr SnE I 540). Jfr flóð-, her-, sand-, sáð-,

Kornbretar, m. pi, indbyggerne i Cornwall, með K-um Merl I 16, eikr K-a Merl II 70.

kornél, n, haglkornbyge, Svarfd 10.

Korni, m, mandsnavn (rettere egl. tilnavn), létk á braut of borna (o: ud af Kornes gravhoj) beltishringju K-a Anon (XIII) B 61.

korpr, m, ravn, Pul IV tt 2.

koss, m, kys, fylgja skal kveðju k. Fj 48, á mey (skal orka) til k-a Håvm 82, teygja konur at k-i Sigrdr 28, tveir k-ar fémeiri Korm Lv 55.

kossmildr, adj, kysselysten (egl. 'gavmild på kys'), k. við konur Hjálmþ

III 6.

kosta, (-aða, -aðr), 1) prøve, anspænde (til det yderste), megins of k., prøve sin styrke, opbyde al sin kraft, arbejde kraftig, Rþ 9, Qrott 23, k. afis (v. 1.) Vsp 7, k. sunds, prøve svömning, svömme, Iv 42, Qrv IX 50, k. rásar Anon (XI) Lv 1, k. vigs BjH 1, k. frama, prøve sin dygtighed, Hålfs IX 4, k. mans, prøve kvindens elskov), Hárb 16, k. við orrostu Anon (XII) B 18. — 2) anstrænge sig af al kraft for (at noget kan ske, opnås), absolut, k-i fyrðar Drv (XI) 4, også med gen., k. hins at hesti haldir fast Korm Lv 20, k-ið svá keppa Am 58, jfr Merl I 20, k-um at forðask flærð Leid 39, k. alls meira Likn 11, k. at vinna vel íþróttir Hsv 124, k. sættask Has 41, — k. til himins, gore alt for at få himlen(s salighed), Merl II 54. — 3) prøve, prøve hårdt, udsættes for ødelæggelse, upers., þótt kjol k-i, uagtet kølen prøves hårdt, Eldj 1.

kostalauss, adj, uden gode vilkår, uden udveje, hjælpeløs, kranga- k. Ski 30 (Låffler i Studier i nord. fil. nr. 5 22 anderledes, men kostir i pi. bruges ikke om mad), k-t glæpa frost, syndens frost uden nåde, LU 81. — Jfr 6-.

kostavanr, adj, s. s. foregående, kranga k. Ski 30.

Kostbera, /, Hognes hustru, Am 6. 9, jfr 34 (Bera).

kostigr, adj, fuld af gode egenskaber, kostelig, udmærket, k. Heimdallr Húsdr 10. ffr al-, fjol-, marg-.

kostmóðr, adj, overmæt, mæt af at spise meget, k. jotunn, om Hyme, Hym 30.

1. kostr, m, (-ar; -ir, -u og -i), 1) valg (til kjósa), udvej, nu skalt kjósa als pér es k. boðinn Sigrdr 20, vas engi k. at dvelja lengr rgd Am 65, k-ir ro betri, andre udveje er bedre, Ski 13, gera fáa líknar k-i Pmåhl 5, at hverjum k-i, hvorledes end valget er, hvorledes det end står til, Bersi 1, 2, vara k. fara, der var ingen udvej, mulighed til, ESk 3, 4; udsigt, lejlighed (til noget), eiga vals k-i Darr 6, eiga kvistingar k-u Sigv 2, 5. — 2) rådighed (hvad man har valget til, har man rådighed over), bat es til k-ar, står frit for, Hym 33, liðs k., det mandskab, der står til ens rådighed, Am 2, 5, ráða sessa k-um, have myndighed over siddepladsernes besættelse, være den rådende (i et hus), Qri 14, hnekkja k-i e-s, slå ens magt eller stilling ned, Merl II 23, lif ok k-ir, liv og stilling, Qmlkan 1, 3, litinn kost á margr und sér, liden magt har mangen en, Mhkv 25, k-um drepr kvinna karla ofriki Am 73, drap þá brátt k-i Am 100. — 3) rigelig tilstedeværelse af noget, overflod, hér sék beggja kost Sigv 3, 16. — 4) ting, gode genstande, fátt fríðra k-a, lidet af herlige ting, lidet godt, Hyndl 46; k-i at færa, bringe gode ting, gaver, Merl I 45; sag, eiga engi kost óbœttan, ingen sag, ingen