kost

345

krák

synd, Has 62. — 5) gode egenskaber, hygg segja k-u jarls Arn 5, 4, safna k-um Hsv 13, k-um góðir seggir Qautr II 10, spjoll eða k-i Merl II 97, om et sværd, missa margra k-a Korm Lv 26, om en hest (skib), hestr óð kafs at k-um (nu siges að fara á k-um, om en hests udmærkede pasgang) Sigv 3, 9. Jfr afar-, far-, land-, liðs-, mann-, ør-, [ørkosta].

2. kostr, m, (-s), føde, mad, fríðr k. varð ór bjargi Qd 60.

kostsamr, adj, fuld af gode egenskaber (kostir), udmærket, konungr enn k-i Hák 2, v. 1. Harkv 7.

kostudr, m, synes at betyde 'betydning, udmærkelse', vinnur hvers grams hafa minna k-uð Arn 6, 17.

kotmaðr, m, 'hytte-bonde', ringe bonde, Anon (XIII) B 11, Qrettis 28.

kókr, m, hane (låneord), Pul IV uu.

kólna, (-aða, -aðr), blive kold, afkøles, k-at at fyr utan, alt var blevet koldt udvendig, Sól 44.

Kónan, -ús, m, sagnperson, Merl II 64. 72.

kóni, m, af usikker betydning (hvis uforvansket), k-a knýtir, en mindre hædrende kenning, Bjhit 2, 16.

kópa, (-ða, -t), stirre, glo, måbe, k-ir afglapi, ef til kynnis kømr Håvm 17; om ordets senere forekomst på Island hedder det i en notits af Arne Magnusson: „kóper otiose contuetur aliqvid nulla observatione dignum (Danice gaber). Petta ord sagdi Pórdís Jónsdóttir, ad Sölvör Vigfúsdóttir hefði brúkað" (o: omkring 1700 vel; jfr Arkiv XXXI, 52).

Kóríneús, m, sagnperson, Merl II 53.

1.  kóróna, /, krone (sent lÃ¥neord), Merl 1 14, II 70, Sturl 3, 1, Qd 57, lýðs k., biskop Gudmund, Qd 67; k. byrnis, tornekrone, Mgr 21. Jfr yfir-.

2.  kóróna, (-aða, -aðr), krone, þá k-ask kapps hvítdreki Merl II41, Kristr hefr k-at pÃ¥ Heil 9.

kórr, m, egl. kor (chorus), samling, k-ar hofuðfeðra Åm Arn 4.

krabbi, m, krebs, Pul IV x 4.

Kraki, m, Rolvs bekendte tilnavn (egl. Hang, tynd stok, stang', uden blade eller grene), K. margspakr Pstf 1, 1, K. enn mildi Isldr 21, gulli søri K. framr Ht 94, K-a prautat kapp Hl 24 b. — / kenninger for guld: K-a drifa, Krakes udspredte (frø), Hlokk K-a drifu, kvinde, Qrahi 1, K-a barr PjodA 3, 27 (jfr SnB 1 392—98).

krakleikr, m, stridbarhed, arrighed(P), deila koldum k-k Mv I 10.

kranga, (-aða, -at), gå besværligt og vaklende (som en syg), k. kostalaus, k. kostavpn Ski 30.

krangr, adj, besværlig, mójefuld, hon krong of komsk fyr kné móður, med besvær blev hun bragt til verden, Sigsk 45; jfr no. vb. krengja 'bringe i vreden og trang stilling' (Ross).

krankr, adj, 1) krænkende (sent låne-

ord), krpnk orð SnB II 226. — 2) svag, sygelig, k-ir menn Qd (3 11, k-ar kvinnur Mey 36.

krappr, adj, egl. 'bojet, krummet, indsnævret, vanskelig, slem, kropp eru kaup, det er et dårligt bytte, Qrettis 5, k. dauði Qd p 19; krppp vas þá Goðrún Am 74, på grund af sammenhængen (sýn vas svipvisi /. 3, kunni of hug mæla /. 6) ligger det nær her at antage betydningen 'falsk', 'skjulende sin egenlige mening', denne betydning lader sig let udlede af grundbetydningen, 'indsnævret, indesluttet, dølgende'; også ud fra en bet. som 'vanskelig at have at góre med' kunde bet. falsk? udledes.

kraptafullr, adj, fuld af kræfter", vistnok 'som er i stand til at udføre jærtegn', om den hellige Katharina, Katr 19.

kraptarikr, adj, 'rig på jærtegn', k-k kirkja, om domkirken i Koln og de hellige (dér dræbte) jomfruer, Mey 54.

kraptaudigr, adj, rig på kraft, styrke, k. i hjarta Qd 39.

kraptaverk, n, jærtegn, Gd 29, Katr 15.

kraptfimr, adj, behændig, heldig ved sin kraft (især med hensyn til jærtegn), om jomfru Maria, Mgr 27.

krapthør, adj, hoj ved sin kraft, kraftig, k. kjolr(?) Anon (XII) C 25. Eller af det følgende krapti?

krapti, m, (toarmet) stykke træ, der ragede op over rælingen, og hvortil landtovet fastgjordes (Falk, Seew., 24), i pi. blandt navne på skibets dele, Pul IV z 9 (jfr no. krafte, 'et spant som rækker op over dækket', Aasen), Valr k-a, skib, Hår 2; geirbruar, skjoldets, k., sværd(P), Sturl 6, 10 (k. her brugt som 'stok' og lign. i den slags kenninger); skóla k., skolens støtte, om biskop Gudmund, Qd 13; hertil hører sikkert også krapta, Korm Lv 4, i hjarra k-a hunknprr se hjarri og húnknprr.

kraptr, m, kraft, styrke, Kristr ræðr hæstum k-i ESk 6, 4, Kristr tœði með hreinum k-i Ód 9, dýrka k-t goðs ESk 6, 57, enn hæsti k. LU 96, Kristr kuðr at k-i Leid 28; guðdóms k. LU 31, krossmark vinnr k-t viðum hnossa Likn 13, k. kross Likn 47; prúðr k-i, udmærket ved sin styrke, PI 37; kennir k-s, Kristus, Likn 23, pi. k-ar bruges hyppig om 'jærtegn', landreki k-a, jærtegnenes konge, Kristus, Has 15, ei kennandi k-a þrong, indskrænkning i (ævnen til at göre) mirakler, LU 90, gipta með k-um Alpost 10, giptufullr i gæzku k-um, om biskop Gudmund, Gd 8. Jfr hermðar-.

kráka, /, krage, Pul IV xx 4, (trua) galandi k-u HÃ¥vm 85, þá kvað pat k. Rp 47, bræða k-u Pstf 2, 3. — Som navn pÃ¥ Ã