krák

346

krók

krákr, m, ravn (jfr det foregående), Pul IV tt 1.

krefja, (krafða, krafiðr), kræve, bede, ønske, (med nogen nuance i bestemtheden), k. lukla (gen), fordre noglerne (til kisten), Vpl 21. 23, k. landa, lands, fordre, Sigv 11, 6, Qisl 1, 2, mór krefr morgin-bráðar Þþyn, unda valr krefr augna Ragn V 4, k. fundar lagar hunhreina, kræve skibene samlede, tíókr 2; (god) krafði konung andar, afkrævede kongen hans sjæl, lod ham dø, Mark 1, 31, jofurr vill andar k. hal Has 62. — bede,^c k. Krist Heilv 9, ek hef sjalfr krafit (absolut), bedt derom, Sigv 13, 4, sá hefr krós es krefr Sol 29, sem konungr krafði Mark 1, 14; éarnhringar (sværd) krafðir gunnþings, af hvem man kræver kamp, kraftig virksomhed i kampen, Ótt 2, 7, log liknar krpfð, loven af hvilken man kræver, forudsætter, mildhed, nåde, BSk 6, 59.

kreista, (-ta, -tr), kryste, trykke, k. meðal-kafla Sigv 12, 9, k. mjólk ór brjóstum Lil 87, snoruð ok kreist, stærkt trykket, Od 18; k-i knutu, / en uklar sammenhæng, Am 7, 4.

kremja, (kramða, kramiðr), knuge, knuse, bunir mik at k. (v. I.) Lil 84, kramiðr (kramdr), syg (især af tyfusllgnende sygdomme), Lil 46.

kreppa, (-ða, -ðr), indsnævre, sammentrykke, þá k-i goð gyðju, slå hende sønder og sammen (trykke hende flad), Pvídf; krepti stórum limu, lemmerne krøgedes (uden at kunne strækkes ud), E Qils 1, 15 (hds. har krapti), kreptr lófi EGils 1, 17.

kreppingr, m, blandt fuglenavne, Pul IV xx 6.

Kreppvpr, /, kvindenavn (i en mystisk sammenhæng), Sól 79.

kringinn, adj, behændig, flink, dygtig, k. hjorþings borr SnE II 218.

kringja, (-ða, -ðr), 1) omgive, élkers, vindkers botn (jorden) gjalfri k-ðr Mark 1, 3, Sturl 4, 6, járni k-t utan, udvendig beslået med jærn, Heidr 16. — 2) göre ringformet, hamri k-ðr, om en ring, 'slået rund med hamren', Rv 7, vanga olr kringiz, 'håret klippes rundV, om tonsuren, Arni 2, 1.

kringr, m, kreds, ring, kun i forbindelsen i kring um, rundt omkring, Lil 73.

krisma, /, salve (græsk ord), leggja k-u i lesni Leid 24; — n, leggja k. i hattar stræti Skåldp.

kristiliga, adv, kristelig, Mey 58.

kristinn, adj, kristen, illa k., om én der ikke overholdt fasten, ESk 13, 6, k-it lið Sigv 12, 22, k. lýðr Leid 45, k-it kyn Merl I 2; nedsættende (i brydningstiden i 10. årh), k-in dauð kona Oróg 13; k-nar sálir Lil 88. Jfr Ó-.

Kristin, /, Magnus Erlingssöns moder, Nkt 68.

Kristina, /, helgeninde, Mey 48.

kristna, (-aða, -aðr), kristne, göre kristen, k. þjóðlond, Grænaveldi, 0. s. v.,

Rst 10. 11, vinna Hjaltland k-at Ód 12, k. fimm lond Nkt 23, k. Gall(i)am Heil 10.

kristni, /, 1) kristentro, halda k. PI 24, farask mun k. Merl II 23. — 2) kristenhed, fost k. Pét 24, alþýð k. ESk 6, 6, stýrir k. Sturl 3, 1.

kristnibrot, n, nedbrydelse af kristentroen, Merl II 29.

kristnihald, n, overholdelse af kristentroen, reisa k., påbyde den kristne tro, Sigv 12, 2.

Kristr, m, (-s, dat. -i), Kristus, Steinunn 2, Hfr Lv 7. 9. 10, Pråndr, Sigv 9, 2, Mark 1, 14, Ploft 3, 7, Ód 28, ESk 6, 4. 11. 68, o. s. v., Lil 5. 37 o. s. v.; den lat. form Christo, Qd 8; K-s kirkja, /' Nidaros, ESk 6, 34. Jfr Hvita-.

kripr se gripr.

Krit, f_K Creta, Pul IV bbb 3, lita of oxl til K-ar Arm 4.

kriúpa, (kraup, kropinn), krybe, d. v. s. lægge sig, falde, på knæ, k. at keldu, lægge sig ned ved kilden (for at drikke deraf), Pórh 1, k. at fótum e-m (v. 1.) Lil 79, k. e-m Mv III 27, k. til kross Likn 30, k. at jorðu, / en kirke, Mv I 15, herr krýpr at gagni, til gavn, helbredelse, for sig, Ploft 3, 8: k., abs., boje sig for en, underkaste sig en, Bersi 1, 3; böje sig, dukke sig (for at søge læ), k. i bug skjaldar Hhard 19.

kropna, (-aða, -aðr), böjes sammen, sammensnærpes af frost og kulde, ef hér skal k. hverr fingr Grett 2, 2.

kroppinn, adj, sammenbojet, krøget, kropnir knúar Rþ 8.

Kroppr, m, gård (i Borgarfjordsyssel, Island), Grettis 24.

kross, m, kors, ESk 6, 3. 65, Has 22, Likn 26. 27 o. s. v., Lil 49. 54 o. s. v.; — krucifiks, bóru skrin ok k-a Mark 1, 29, k. hangir fyr brjósti bul pessum Rv 29.

krossask, (-aðisk, -aðr), tage korset, omvende sig, Mey 15.

krossfestr, adj, korsfæstet, SnE II 142, Lil 96, Alpost 2.

krossmark, n, korsmærke, kors, Likn 13.

krosstré, n, korstræ, kors, Pét 34.

Krókaskógr, m, skov på grænsen mellem Hadeland og Ringerike, Kolli 3.

krókasteik, /, de kvindelige genitalia, kominn ertu ur k. Eyst Lv.

krókr, m, 1) krog, fiskekrog, eigi mun ormr agn svelgjandi á k-i fagna Lil 60; jærnkrog, hvassir k-ar Mey 48, stinnr k. Lil 78, bitr k. Lil 82; — ankerflig, auka kaf k-i PjódA 4, 11, k. ór járni heldr skipum Anon (XI) Lv 6, — jærnkrog, på roret, hvorved det fastgöres i stævnet (på en islandsk fiskerbåd), ef stýrir støkkvi k-ar Bós 5. — 2) krog, indsnævring, af rundagtig form, aka e-m i ongvan k-k, bringe en i knibe, PjódA 2, l. — 3) kroget ord, forsætlig dunkelt udtryk (lat. ambages), skili bann k-k SnE II 232. — 4) figurligt brugt er k. / udtrykket færa starf til k-s, føre arbejdet til ende, til