krók

347

kunn

den endelige afslutning, men det er ikke klart, hvorfra udtrykket er hæntet, ÞjódA 3, 22; — nu es ulfs hali einn á k-i, nu er del kun halen af ulven, der er tilbage, (hæntet fra fiskefangst?), Ófeigr 4. ffr pfund-.

krumma, /, den krumme(de) hånd, lab, Pul IV ÖÖ, ef mér i k-ur kømr (her skr. krymm-, men y er her næppe en omtyds-betegnelse) HHj 22, hvárt betr dugir broddr eða k. Lod 15, hrista k-ur at e-m, ringeagtende for 'at omfavne', Vigl 23.

krummi, m, ravn, Pul IV tt 2.

krumsi, m, s. s. foregående, sst.

krúna, /, 1) krone, k. Englands, kong Edmund, Heil 5. — 2) tonsur, Heil 2, klif k-u, hovedet, Årni 2, 1.

krúx, krúz, krús, m, kors (lat. crux), Likn 39, merki kruzis, = krossmark, Likn 52 (her er z rimbestemt). luta helgum kruzi (z ligeledes) Ekúl 1,1; hvés ef ek hleyp at krúsi Bjúgvís.

krymma se krumma.

krypluigr, m, krøbling, v. 1. for kyrp-ingr, Grett 2, 2.

kropturligr, adj, stærk, kraftig, róa k-an (adverbielt) Hym 28.

krós, /, kræs, lækker ret, krásir allar bærs konur skyldu Pry 24, kalfr krása baztr Rp 4. 18, så hefr k. es krefr Sol 29; geta k. PjóðA 3, 7. — I kenninger for 'lig\ ulfa k-ir Hhund 136, k. arnar Hæng VII 3, k. hjaldrmós Hl 25 b. ffr ol-.

kuðr se kunnr.

kufl, m, kappe, Qrettis 24, k. Hpgna, brynje, Krm 10. ffr bpð-, hring-, (kofl).

kuflbiii, m, kappeklædt mand, Qrettis 28.

Kuflungar, m. pi, Kuvlungerne (oprørs-parti i Norge, kuflungr = munk), Blakkr 2, 1.

kuggr, m, handelsskib, Pul IV z 4.

kulði, m, kulde, ofan (etr) k. Qrott 16; frost ok k. Styrbj; LU 35. 81. ffr hræva-.

Kumba, /, en af Træls døtre ('den klodsede'), Rp 13.

kumbl, n, 1) mærke, k. konunga ór kerum valði, her synes 'hjælme* (jfr herkumbl) at være mente, Ghv 7; k-a smiðr, om Högne, Åkv 24, men en sådan kenning er ikke blot enestående (om en 'heW), men også unaturlig i sig selv (undt. når der var tale om en våbensmed), derfor er det sandsynligt, at der skal læses k-a meiðr, kriger. — 2) gravhöj, k-a brjótr, opbryder af gravhöje, ringeagtende kenning, Korm Lv 20. Jfr her-, jotun-.

kumbldys, /, dysse, der danner et mærke, (stateligt) gravsted, Qróg l.

kumbrskr, adj, cumberlandsk, k-ar þjóðir Hfr 2, 9.

Kumrar, m. pi, egl. Cumberlands indbyggere, hellis hringbalkar K., fjældets Kymrer, jætter, Pdr 13.

kund, /, brynjenavn, Pul IV t.

kundr, m, (-ar), 1) sön, Pul IV j 9, k. hilmis Arn 2, 11, Sturl 3, 15, k. lofðungs Arn 5, 6, k. fylkis ESk 6, 44. — 2) efterkommer, ætling, hersa k. Arbj 14, jofra

k. Sigv l, l. — 3) som egennavn på en af far Is sönner, Rp 41.

kunna, (kann, kunna, kunnat), 1) kende, forstå, forstå sig på, k. runar Rp 45, k. sigrunar o. s. v. Sigrdr 6—12, k. skil allra Håvm 159, k. skil runa Am 9, k. e-t Håvm 146 o. s. v., k. ekki Håvm 5. 27, k. hóf Kolb 2, 4, k. mål maga Håvm 21, k. mjot e-s Håvm 60, Hfl 20, k. ellilyf ása Haustl 9, k. slœgðir Mhkv 18, k. skynjar Sigv 13, 29, k. fogls rodd Harkv 2, k. íþróttír Graf 13, k. bakkir, egl. forstå tak, at takke\ og så blot 'takke', Porm 1, 3, k. ilt GSúrs 15, ils k-andi Bjhit 2, 7, k. fátt minna frama Korm Lv 60, absolut: sem k-um ESk 6, 71, als vel k-uð Sigv 13, 6, k. svå Håvm 159; k. betr, være klogere, Vpl 28, Rp 45; herhen hører også: k. mart við veifanar orði, forstå at tale meget imod et løst rygte, Hfr 3, 24. —

2)   kende, vide (være i besiddelse af kendskab til noget), k. konung Harkv 5, k. foður sinn, vide hvem der er ens fade/, Bjhit 2, 19, k. alla allvalda SnE I 512, k. greppa ferðir Harkv 18, k. brøngvi e-s Bersi 1, 3, þik munu fáir k. Alv 5, bik kank fullgorva Lok 30, jfr Vpl 33, Helr 7, HÃ¥rb 8, kunnak báða Hyndl 20. 25, k. øoli e-s Helr 3, k. fræði Lil 4, k. minni til margs, huske meget, Sigv 1, 1, k. kleppdpgg, kende (en andens) digtning, Audun 1, hvars bol kant, hvor du end kender, véd at der er ulykke, HÃ¥vm 127, k. vega, kende vejene, Sigsk 3; hertil mÃ¥ henføres udtryk som k. boga, kende buen, vide hvorledes den skal bruges, Qrv IX18, med við: k. við gný Gunnar, forstÃ¥ sig pÃ¥ kamp, Hl 33 a, absolut: erfitt verðr þeims illa kann Mhkv 24. —

3)  meget hyppig findes k. med infin. og allevegne er grundbetydningen helt eller nogenlunde gennemsigtig; deraf udvikles sÃ¥ betydningen 'at kunne, være (fysisk) i stand til', men de herhen hørende eksempler er forholdsvis fÃ¥ — / nogle tilfælde kan man være i tvivl —, k. vel kjól at ríða Rp 48, sem hagask k-ak (j: hvessa) Vpl 18, k. deila vig, mat Lok 22. 46, k. hafa (ástróð) Fáfn 35, k. bregða hjprum Hhund 151, k. svara Hhund 133, k/bera andspjpll Gudr I 12, k. bera tilt Lok 38, k. fregna HÃ¥vm 28. 33, k. segja HÃ¥vm 103, Rp 3 o. s. v., Alv 8, Rst 23, k. segja satt Vafpr 43, k. séa Sigrdr 11, FÃ¥fn 37, Re g 23, Mhkv 22, k. galdr at gala HÃ¥vm 152, k. skilja gprr Hym 38, k. at varask Reg 1, k. helga hver Gudr III 6, k. vinna e-m Vpl 41, k. sliks synja Am 70, k. yrkja Mhkv 2, k. vel ráða Eg Lv 38, k. illa nýsa fyr sér Eg Lv 4_K k. beita PmÃ¥hl 9, Porm 2, 4, k. fylgja ísldr 11, k. halda log Mark 1, 8, k. fylla log fsldr 22, k. hleypa (skipi) Ht 71, k. hætta (skipum) Arn 2, 16, kankat lasta Porggod, k. velja slikan hlut Rst 8, k. sarka Hfr 3, 6, k. gprva darra gný Jorns 15, æpa kann i mærura frpskr Mhkv 5. — 4) kunne være i stand til, kannat veig vanask Gri