kyn
353
kýr
kynfylgja, /, hvad der følger med, tilhører, en slægt, slægtsmærke, Frþ I 23 (rettelse for kynnor).
kyngi, n. pi, kun i dativ, adverbielt, li hoj grad', almr verðr dreginn k-jutn Bót. Eller et mase. kyngr?, jfr no. kyng 'en liden hob, klump, klynge', Aasen.
kynjaðr, adj, af en vis æt, vel k., af en god herkomst, Nkt 34.
kynkvisl, /, slægtgren, Pul IV j 9.
kynliga, adv, mærkeligt, Sól 66 (rettet fra hds. kýmiliga).
kynligr, adj, mærkelig, mærkværdig, påfaldende (af udseende), k. maðr, om en enfødding, Anon (XI) Lv 1.
kynmálasamr, adj, fuld af underlige taler, vel omtrent s. s. snakkesalig, Qrv VII 12.
kynna, (-da, -dr), göre kendt (af kunnr), k. mærðar þóttum, göre noget bekendt ved (i) digt, Húsdr 2, bók k-ir brpgnum Merl I 63, væri mart mpnnum k. Merl I 62, hvat munk yðr k. neraa, belære, forkynde, Rv 33, mannbaldr k-isk mpnnum Edraum, k-isk kapp bitt mpnnum BjH 1, Sturl 7, 1, k-isk kappgirnð manna Heinr, mpl k-ask þau mpnnum ESk 6, 6 (men her urigtig v. 1. for sanna), enn mun krossdýrð k-ask Likn 26, þá þat kyndisk, da viste det sig, Hak 18; gore bekendt (med en), kynn þik við góða menn Hsv 13, k-ask af orðum ýta hugir Hsv 123 (eller 'bliver kendt1?).
kynni, n, 1) kendetegn, noget hvorpå noget kendes (af kunnr), pat es vina k. HHj 3, k. landreka, konges art og væsen, Anon (XII) C 6, k. kotmanna Anon (XIII) B 11; herhen måtte også Am 13: ákka þess k. henføres, men betydningen passer ikke godt; rimeligvis er pess fejl for par, og k. at henføre til den følgende betydning. — 2) bekendtskab, jolk man er kendt med, koma til k-is, komme i besøg hos venner, Håvm 17. 30. 33, leita k-is St 18. — 3) bolig, hjem, láta loga leika of k-um Qrv VII 7. Jfr ó-; ást-, man-; heim-, sal(a)-.
kynprýddr, adj, af en herlig herkomst, k. jpfurr Sturl 3, 1.
kynrikr, adj, mægtig ved sin herkomst, k. konungr Oddrgr 29.
kynslóð, /, slægt, slægtgren, familje, af hreinni k. Vitn 3.
kynsmaðr, m, slægtning, kynsmenn Kórineús (lat. domus C-i), Merl II 53.
kynstórr, adj, af stor æt, hojættet, konungr enn k-i Harkv 7. 14, k. hilmir Steinn 3, 16, jfr /v 17. 44, k. (maðr), om kong Olaf, Bersi 1, 1, k. Kormákr Ãsldr 25, k-r kona Merl 111, k-r kæra Mv II10, k-r ætt Merl II 72.
kynviðr, m, 'slægt-træ', medlem af en slægt, k. kvánar minnar, om sönnen, St 21.
kyrð, /, ro, sitja i k-um, leve i ro, Sturl 3, 5.
kyrkja, (-ða, -ðr), kværke, kvæle, svá skalk hann k. Bjark 7.
Kyrmir, m, jættenavn. Pul IV f 2; stammen står vist i forbindelse med den i tio. kyrmast 'lide af beklemmelse eller trykning for brystet (Aasen), altså: 'trykker, knuger"?
kyrpingr, m, ussel person (måske 'sammenkrøben' af kulde og elendighed, af korpinn— ved metatese — = kroppinn?), happ es ef hér skal kropna hverr fingr á k-um Qrett 2, 2 (v. 1. kryplingr).
kyrr, adj, rolig, sitja k. Bjhit 2, 11, Hym 19, hverr stóð k. fyrir, stod ubevægelig, Hym 33, k-ar Hjarranda hurðir, rolige skjolde, skjolde, der bæres støt, Rdr 11, gørva e-n k-an, j: ved at slå ham ihjæl, Arn 6, 8, láta e-n vesa k-an, lade en i ro, fred, Raudsk; om kvinder, rolig, støt, venlig, sagðak pat k-u fljóði PjóöA 1, 23, k. Kolfinna Hfr Lv 2, jungfrú k. om jomfru Maria, LU 29; som tilnavn til kong Olaf (modsat: krigersk), Nkt 47; ntr. láta sitt vesa k-t, lade sit være roligt, forholde sig selv rolig, uvirksom, Krm 27, láta k-t of e-u, forholde sig rolig med hensyn til noget (men halvdelen af sætningen mangler), Am 101; klappa k-t, klappe blødt (ironisk), Hjålmp III 8.
kyrra, (-ða, -ðr), berolige, göre rolig, stille, k. vind Håvm 154, k. elda, stanse, slukke, bål, Rp 44, hykkat ló kyrrðu varra við, bølgen gav ikke skibet ro, ESk 12, 18, k. hreina, stanse rensdyrene, Hæng II 1, Braga kyrrik bjóri reifan, jeg beroliger Brage, søger at tale ham tilrette, Lok 18; — mildt udtryk for at 'slå ihjæl' (bibringe en dødens ro, jfr gørva hljóðan), k-um kappa errinn Eg Lv 30, k. fogla Rp 46. 47.
kyrrleikr, m, ro, fasthed, k-s vald, fasthedens magt, LU 1.
kyrrseta, /, stillesidden, vasa' k. áðr Knúi felli, der var en voldsom tummel för K. faldt, Qrott 14, pekkjask k-u, holde af roligt liv, Ótt 3, 3.
kyrtat PjódA 3, 33, i en ufuldstændig sammenhæng, næppe = kyrt pat (jfr littat).
kyrtill, m, kjortel, Hhard 17. ffr skinn-.
kyssa, (-ta, -tr), kysse, k. konu Sigsk 4, k. pyjar Hhund I 35, k. konung Hhund II 14. 44, lysti at k. Pry 27; på kystak mey mest Korm Lv 21, k. unga ekkju Krm 14; HHj, 43; k. øxar munn, kysse øksens æg, blive dræbt, Hhard 12.
kytja, /, hytte (lille hytte), se hræri-kytja.
kyttr = kvittr (som u-st.), s. d.
kytniliga, adv, Sol 66, er uden tvivl fejl for kynliga; selve ordet betyder ellers 'löjerlig, grinagtig1, noget som ikke passer i sammenhængen.
kýi, /, (kýr), ko, Auðhumbla es elzt kúa Pul IV ö 4, ey getr kvikr kú Håvm 70, jafnan fagnár kvikr maðr kú Mhkv 4, goll-hyrnðar kýr Pry 23, HHj 4, gjalda kú Hhard 17, k. molkandi ok kona (kýr
23