1

355

land

Lyden 1 giver ikke anledning til nogen særlige bemærkninger. Oprindeligt w / forlyd foran 1 er altid faldet bort; således hedder det f. eks. litr (der findes ikke spor af w); kun i enkelte tilfælde er h faldet bort, se h.

laða, (-aða, -aðr), indbyde, 1. hirð í holl (acc.J Ht 86, Merl II 86, 1. til himins dýrðar Likn 28, Lil 68, 1. til hjarta síns, om gud, Ekúl 1, 5, 1. heim, d. s., Leid 45, 1. skatna þars aldri þrjóti unaðs gnótt ok frið Has 65; med dat., 1. landi ok þegnum at e-um, skaffe en land og folk, Merl II 28.

Lafhamðir, m, spottende betegnelse (for Toste jarl?, lafa 'hænge løs'), Hjprtr 1.

lafhræddr, adj, overmåde bange (egl. 'så ræd at en lige hænger ved livet?), Hjprtr 3.

lag, n, (læg), læggen, föjning, banda L, forbindelses-ordning, forbindelse, andvanr banda 1-s, uden (erotisk) forbindelse, samkvem, Korm Lv 41, leggja 1. saman Qrv IX 27, 1. illra kvenna, forbindelse med slette kvinder, Hsv 12; — 1. orða, ord-fojning, den måde, hvorpå ord lægges, föjes, udtryk, udtryksmåde, 1. heyrði orða Am 3, (jfr orðalag), óðar 1., digts form og indretning, Leid 3, stuttligt hefk á kvæði 1., formen for mit digt er kortagtig (idet det kun består af linjer udgørende hver sin sætning), Mhkv 11, specielt om 'versemál' (= hóttr), mart 1. bragar Ht 70, drópu lag Qunnl Sig 2. Jfr log-; aldr-, faðm-, fjor-, orða-, óðar-. ^c laga, (-aða, -aðr), overgyde med væske (logr), især om maltet, når der brygges, 1. drykkju (gen.), lagat vas drykkju, der blev brygget til gæstebud, Am 76; — med. lagask, udgyde sig, 1. tór af kinnum, tårer strammer af öjnene, Lil 35.

lagagangr, m, 'lov-gang\ retsforhandling, rettergang, bíða ljótan lið 1-s, blive strængt forfulgt, lide hård medfart, SnE Il 198.

lagamál, n, 'lov-sprog', — logmál, bud, om Mose bud, et brennfagra 1. SnE II 246.

lagastafr, m, alvernes navn på 'søen', og ^lbyggen\ Alv 24. 32; det forste også Pul IV u 1. I det förste tilfælde betyder ordet vel 'blikstille sø' (jfr udtryk som stafar í sjóinn); det vilde da passe til alvesprogets øvrige ord; i sidste tilfælde

betyder det vel 'væskernes stav' o: grundlag, det hvoraf øllet brygges.

lagaviss, adj, lovkyndig (=. lpgviss), om Mose, Leid 18.

lagdýr, n, 'hav-dyr', skib, stýrir 1-s, søfarer, Bjarni 4.

lagsmaðr, m, fælle, kammerat, Frþ I 13 b.

lamasess, m, 'bænk, hvor den lamme sidder', liggja i 1-i, ligge uden at kunne bevæge sig (af alderdom, sygdom o. s. v.), HolmgB 12.

lamb, n, lam, 1. goðs, Kristus, Likn 37.

land, n, 1) land, jord, modsat 'sø', Pul IV æ 1, fundu á 1-i Vsp 17, at 1-i Vell 20. 24, Hhund I 32, fyr 1-i Gldr 6, á 1-i ok á vatni HHj 29, of lond ok of lpg Hyndl 24, halda skipi við 1. Hårb 7, fjarri lpndum Hhund I 27, ganga (upp) á 1. Jorns 40, Sturl 3, 7, HHj 22, Hhund I 50, stiga (purt) 1. HHj 21. 26, Qhv 13, Gudr II 35, skríða frá 1-i Qudr II 16. — — 2) land i alm., af 1-i Sigsk 63, Am 98, ór 1-i Arn 2, 7, HHj 31, Yt 17, i 1-i, hjemme, Grip 2, á hverju 1-i Am 105, Lil 40, hvergi 1-s Helr 9, víða 1-s Lil 19, innan 1-s Sigv 11, 11, Sturl 3, 16, hvert 1. holða Oddrgr 19, þiggja hvert 1., få hele verden (som gave, omtr. = taka himin hpndum), Porm 2, 15, sviðit 1. Sturl 3, 10, byggt 1. Sigv 1, 14, Sjórs 1, 1. ok láð Hák 21, morgu 1-i Eirm 6, 1. af 1-i Ótt 2, 4, kurum 1. þaðra Am 99. — 3) / pi. dels om de landsdele, der udgor et politisk hele, et rige (se nedenfor), dels om dele af et land i alm., dels endelig om hele jorden eller store (fremmede) dele deraf, ryðja sér til 1-a, skaffe sig, tilkæmpe sig jorder, VGl 8, vega til 1-a Rþ 37; hele jorden, især med oli, Reg 14, Fj 19, Rdr 15, Qlv 1, Leid 38, Hallv 2, líða lpnd yfir Hyndl 42, ofar lpndum, ovenover jorden, i himlen, Hfr 3, 29, víð lpnd yfir Gudr II 9, út i lpndum Mark 1, 31, jfr nogle ken-ninger og udtryk som: 1-a band, søen, Glúmr 1, 1, PSær 2, 1, umbgjprð allra 1-a Hym 22, yfirvaldandi himins ok 1-a, gud, Lil 52. 58, ibyggjarar allra 1-a Lil 71. — 4) land som politisk hele og i forhold til dets hersker, både i sing. og pi. (om et enkelt land), 1. Haddingja, usikkert hvad der egl. menes, Gudr II 22, Óðins lond Hårb 56, Víðars 1. Qri 17, jfr heil-agt 1. Gri 4 og jfr 12, 1. Atla Akv 14,

23*