land                                                            356                                                           land

Ulfkels 1. Sigv 1, 7 (ét ord?), ráða 1-i Gotna Ori 2, 1. Lundar, Skåne, Eskál 2, 1, lpnd ræsis PGisl 3, 1. sitt Akv 32, várt

1.  Vpl 14, eiga 1. Hhund 14, verja I. Hák 4, verja víð lond Hfr 3, 11, halda 1-i, forholde en landet, göre en landet stridigt, Harkv 10, halda Ipndum Hfl 16, láía 1-i Sigsk 10, hafa lýði ok lond of sik Oddrgr 17, lond ok þegnar Hhund I 10, jfr Brot 10, missa munar ok 1-a Hhund II 46, njóta sigrs ok 1-a H hund I 56, 1-s folk Ótt 2, 9, meðan lpnd þau lpgu Am 96, krefja 1-a Sigv 11, 6, láta lpnd lokit, omgive landet, Sigv 10, 5, læsa 1-a útstrandir Ht 79, jfr Sturl 5, 2; taka e-n til 1-a, vælge en til styrer, /v 13; 1-a stýrandi Sturl 5, 5, 1-s ráðandi Ótt 2, 16; — hofs lpnd, tempellande, lande, jorder, hvor der er templer, Vell 15. — 5) / kenninger, for hoved: fjornis lond PGisl 6, 1. svarðar Hl 57, 1. hattar Ófeigr 5, — for bryst: 1. hugar Mv III 2 (jfr SnE I 540), — arm: lpnd hauka Anon (XII) C 35, bauga 1. Gunnl Lv 12, hÃ¥nden, 1. hnefa

—   mund (sammen med litinn stein = hall det hele = Hallmund), Grettis 29,

— for guld: orms lpnd ESk 6, 23, — for hav: Leifa lpnd Rdr 4, bp"ru 1. BÃ¥rd, varra 1. (ved rettelse) Hav 8, (jfr vigg), sanda 1. (jfr landlog) EdÃ¥d 2, — for skjold: valbrands sunda víð lpnd (jfr valbrandr og Njprðr), j: valsunda brands lpnd Sindr 6, — for kvinde: 1. lautsíkjár lyngs Gunnl Lv 7, — for Kristus: gramr 1-s Likn 24, —- for himmel: dags 1. Leid 24 (jfr SnE I 316), — lpnd setbergs banda synes at være 'hedenske lande¹, egl. 'jætternes lande', EU 3. -— Om andre kenninger, der ikke forekommer, se SnE I 538. Jfr austr-, átt-, baug-, blÃ¥-, brim-, ey-, far-, folk-, fóstr-, frið-, Gaut-, hall-, hauk-, hein-, hjaldr-, is-, Jákóbs-, kalda-, Morna-, norðr-, næfr-, orm-, skatt-, snjó-, suðr-, sunn-, val-, ver-, vestr-, þar-, þjóð-, ætt-.

landalfr, Eg Lv 20, der er blevet opfattet som kenning for konge, kan ikke betegne dette; ordet er vist forvansket af lindalfr s. d.

landamæri, n, landegrænse, PjódA 4, 24 (vokalen æ her rimbestemt), Halli 3 (ligeledes).

landaurar, m. pi, afgift (egl. ' landings-afgift'), som fremmede (Islændere) skulde betale til den norske konge, veit halfa 1-a ganga af knerri, giv, eftergiv, halvdelen af skibsafgiften, Sigv 13, 4.

landbeiðuðr, m, (-aðar), 'landkrævef, en som gör sin ret gældende til et land, om Erik blodøkse, Eg Lv 27.

landfolk, n, et lands befolkning, Sigv 11, 6, Ótt 2, 9 (her v. 1. til lands folk), ESk 6, 16. 66, Skåldh 2.

landfrækn, adj, 'land-tapper'', tapper til at værge landet, men ordet bör deles i lands og frækn, (Lundar land), Eskål

2,  1.

landgarðr, m, 'land-, jord-gærde', havet, enn ljóti 1. Anon (XII) B 4.

landherr, m, 1) 'landets hær, befolkning', Yt 5, Sigv 11, 8, Ód 10, Merl 131.

—  2) hær fra et land (til kamp), Hfr 3, 23, Anon (XII) C 16 (v. L), Jorns 18.

—   3) jordens befolkning, menneskene, Heilv 10.

landi, m, landsmand, 1-ar órir Pórh 2; 1. reit, her en speciel betegnelse(P) for en Islænder, Katr 51.

landkarl, m, bonde, PjódA 3, 19.

landkostr, m, det land som en har (har fået), sækja 1-t, komme til land en ejer fuldtud (om en gravhój), GSúrs 8.

landmaðr, m, 'landmand', mulig at opfatte som = lendr maðr, tv 25, men den prosaiske fremstilling taler kun om hirð-menn, så at ordet betyder dog måske her kun 'bonde' ('mand fra landet'); jfr landmannr på Lundagård-stenen.

landmen, n, 'land-ring', havet, v. 1. til sandmen, s. 4._y Gldr 8.

landnorðr, n, 'landnord', d. v. s. nordøst, udtrykket er oprindelig norsk og hidrører fra Norges form eller kystretning nord for Kap Stadt), 1. frá Klifsandi P Kolt Lv 11.

landnyrðingr, m, nordostvind (jfr foregående), 1. hvass Merl II 44. 84.

landráðandi, m, landstyrer, konge, v. 1. til lands ráðandi Ótt 2, 16.

landreki, m, konge, fyrste (-reki svækket af riki = *rikr, konge), Pul IV hh 2, Hhund I 32, Hal 12, Jór 4, Sigv 10, 8. 12, 21, PjódA 1, 21. 3, 8. 27, Steinn 2, ESk 6, 47, Balti 4, Nkt 40, Merl I 2, Has 49; om jarler, Vell 23, 1. Dana ESk 3, 1; 1. krapta, om gud, Has 15, 1. veðrs strandar, d. s., Has 61, 1. hlýskjaldar heims, d. s., Gd 68.

landrekstr, m, uddrivelse af landet, jagen bort fra landet, Eg Lv 20, Sturl 8, 3.

landrif, n, 'jord-ribben', sten, grjotplnis 1., slangens (klippe)land, guld, dets lind, kvinde, Ölhelg 4; 1-s Lofn, kvinde (sten — steinasørvi), Bjarni 4.

land-rognir, m, 'lands-styrer', fyrste, konge, Akv 12.

landrød, n. pi, 1) landsstyrelse (til ráða landi) Gisl 1, 5. — 2) landsforræderi, (forræderi mod fyrsten, til ráða land [undan e-m]), Sturl 4, 8. (sing.); 6, 6.

landsbyggð, /, et lands hele bebyggelse, Gd ^rp 34. 41. 59.

landsfolk, n, et lands befolkning, Eyv Lv 3, Nkt 68, Am 2, 5 (i 2 ord rettere), som v. 1. ESk 6, 16. 66.

landshofðingi, m, 'lands-høvding', et lands stormand, EGils 2, 4. 3, 11.

landsmaðr, m, (et lands) indbygger, mest i pi, Sigv 13, 19, Valg 8, Gisl 1, 14.

landsréttr, m, et lands ret, lov, Sigv 4.

landvorðr, m, 'et lands bevogter, forsvarer*, fyrste, konge, Hfr 3, 21, Ótt 2, 4,