laut                                                            360                                                              lát

o: fingr, Hege med sine fingre", være i godt humor, Rv 7; her må 1-ir tage sigte på håndens indre, den hule hånd, der fremkommer ved fingrenes krumning; jfr Ion. — lautu, Grett 46, er urigtig v. 1. for lotu. Jfr hjor-, tein-, varr-.

lautsikr, m, 'Jord-fisk', slange, 1-jar lyng, guld (jfr land), Qunnl Lv 7.

lautviðr, m, Jord-træ\ linns 1., slangelandets, guldets, træ, mand, Likn 37.

lax, m, laks, Pul IV x 1, át átta 1-a Þry 24; i kenninger, for sværd: premja 1. Þhred 1, — for slange: urðar 1. Hl 4 a (jfr œskijorð), fróns 1., fróns 1-a láð, guld, Has 13, heiðar 1. Ragn I. Jfr goð-, sår-.

Lazarus, m, (eller LÃ¥-?), Lazarus, SnE II 248.

lábrostinn, adj, 'bølge-brusten', med hensyn til de bølger, der brydes lige ved land, 1. Ipgr Sturl 5, 15.

lad, n, oprindel. 'et stykke land, taget i besiddelse', land i alm., Pul IV æ 1, flæja af 1-i Gldr 8, koma upp ór 1-i, om Olafs kiste, ESk 6, 25, mœðir mart á 1-i ESk 6, 27, 1-s riki Has 24, 1. Finnum skriðit Anon (X) III C 3, eyðisk land ok 1. Hák 21, i denne forbindelse skimtes den oprindelige betydning (láð som en del af land); land (i forhold til fyrsten, som politisk hele), lýðum firðr ok 1-i Hfr 3, 21, at fylkis 1-i Sturl 3, 7, ráða 1-i ESk 6, 14, halda 1-i Ótt 3, 11, jfr suðr með 1-i Arn 2, 9, Sturl 3, 4. — / kenninger, for bryst: lyn di s 1. Likn 5, — for hoved: svarðar 1. Ormsþ IV 1, — for guld: linna 1. Hl 24 a, 40 b, Leid 4, Fáfnis 1., Hl 4 a, fróns laxa 1. Has 13, — for slange: 1-s lýr (jfr lýbraut) Puridr, — for havet: bangs 1. Steinn 1, 2, 1-s dyn-marr = dyn-1-s marr, 'donlandets, det brusende lands, havets, hest, HÃ¥rekr 1, vognu 1. Ód 28, — for himlen: doegra 1. Likn 22, — for skjoldet: sverðs 1. Ã