lát                                                       362                                                      leg

hofuð Sturl 4, 29, 1. af, tage af, Vpl 8, 1. mog til móður Þtjald. — 6) lade (en i fred), 1. hana eina vammalausa vesa, lade hende alene gå fri som den lydeløse, Lok 53. — 7) lade, te sig, opføre sig, 1. fræknliga HHj 12, 1. hyggiliga Hák 11, 1. stelgurla Korm Lv 57, 1. mjpk, te sig overmodigt, Ölhelg 8, 1. einart við e-n, vise venskab og tillid, Hyndl 4, 1. sem solginn séi Håvm 33, svá lét æ sem Rdr 9, svá skalt 1. sem, du skal lade som om, opføre dig som om, Oudr II 28, 1. sem hljóðast of sik, forholde sig rolig, GSúrs 7, víf mun 1. verr, vise sig mindre tilfreds, Qrettis 14, 1. illa, om sværdet, give en hæslig lyd fra sig, Korm Lv 28, hvégi es lét enn ljóti landgarðr, hvorledes den end rasede, Anon (XII) B 4; 1. brátt við spttum, vise sig villig, rede, Halli 4,

I.  vorrum, bevæge læberne, LU 59. — 8) sige, foregive, mene, (jfr KGtsl. Aarbb. 1866 S. 259), l£tumk því valda Am 91, lézt eigi bergja Lok 9, lézt bér alt bykkja sem ekki væri Am 96, létu stórráða Am 93, nu lætk at bar þrjóti vinun HolmgB 8, ýtar l. bat eigi smátt Sigv 12, 15, es bragnar létu vildastan Sigv 3, 7, lézt at héti morstrutr Pstf 2, 2, létu at hjøggak Þmáhl 9, 1. hitt at Þmáhl 16, dýrt 1. menn dróttins orð Mhkv 5, skips 1. menn skammar rár Mhkv 12 (i bægge disse tilfælde betyder 1. menn 'man siger', d. v. s. ordsproget lyder), 1. yfir e-u, udtale sig om noget, Hsv 127; medium, 1-ask, sige sig (om sig, med følgende inf), fyrr lézk unna Hhund II 15, voll lézk gefa Akv 5, torn lézk at eiga Am 63, mogr of læzk frækn (j: vesa) G ri 17, sÃ¥ lézk froekn Jorns 14, hvárki lézk deila Sigsk 36, bess lézk Váli (o: vesa) verðr Hyndl 29, gorr lézk Gunnarr Gudr II 18, vesall, feginn lézk (Hjalli) Am 62. 63, samr lézk Atli Am 75, létusk þeir fúsir Am 30, eigi lát-ask ýtar finna fremra mann Hfr 3, 10, Kolfinna læzk kenna Hfr Lv 18, engi læzk því valda fyrst Mhkv 10, maðr læzk fuss (j: vesa) Sigv, 13, 22, buinn lézk valdr Vell 21, Búi lézk barr Jorns 13; hertil hører ogsÃ¥: lét sér vaxa megin, sagde at sin styrke vilde vokse (vaxa — vaxa mundu) Pdr 7, es ér látið, som I foregiver, mener, Anon (XI) Lv 3. Jfr fyrir-.

látprúðr, adj, høvisk med hensyn til lader, beleven, Anon (XIV) 2; ironisk, Bjhit 2, 7.

látr, n, (-rs) Higgested\ sted hvor noget ligger, opholder sig jævnlig (f. eks. sælers opholdssted ved stranden), især hyppigt i kenninger for guld: 1. bats Fáfnir átti Þorm 2, 10, orma 1. Arn 6, 13, linns 1. Steinn 1, 6, sváfnis 1. Grett 2, 9, linns blóða 1. Sigv 13, 3, 1. lyngs hrøkkvi-seiðs ESk 6, 16, lyngva mens 1. Eyv Lv

II,  jarðar fránbaugs 1. PI 50, dalreyðar l. (i pi.) ESk 11, 1; — for skjold: sigðis 1., Þmaur, — Lista I. val-Rygir — val-látr-Lista-Rygir, falkelejets (klippens) -Lista,

klippelandets, fjældets, Rygir, jætter, Pdr ²⁰- Jfr gunn-> val-.

látrkennir, m, Heje-prøvef, linns 1., som prøver, kender, guldet, Ód 20.

látrþverrandi, m, 'leje-formlnskef, engjar luru (slangens) 1., gavmild mand, Sigv 13, 4.

lávarðr, m, herre (ags. låneord, 'lord'), Merl II 57.

leðja, /, skib, Pul IV z 3; mulig =. elliði (Falk, Seew., 88).

leðr, n, (-rs), læder, skind, især garvet, se nautaleðr, leðrs césar, læderets kejser, spøgefuld kennlng for en garver, Anon (XIV) 2; også om huden på legemet, f eks. på penis, flenna alt 1. Haralds reðri SnH 2, 10. Jfr nauta-.

leðrblaka, /, flagermus, blandt fuglenavne, Pul IV xx 4.

leg, n, — látr, liggested, opholdssted, leje, fjarðeplis mÅ“rar 1., klippelandets, fjældets, ⁽leje\ bjærghule, dennes menn, jætter, Pdr 15.

lega, /, liggen, liggetilstand, liðs 1-u festr (hvis disse ord hører sammen, verset er mangelfuldt), bånd som hviler på leddet (armen), guldring, Hl 10 b. Jfr i-

leggbiti, m, sværd, egl. 'læg(ben)bide-ren\ Pul IV l 2 (v. 1. bitr; således hed også Magnus barfods sværd, Fms VII 69), fránn L, det skarpe sværd, hvis senna = kamp, Hókr 4.

leggfarmr, m, 'læg- j: arm-byrde¹, guldring, lind 1-s, kvinde, Phred 12; men mulig er -fró ns her det rigtige, 'arm-slange', d. s. (jfr v. 1. fara, farins).

leggfjpturr, m, (-rs) 'læg-, o: arm-lænke (bånd)\ guldring, 1-rs lundr, mand, Hårekr l.

leggja, (lagða, lagiðr, yngre lagðr, se herom Skjspr 105), lægge (egl. lade ligge), l) anbringe pÃ¥ et (bestemt) sted, 1. dróttin Ã