leg                                                             364                                                            leið

leg, plads til at ligge, sæng, sængested; 1-s knorr langr, hus, Arbj 21.

leid, /, 1) vej, led, fara á 1., begive sig på vej, Merl 1 36, vesa á 1. Qríp 37. 38, visa 1. Hárb 55, Grip 24, kanna 1. Hhund II 5. 6, kunna 1. LU 11, á 1-u Sigv 3, 8. 14, á Grana 1-u, på Grånes vej, j; på Gnitaheden(P), Vpl 14, alla 1. Mark 1, 26, Sturl 3, 16, 1-ir lifs, livets veje, livet, LU 16, 1-ar nesti, rejsekost, LU 83; fáa tvær 1-ir, få to veje, synes (sammenhængen er mangelfuld) at hentyde til en sags usikre udfald (lige så godt det ene som det andet), Am 21; hafs 1-ir, havets veje, havet (om det røde hav), Leid 18, leygs 1-ir Sturl 5, 7. — / kenninger, for guld: holmfjoturs 1. Hallv 4, orma 1. Nj 11, 1. foldar humra Likn 51, —for arm; 1-ir vala Ht 48, — for skjold: hjormeiðir 1-ar = hjorleiðar, sværdvejens, skjoldets, m. Tindr 1, 4, — for luft: 1. gagls PI 28, — for hav: 1. skipa Gyd 8, — for mund: stefja 1. EGils 1, 7. — Jord, 1-ar bvengr, slange, Rv 27. — 2) leding, ledingsfærd, hærtog til søs, ledingsmandskab, fara i 1. Ragn XI 1, biðja 1-ar, bede om hærfølge tilsøs, opbyde leding, Hhund I 21. — 3) hav, således Snorre (SnE I 492) og hertil henfører han erum á 1. Anon (X) III C 3, skera 1. Ht 34; 1-ar Hårekr 1 er dog vist fejl for leiðir, s. d. — Ved tmesis er 1. skilt fra austr- Sigv 1, 3. — Jfr austr-, brim-, dag-, gamm-, hryn-, inn-, nå-, rym-, stik-, strand-.

/. leiða, (-dda, -ddr), 1) lede, ledsage, føre, (kausativ til líða, egl. Hade gå'), 1. e-n til orrostu Håvm 156, 1. inn í dróttins hallir Gd 79, 1. sjalfan sik Gróg 6, 1. e-n með sér GSlirs 23, LU 55, 1. mey aptr, bringe møen tilbage igen, Haustl 11, 1. e-n bundinn LU 49, 1. mey á beð ESk 11, 5, 1. mey í mýri fula, føre ud i (kaste ud i), Qudr III 11, 1. at lúðri Grott 2; 1. e-n ór garði, ledsage en — til afsked — ud af gården (til gårdens grænse), Akv 12, 1. heiman, d. s., Am 35, leiddr háði, heiptkviðum Arbj 21, helgir 1-ask, føres, LU 62; 1. hross, føre en hest ved tojlen, ÞKolb Lv 12; 1. í reiði dróttins LU 76, leiddr nær rógi, ført nær til strid, tvungen til strid, Hamd 10; 1. orð í stuðla skorðum, føre, styre ordene i digtningens form, LU 2; 1. til bana, føre til døden, bibringe døden, Nkt 16; oflengi 1. limar ósaðra orða, meget længe ledsager følgerne af usande ord, fører for vidt og virker for længe, Reg 4, langar limar dauða stillis leiða mik illa ÞjódA 4, 10; — 1. athuga, føre sin opmærksomhed, overveje, tænke over, Grip 12. 18, 1. e-t huga, d. s., Merl II 101. — 2) ægte, 1. mey Mey 38. — 3) ledsage en, forfølge en, gore en til genstand for, 1. e-n óstum, elske en, Bbreidv 5, HHj 41, jfr\. e-n aldri, ledsage en livet igennem, leve sammen med, Sigsk 41, 1. e-n sjónum, betragte en, Hym 13, 1. e-n dauðan (torum), begræde en(s) død, ÞBrún 2; 1.

trega með tprum, ledsage sin sorg med tårer, græde af sorg, Ski 30. Part. aet. 1-andi hafreiðar, skibets fører, PTref 5. Jfr uK

2. leiða, (-dda, -ddr), göre forhadt (leiðr), göre en ked af, vanskeliggøre, 1. e-m matreiður, vanskeliggöre ens madlavning, Þjsk Lv 4, 1. lof, bevirke (ved sin opførsel) at han ikke roses, Svarf 3, 1. dróttinsvik, göre en ked af, straffe en for, Bkrepp 2. Især i med. 1-ask, göre en sig forhadt, Freyr 1-isk lofða stríði, hade, forfølge, Eg Lv 19, 1-isk mangi gótt ef getr, ingen hader, vrager, det gode, Håvm. 130; hafna eða 1-ask hollvini Bersi 1, 3, 1-ask konu SnE II 230; ungr leiddisk eldvelli ok inni sitja Harkv 6; upers. mér 1-isk betta, jeg er ked af dette, Nj 19, hykk rekkum 1-ask rón Sigv 11,11, leiddisk enum halsdigra at halda landi Harkv 10, jfr Þjód 3, 4.

leiðangr, m, (-rs), 1) leding, hærtog til søs, StjO II 4, Ragn V 9, bua 1. af láði Bplv 8, 1. visa læsir lpnd ÞjóðA 4, 22. — 2) ledlngshær, 1. rendi með landi ÞKolb 3, 4, bar vas 1. fyr landi Tindr 1, 9; ýtum þóttit lítill 1. Sturl 3, 3, spyrja 1. Sturl 3, 6; 1. (= floti) var gulli glæstr Sturl 4, 39; 1-rs brjóst ÞjódA 3, 12.

leiðar Haustl 11 er uden tvivl fejl for leiðir (af leiða).

leidarstjarna, /, ledestjærne, j: polar-stjærnen, alt und 1-u, helt op under po-larstjærnen, i det hoje nord, Sturl 3, 20.

Leiðarvísan, /, egl. 'vejvisning, vejledning', navn på et religiøst digt, givet af digteren selv, Leid 44.

1.  Leiði, m, jættenavn (egl. svag form af leiðr forhadt), en jætte, dræbt af Tor, Þdís 1, 2.

2.  leiði, n, gunstig vind, medbör, við l., / medbören, GSvert 6; 1. jptuns snótar, jættekvindens (med) vind, sind, Korm Lv 1.

3.  leiði, n, grav (egl. 'gravmærke ved vejen\ af leið, jfr gptva : gata), 1. bess konungs, om Olaf den helliges gravsted (skrin), Sigv 12, 24; Blakkr 1, Sturl 6, 11; Mgr 35; volu 1. Bdr 4.

leiðiligr, adj, afsky værd, afskyelig, om jættekvinde, Hæng V 1.

leiðing, /, førelse, 1. undan reiði, befrielse for, Gd 46.

leiðir, m, som gor forhadt, som hader (til 2. leiða), 1. Rín-leygs, guldforøder, mand (iøvrigt er 1. her rettelse for leiðar), Hårekr 1.

leiðiþir, Haustl 11, er næppe rigtigt og vanskeligt at forklare, 'ledende, (bort-) førende træV (bir = bér), passer ikke, men hele sammenhængen er fordærvet,

leiðr, adj, forhadt, afskyet, med dativ, afskyelig for en, Gudr II 39, HHj 25, Hym 8, PKolb 3, 13, Gautr II 21, Ód 15, modsat ljúfr, Ijúfr verðr 1. Håvm 35, j/r 39, sjaldan hittir 1. í lið (s. d.) Håvm 66; goðum 1-ir, forhadte af guderne, Hást 8, 1. drengr, om Judas, LU 48, 1-ir Júðar