leið
365
leik
LU 53, leið reiði, vrede som man er ked af, Stefnir 2, Eg Lv 27, Hfr Lv 9, Eþver 2, erumk leitt randa regn Þmáhl 12, leið laun Hávm 39, leið erum fjoll SnE I 94, matr sé þér [meirr] 1. Ski 27, skeiðr bú-mpnnum 1-ar fihard 7, laugavatn mér leiðast vas Sól 50, erumka leitt, det er mig ikke ukært, Eg Lv 25, alt vas mér þat leitt es ek leit HHj 28, bar es leitt vas blauðum, hvor den feje ikke holdt af at være, ÞjódA 3, 4, leitt hykk (mpnnum) vóru, at eiga (orrostu) við e-n, mændene yndede ikke at o. s. v. Hfr 3, 9, dauðum aflaz lÃf viðr 1-u, for det forhadte, o: døden, Od § 7. Jfr goð-, hvar-, hveim-, ó-, þjóð-.
leiðsagi, m, vej-viser (sagi = som siger), Od p 30.
leiðstafir, m. pi, = leið orð, ord som det er en forhadt at høre, stikkende håns-ord, telja 1-i Lok 29.
leiðspgn, /, vejvisning (egl. 'det at sige, forkynde den rigtige vej, retning'1), kurs-forskrift, ganga til 1-ar, overtage (skibets) styrelse, roret, QSvert 7.
leiðtogi, m, anfører, vejleder, om den hellig ånd, Heilv 15.
leif, /, hvad der lævnes, efterlades, efterladenskab, (jfr Dáinsleif, Finnsleif), hpðnu 1., er dunkelt at forklare, men betydningen er åbenbart 'strikke', Yt 14: hpðnu 1. at halsi gekk; jfr haðna; varga leifar, ulvenes efterladenskab, det af Sigurds legeme, som ulvene ikke har fortæret, Gudr II 11.
leifa, (-ða, -ðr), lœvne, ekki rétt 1., du lævnede ikke noget, Am 83, leifum vætr Eg Lv 36; efterlade, 1. arf ok óðaltorfu ÞjóðA 3, 35, 1. lpnd Am 96, Nkt 6, 1. e-t at sik Herv III 22.
1. Leifi, m, søkonge, Þul IV a 3, L-a braut, søen, Hfr 3, 9 (jfr lognprungar), L-a láð, d. s., (jfr láðdýr), Þhred 6, L-a land, d. s., (jfr runnr) Rdr 4; L-a m£r, ravn, PTref 2 (jfr mpreifir).
2. Leifi, m, jættenavn, Þul IV b 5, L-a vegr, skjold (jfr Hrungnemyten), dettes gefendr, mænd, PKolb Lv 6.
1. Leifnir, m, søkonge, Pul IV a 4, L-is laut, søen, dens fagrviti, guld, P hred 2, L-is grund, d. s., dens máni, guld, Phred 7.
2. leifnir, m, navn på skib, Pul IV z 2. Leifnis-grand, n, blandt sværdnavne,
Pul IV l 2.
Leifr, m, en nordmand (9. årh.), Bragi Lv 1.
Leifþrasir, m, se LÃfþrasir.
leiga, /, rente, sinna verka laun með leigum Hsv 78, eiga gjpld með 1-um Likn 49.
2. leiga, leigja, (-ða, -ðr), leje, låne (for penge), 1. skip Þórveigar Kprm Lv 22 b; 1. kol leigumanni, udlåne kul til brænding, sarkastisk udtryk om afbrændte gårde, Eir.
leigumaðr, m, lejer, en mand som låner
(noget til afbenyttelse), i en sarkastisk sammenhæng (jfr 2. leiga), Eir.
1. leika, /, 1) legesøster, stalsøster, vér vetr nÃu vórum 1-ur, jættekvinderne Fenja og Menja, Qrott 11, hverjar ro 1-ur er lÃða lpnd yfir, om rypperne, Heidr 18; 1. Dval-ins se følg. — 2) elskerinde eller hustru, mæla við sÃna 1-u PmÃ¥hl 8, hÃra à bingi hjá leiku sinni Ólsv 5, Heðins 1. HÃ¥lfs IV 3, (hermed hænger sikkert sammen senisl. 1. = cunnus), hvor hds har letta, dette er af Wimmer rettet til leika (Aarbb 1875), men der mÃ¥ læses leiku / acc.
2. leika, n, legetöj, leikun, Gd§ 4; ellers kun i Dvalins 1., dværgenes betegnelse for solen, Alv 16, Pul IV gg, hvorledes sammenhængen end er; næppe kan 1. her betyde 'som leger med, spiller en puds', med hensyn til solens virkning på dværgene; der må vist ligge en myte til grund for dette udtryk om solen „Dvalins legetöj".
3. leika, (lék, leikinn), 1) lege, bevæge sig (vistnok altid til siderne eller frem og tilbage, op eller ned, men ikke i lige retning fremad, deraf betydn. 'danse' i andre germanske sprog), tunriður 1. lopti á Hávm 155, 1. à logni fátt, om Ægirs døtre, Heidr 24, 1. Mims synir, men hvad der menes er uklart (se Mimir [jfr BM Olsen Arkiv, XXX 140 f, hvor sammenhængen næppe er rigtig fortolket]), Vsp 46; om ilden, hÃ¥r 1-r eldr of órum skala OSúrs 2, hór hiti 1-r við himin Vsp 57, 1-i yfir logi Lok 65, 1-r yfir lindar váði Fáfn 43, logi léki of liði vpru HÃ¥lfs VI7, limsorg lék náar himni Bkrepp 5, hyrr lék eim með himni Sturl 6, 4, fyriskógar garmr lék við rpnn ESk 7, 7, eldr ok reykr lék við rpnn Ótt 2, 10, — om havet og bølgerne, unnir léku Hhund II 13, bprur léku brpndum hæri Úlhv 2, 9, lék sollit haf Valg 11, — om vinden, þótt austanvindr 1-i þéttan Gunnl Lv 6, Skpglar veðr léku við ský bauga Hak 8, — om vÃ¥ben, myrkdreki markar borðs kná 1. á aldar lófum Refr 1, 2, þótt litvpndr Heðins fitjar 1-i við skjpldu Hróm 2, egg lék við egg Anon (XII) C 21, sék sverð leika á sÃðu Sn H 2,1,— om skjolde, lék skjpldr við skjold Ãv 36, — om Ã¥ren, pldu sveipr 1-r mér i greipum Anon (X) I B 10 b, — om andre forhold, 1. á (prmum e-rri), hvile i ens arme, Gunnl Lv 7; — 1. á vprrum, spille pÃ¥ læberne, udtrykkes ved læbernes bevægelse, LU 99, orð lék á þvÃ, det blev sagt, VGl 8, EskÃ¥l 1; —- 1. i mun, om et ønske der rører sig i sjælen, attrÃ¥, Sigsk 38; minn leikr hugr á henni Korm Lv 31; — tungan leikr við tanna sÃ¥r, bevæger sig, rører ved, Mhkv 12, ker leikr við orða sker, karret rører ved, spiller mod, Ht 87, þung h^rmung 1-r um sjóarlið, plager, EGils 3, 8; — 1. lausum hala, færdes frit og uhindret, Lok 49; 1. fingrum, bevæge fingrene ved eller under arbejdet, ogsÃ¥ tegn pÃ¥ indre glæde og tilfredshed, Rþ 27. — 2) lege, spille, 1. leik,