leir

367

les

Bjhit 2, 14. Som tilnavn (til Torkel) Jorns 42.

2. Leira, /, elven Loire, Sigv 1, 14, Pul IV v 5.

leirbrimir, m, uvist hvad menes, (garð, hann) gorvan hefk ór 1-is limum Fj 12; egennavn?

Leirh9fn, /, kun i Leirhafnar-Hjalti som tilnavn, Ingj 1, 5.

leirr, m, ler, dynd, skam, 1. (v. 1. saurr) fellr grár af gauri Rv 30, hjarta ór 1-i Korm Lv 45, 1. ara ens gamla, orneskarn, o: den dårlige digterdrik, Pst/ 2, 3, arnar 1. Qd p 2, sævar hrægamms 1. Anon (XIII) B 13 (sammenhængen ikke ganske klar).

Leirvpr, /, jættekvinde, Pul IV c 5 („den med den beskidte læbe"?), EGils 3, 11.

leistr, m, sok, den ældre betydning var vel 'fod' (jfr KQisl. Aarbb. 1881 s. 237), húsþjófr sté hyrjar 1-um ('med ildføddef) i gpgnum goðkynning Yt 27; 1-a heiðr, gulvet (i en smedje; skæmtsom hentydning til Gnitaheiðr, jfr sammenhængen), ÞjödA 4, 15, magister maks ok 1-a, ironisk betegnelse for en garver(P), Anon (XIV) 2.

leit, /, søgen, leden (efter noget), vesa á leit eller 1-um e-s, være i færd med at søge efter noget, Mhkv 15, Fj 2.

leita, (-aða, -at), 1) lede, søge (efter noget; egl. kausativ til llta), med gen. rei, hvers þú 1-ar Fj 2, 1. sauða Nj 16, 1. œðra vegar Sól 52, orða er 1-at mér i munn, man søger efter ord i min mund, man vil vide, at ordene hidrører fra mig, Mhkv 29, 1. staðar Pmáhl 2, Háv 4, 1. matar PKolb Lv 11, 1. sér innan út staðar (s. d.) Håvm 112; 1. ráðs OSúrs 20, 1. í líkna, søge hjælp deri, Am 48, 1. sér ágæta Jóms 11; — med præpp., 1. eptir, lede efter, undersóge, LU 2, 1. at brauði ESk 6, 35. — 2) søge, besøge, 1. til lýða sinnis Akv 17, 1. upp til Lundar Eg Lv 6; 1. kynnis St 18, vilka pess (kynnis) 1. Am 13. — 3) søge, søge at bevirke, få, 1. e-m hóðungar Hávm 102, 1. e-m harma HHj 38, 1. e-m vamms Oddrgr 5, 1. e-m munar, søge at skaffe en glæde, Qudr I 8, 1. e-m eitrs, munar QSúrs 26, 1. sér friðar við e-n ív 18; 1. lærisveina, søge at få, vinde, LU 46, orð mér af orði orðs 1-aði, søgte, førte (fra det ene) til det andet, Håvm 141. — 4) med., 1-ask fyrir = 1. fyr sér, se sig for, tage sig iagt, Isldr 15. — 5) med infinitiv, søge, forsøge at, 1. at teygja Sigv 13, 1, 1. at hefna Ohv 3, 1. hrcera Hym 33, 1. drýgja munuð, l. finna ynði vanða Nj 2. — 6) part. aet., 1-andi bauga, mand, EGils 2, 8.

leiti, n, hoj, bakke (egl. 'et sted, hvorfra man har udsigt), Pul IV æ 2, dýja of 1. Bjhit 2, 7; 1. linna, guld, Katr 44, góins 1., d. s., SnE II 198.

1.  leka, (lak, lekinn), dryppe, af legi es 1-it hafði ór hausi Hoddropnis Sigrdr 13.

2.  Leka, /, ø ved Namdalen (Norge),

Pul IV bbb 2, L-u belti, havet, ESk

13,  12.

lekstolpar, m. pi, se leggstolpar.

lemill, m, knuser, udmatter, lýða 1., (det berusende) øl, Heidr 1.

lemja, (lamða, lamiðr), egl. 'göre lam' (lamr), 1) lamslå, knuse, lamiðr fótr ESk 6, 61, lamdr ok meiddr LU 61, veita Ipmðum (de halte) at standa LU 46, 1. til heljar Am 43, ætt jotuns alla lamði, knuste, slog ihjæl, Pry 31, lamðir Þrívalda Vetrl, pil muntu 1-jask HHj 21, grjót lamði seggi PQísl 7, 1. alla í liðu, her er f adverbielt og liðu obj. for 1., Lok 43; 1. gróð, stille sulten, Nj 19, 1. synð, knuse, udrydde, synden, Heilv 1, 1. angr, d. s., Likn 39, lamið rót es þá SnE II 202; né landvorn lamðisk, landsforsvaret hæmmedes ikke, var kraftigt, Sigv 7, 5. — 2) slå, konungr lemr Hléseyjar garð barði, slår, bryder, PjpdA 4, 23, jfr upers. breka lemr á snekkjum Ht 38, húfar lpmðu bórur Jóms 16, lomðu Jésúm, slog /., LU 49; musteri eigi lamit með hamri, ikke slået, tildannet, med hammeren, Mdr 14.

lend, /, lænd, Ã