les                                                             368                                                            leyn

hnøtr af bplgrónu sjónhesli, om de piblende tårer, QSúrs 5, 1. varga leifar Qudr II 11; 1. får of e-n, (i tale) samle bitre, fjendtlige ord om én, tale fjendtligt om en, Hávm 24. — 2) læse, 1. helgar bækr Sól 70, 1. letr Lil 59, 1. lif helgra manna Od 64.

lesni, n, hoved, leggja krismu i 1. Leid 24, 1-is stafn, ansigt, Hallbj.

lest, /, en vis vægt, 10 el. 12 skippund, hplf 1. (c. 2000 <B) Mark 1, 30; 1-a hestr, skib, Klceingr.

lesta, (-ta, -tr), beskadige, (af lostr), 1. linns legu, uddele guld, Hl 10 b, 1. hlif Snjólfr 1, brynjur 1-usk Hl 21 a, eldi lestr Od p 48; 1. bil, handle rask, Ht 37, 1. log, krænke lov og ret, ESk 6, 59; — upers. lesti Hjolp ok Fifu, om to skibe, Rv 8.

lesti, kun i forbindelsen á L, at 1., til-sidst, til slutning, Steinarr 2, Hfr 2, 6, Sigv 7, 10, tv 35, Lil 20 (V. 1. at L), Qrettis 49 (at 1.), Vitn 8, Gyd 5, Þul IV v 6, Am 67.

lestir, m, beskadiger, bryder (af lesta), 1. linns grundar (guldets) gavmild mand, ESk 6, 32, 1. valklifa furs, d. s., EQils 1, 16, 1. fleyvangs fura, d. s., Sturl 6, 8, 1. menja GSúrs 31, 1. vella EQils 2, 7; 1. hlifa, kriger, Katr 41; 1. fenris sútar, som stiller ulvens sult, d. s., Hl 4 a, 1. lofða, kriger, tsldr 17; 1. fårs, syndens tilintet-görer, Gd 0 16. Jfr auð-, baug-, fúr-, hjalm-, hjpr-, hodd-, hrann-, hring-, hyr-, veggja-.

lestr, m, (-rar), læsning (lectio), festa einum 1-ri, hvorved der sigtes til digtet eller digtets begyndelse, Pet 36.

lestundir, Hornkl Lv, forvansket og uforståeligt.

leti, /, dovenskab, 1. ok lestir Hsv 18.

letja, (latta, lattr), egl. 'göre en lad, doven (latr)', fraråde, afholde (en fra noget), modsat hvetja Brot 14, 1. heiman, fraråde en at drage hjemmefra, Am 48,

1.   heima, søge at holde en hjemme, Vafpr 2, absolut, hána at 1., søge at fÃ¥ hende bort fra sit forehavende, Sigsk 42, onnur lottu Am 30, jfr 31; Sigvatr hefr gram lattan at o. s. v., Sigv 11, 9, letrat lýða stillir, frarÃ¥der ikke, opfordrer til, Rdr 10, letk at ræna Kolb 2, 2, 1. at gœða Þorv tréf; medium, 1-jask at hróðri, blive doven til at digte, holde op med at digte, Sigv 13, 10, herr lattisk at ganga VGl 10; hvi né lezkattu Loki, hvorfor holder du dig ikke i ave, L., Lok 47. — Med gen. rei, om det man vil afholde en fra, 1. harðs hugar, søge at opmuntre en, fordrive ens sorg, Gudr I 2, 1. e-n gongu, om døden, Sigsk 43. 45, 1. orrostu Rdr 9; — part. pass. lattr, berøvet, lif s of 1. Yt 14, Hal 12; einarðar 1. Pham

2,  2.

letr, n, (-rs), skrift, lesa 1. af pislum, læse skrift om pinsler, Lil 59, sem 1-rin vátta Gd 57, i bessu 1-ri (— bréfi) Gd 51; digt, Katr 51.

leyðra, '(-aða, -aðr), rense, vaske (af lauðr), bjórker 1. Eirm 1. «• leyfa, (-ða, -ðr), 1) love, lovprise, rose, 1. dag at kveldi Hávm 81, 1. liki mans Hávm 92, 1. dóð Hpgna Ghv 4, Hamd 6, 1. Þrúðar þjófs ilja blað, skjoldet, Rdr 1, skalk 1. (konung) dauðan eða þó kvikvan Hfr 3, 20, 1. vin rpðuls tyggja ESk 6, 9, 1. hpva ævi (konungs) Mark 1, 3, 1. lund Hfr Lv 15, 1. sårs árar Bersi 2, 1. lond Þórh 2, — part. pass. leyfðr lovprist, berömmelig, meget hyppigt, 1-ir lofðar Raudsk, leyfð vastu ekkja Am 93, om fyrster og personer, ÞKolb 3, 11, tv 23, PI 55, ESk 6, 61, PjÓdA 4, 27, Ht 71. 79; 1. dauði, Sigv 12, 18, leyfð es íð Sigv 13, 3, leyft ráð vas bat ESk 1, 4, hætta leyfðu lífi Ragn 11, 1. hjalma vondr Nj 10; leyfðan Pmáhl 3 er fejlagtigt, vistnok for launa, og ley(f)drar Pork Hraun for Lofnar. - 2) tillade, tilstå, pávi 1-ði alt sem krafði Mark l, 14.

leyfð, /, lov, lovprisning, endisk 1. Sigv 13, 7, telja 1. Ormr 2, 2, hefsk 1. PKolb 3, 8, 1. es bær ESk 7, 3, bera 1. e-s Pjód A 3, 25; i nogle af disse tilfælde grænser ordet til at betyde 'rosende digV; 1-ar kendr (goð), den lovpriste (gud), Likn 5; 1-ar ESk 6, 59 er urigtig v. 1. for liknar.

leyfi, n, lovprisning, leggja 1. á e-t Pjód A 4, 20.

leygfor, /, ildens bevægelse, fart, flammende bål, Sturl 4, 26.

leyghati, m, 'ild-hader', hauka fróns, armens, l, guldhader, gavmild mand, ESk 1, 4.

1. leygr, m, (-s og -jar), ild, flamme, Pul IV pp 2, 1-s iugtanni, arneildens björn, huset, SnE II 194, — / kenninger, for guld: siks 1. Porm 1, 7, fljóts I. Porm 1, 11, b£ru 1. Helgi dýrr, 1. sunda Oddi 3, 1. loegis EGils 3, 9, landa linna 1. Nj 29, 1. Rinar Nj 21, hanga-leygr liðar, guldring (adskilt), Halli, alnar 1., d. s., Ragn VI 2, — for solen; 1. svana flug-reinar Has 44, — for sværd: brimu 1. Has 39, skjaldar 1. Hskv 2, 12, skipa solar 1. ESk 12, 5, 1. gunnvita gotu gráps, kampens ild, sværd, Ploft 2, 8. jfr alin-, bjart-, flýti-, gjalfr-, haf-, harð-, myrk-, Rin-, und-, unn-.

■fi 2. leygr, m, (-s og -jar), hav, 1-s leiðir Sturl 5, 7, 1-jar ormr, fisk, Sigv 13, 1.

leygstafr urigtigt for lógstafr, s. d.

leygvarðandi, m, 'ild-bevarer', 1. Ions, guldets (Ions leyg-) bevarer, besidder, mand, GSvert 4; iøvrigt beror leyg- på rettelse af lavg-.

Ieyna, (-da, -dr), skjule, gæmme, med dativ, skjule noget, Håvrn 28, Lok 36, Am 56, 1. loskum þótt, skjule sin ladhed, Has 13, 1. stríði Korm Lv 4, 1. tru PI 30, absolut, med følg. bott, Grip 22; med acc. pers., for at betegne for hvem noget skjules, og dat. rei, pld leynik því aldri Sigv 13, 25, lofðungr 1-di pegna hpleitri gæzku ESk 6, 13, jfr Eg Lv 2, Oddrgr 6.