ligg                                                     372                                                       lin

LU 80, feiknstafir 1. á landi Gri 12, gipt liggr á láði Hskv 3,5. — 3) om landet, jorden i dens udstrakthed, land sék 1. Gri 4, jorð liggr Alv 9, hér liggr Kaldakinn of aldr Þórsnep, Bálagarðs síða lá at borði Sigv 1, 3, (land) liggr fyr e-m PjódA 4, 8, ey liggr út við élum Rv 4, men: meðan lond pau lpgu, lå ubenyttede hen, Am 96; —

1.  und e-m, være en underkastet, EgAd

2,   Vell 17. 37, Hallv 4, Mark 1, 23, jfr Hal 15: brúðr Val-týs liggr und bægi peim (o: Hakon); om veje, gagnvegir liggja HÃ¥vm 34, brautir 1. FÃ¥fn 41, græn-ar brautir 1. til Pdr 1, brautir 1. framm Hamd 17; — om vejret, logn liggr Alv 21, byrr lÃ¥ at stáli Bplv 5, — om ström-men, 1. fast framan á brjósti Grettis 44, mækis ó sus mest of lÃ¥, trykkede stærkest, var kraftigst, Hfl 4. — 4) med præpp., 1. á tungu, om digtningsstoffet, Arbj 15, — 1. á ferli, være i bevægelse, undervejs, ÞjódA 1, 13; — 1. fyrir, ligge i baghold for, 1. fyrir í fjarðar mynni, fyr skipum HHj 18. 19; — 1. e-m á halsi, göre en bebrejdelser, Kolb 2, 1; — bætr 1. til alls, alt kan der bødes for, Anon (XIII) B 9; — talit liggr gprva beim, en har let ved at tælle, VGl 7, lá mér ljós-ast fyrir, det var lettest, klarest, for mig, Grip 21. — 5) ligge nede, lásk eigi háski, faren lÃ¥ ikke nede, faren var dér, SkÃ¥ldh 6; láskat ÞKolb Lv 10 er vist

: fejl for lóskat.

lilja, /, lilje, Gd 68; navn på et digt, LU 98.

lima, (-ða), hugge i stykker, limðir Þrí-valda Vetrl, men ordet er urigtig v. 1. til lamðir.

Limafjorðr, m, Limfjorden, Yt 14, Gráf 9, Sigv 10, 8, Þloft 2, 2, Nkt 19; derimod forekommer navnet næppe VGl 5.

limar, /. pi, 1) grene ha træer), breið-ask of lpnd pil 1. Fj^W, bíta af Læraðs 1-um Gri 25, (viðr) es lúta austr L, hvis grene böjer sig mod øst, Sigrdr 11, verða at 1-um einum, blive helt ødelagt, Hrólfs 1. — 2) grene, følger (af noget), 1. ósaðra orða leiða oflengi Reg 4, grimmar 1. ganga at tryggðrofi Sigrdr 23, langar 1. stillis dauða, langvarige følger, o: langvarig sorg over, ÞjódA 4, 10. — 3) mulig hører hertil: bjarkan er laufgrænstr 1-a, med hensyn til grenenes løv, Run 25. Jfr ask-, axl-, bjúg-, plóg-.

limdolgr, m, grenenes fjende, ilden, 1. hratt eim, ilden udspyede røg, Arn 5, 16.

limgarmr, m, grenenes hund, fjende, ilden, gnógr 1. vann lýða sveit bol (jfr ból brunnu sst) Ód 7; — vinden, Ht 78.

limr, m, (-ir, -u), 1) lem (arm eller ben), egg bítr á lim lýti Ht 10, støkkr láss af 1-um Gróg 10, ór Leirbrímis 1-um Fj 12, guð lét limu sína pína Líkn 14, bartu (o: korset) limu Krists við pik mista Ltkn 32, of limu giptumanns Gd 12. — 2) lem, som del af noget, 1. (ved rett.) Krists, om Olaf d. hellige, ESk 6, 33, 1-ir Kristi, de fattige, EGils 1, 24, góðir ástar 1-ir

Jesú Mdr 19, 1. himna fylkis Katr 23, 1. himna salkonungs ESk 6, 66, 1. aldar gætis Katr 45, 1. himna stólkonungs Gd§ 34; 1-ir púkans, forbryderske mænd, Gd 45; — 1-ir axla, armene, Ht 2. Jfr bjug-, bog-, ná-, ut-.

limrúnar, /. pi, grenruner, runer til at riste på grene eller bark, for den der vil være læge, Sigrdr 11.

limsorg, /, 'grenens sorg, ødelægger', ilden, 1. lék náar himni Bkrepp 5.

lina, (-aða, -aðr), mildne, dæmpe, lindre, elskugi 1-ar brysti (dat.) þró (acc.) Heilv 8, får 1-ask Mv III 8.

1.  lind, /, 1) lind, lindetræ, Pul IV kk 3, 1-ar kvistir Merl II 88, 1-ar váði, ilden, FÃ¥fn 43. — / kenninger for kvinder, jfr Pul IV yy 2: 1. líðs Korm Lv 4, 1. lauka Eg Lv 38 (her dat. lindi), Hrafn 1, 1. bekkjar Ólhelg 11, 1. lins Anon (X) III B 4, 1. námdúks Ã