linn

373

litr

linnbeðr, m, (-jar og -s), 'slange-leje', guld, l-s Lodda, kvinde, Bjhit 2, 12, 1-jar Gnó, d. s., Korm Lv 34, l-s brjótr, mand, Nj 2.

linnból, n, 'slange-leje', guld, Hl 18 b, l-s gjafi, gavmild mand, Qullásþ 2, l-s (ved rettelse) lundr, d. s., Mv III 26.

linni, m, slange, = linnr (det er ikke muligt at holde formerne, særlig gen., ude fra hinanden, her anføres kun de uomtvistelige former af den svage boj-ning), Pul IV qq 4, ginnungs bruar 1. (acc. linna), armens slange, guldring, Rv 7, landa l-a leygr, havets ild, guld (landa 1. = midgårdsormen = havet) Nj 29; = Ormen d. lange, 91-bragðs ærir logðu annat sinn at L-a Rst 18. — Jfr fjarð-, set-.

/. linnr, liðr (s. d.), m, (jfr foregående), slange, Pul IV qq 3, l-a eitr LU 80, lépartar 1-i bornir Merl I 48, l-s blóði, slange, Sigv 13, 3, l-s kind, d. s., QunnlLv 1. — / kenninger, for sværd: randar 1. (randar l-a róg) Korm Lv 59, Porm 2, 15 (linns), bremja I. Epver 1, rómu 1. Has 2, Mistar 1. Has 5,_r skjaldar 1. Rst 1 (her l-a), Yggs éla 1. Ott 2, 7, 1. sverða sennu Ht 6, benja 1. HolmgB 13, Hl 16 b, sára 1. (sveigir sára l-s) Bersi 1, 3, sára polis 1. Hl 22 b, logðis loddu 1. Korm Lv 18, — for guld: lfósundin l-s lond Egils (XII) 1, l-s láð Leið 4, Has 18, Qtsl 1, 2 (jfr láðgefandi), PjódA 4, 12 (jfr láðbrjótr), l-s grund ESk 6, 32, l-s látr Steinn 1, 6, Öd 20; formen linna (der også kunde henføres til linni): l-a setberg Edåd 3, l-a vollr Anon (XIII) B 62 (jfr vallfinn-andi), l-a fold Isldr 8, l-a grund Hl 4 a, l-a láð Hl 40 b, l-a vangr Mþórð 2, l-a laut Likn 37 (jfr lautviðr). — Jfr arm-, ben-, dolg-, gný-, grá-, hjaldr-, hræ-, morð-, of-, rand-, róg-, sår-, skjald-, und-.

2. linnr, m, 1) navn på træ, Pul IV kk 3. — 2) navn på ilden, Pul IV pp 2.

linnsetr, n, 'slange-sæde\ guld, lægir 1-rs, gavmild mand, Sigv 6.

linnsveigir, m, 'slange-böjef, 1. leiðar = linn-leiðar, guldets, sveigir, uddeler, gavmild mand, Svarf 8.

linnvengi, n, 'slange-vœnge', guld, 1-is Gefn, kvinde, GSúrs 4, 1-is Bil, d. s., Oddrgr 33, Helgi dýrr, 1-is lundr, mand, PI 30.

linr, adj, blød, lin tunga Od 0 50; faðmask lint, favne hinanden blødt og kærligt, Akv 40.

linun, /, lindring, gefa 1. Mv III 29.

lirla, (-aða, -at), nynne, lulle, 1. galdr veri sinum, nynne en sang for ham, lulle sin mand i søvn, Hhard 9.

list, /, 1) idræt, færdighed (omtr. = íþrótt), ítr l-a, / besiddelse af udmærkede idrætter, Rst 11, ganga hæst l-a, være ypperst i, Od 8, hrærðr af 1. LU 93, með I-um LU 2, vinna 1-ir Hjálmþ IV 3, Eddu 1., om kendskab til skjaldesproget, Gd 78, yfirmeistari allra l-a LU 51, erindi vandat allri 1. Gd 52, så (udstrø) l-a korni, om Kristus, Pét 9, logmáls 1., omtr. =

Ipgmál, om de 10 bud, Anon (XIV) Lv 3, 1. fiskimanna, fiskeridræt, fisker-virksomhed, Pét 10. — 2) blandt kvenna heiti ókend, Pul IV yy 3. Jfr giptu-.

listarfpr, /, herlig rejse, gang, Pét 17.

listarorð, n, herligt ord, udmærket tale, Katr 28.

Listi, m, egn i det sydlige Norge, Lister, hestr lauks óð fyr L-a PSær 4, 1, líða fyr L-a Ploft 2, 4, halda austan á L-a lv 24; L-a konungr, norsk konge, Balti 1, L-a pengill Sigv 3, 18, L-a láðvorðuðr Eg Lv 5; L-a rnen, havet, kilir ristu men L-a Sigv 3, 9; L-a logr, havet ved L., Ht 23; gnipu L., fjældtindens L., fjældegn (ved rettelse), Pdr 13; vallátrs L., d. s., egl. falkelejets Lister, (falken bygger rede i klipper), Pdr 20. — Jfr glo-.

listiligr, adj, udmærket, liflig, 1-asta leiðar nesti LU 83, 1-g móðir Kristi LU 95.

Hstugr, adj, herlig, liflig, 1-g flur Gd 8, 1-t vif Mey 28, 1-t fljóð Mey 47, om jomfru Maria, Mv II 21, om Kristus Mdr 19.

Listvor, /, mytisk(P) person, Sól 76.

lita, (-aða, -aðr), farve (især i blod), 1. Laufa HolmgB 11, mun lopt 1-at lýða blóði Darr 9, 1. herskip innan blóði Am 7, 2, 1. ulfs munn innan blóði Drv (XI) 10, drengr 1-r sverð Ht 4, jfr Ht 8, Steinn 3, 8; 1. blóði svan sveita HolmgB 9.

litfagr, adj, lødfager, skön af åsyn, en 1-ra armdags Eir Gunnl Lv 10, I-fpgr kona Ragn I.

liti, m, ravn, Pul IV tt l; snarere således (af lit, de skarpe öjne?) end liti.

litklæði, n. pi, farvede, især røde, klæder, bera palma (ok) 1., udbrede, Leid 30.

litkuðr, m, rødfarver (af litka, farve), hringa (rett. for hringi) 1., sværdenes rødfarver, kriger, Sigsk 69.

litr, m, (-ar, -ir), 1) lød, farve, udseende, om dagens farve, dagr náðit lit fpgrum, dagen fik ikke sit lyse udseende, om solformörkelse, Sigv 12, 15; i pi. kan det bruges både om morgendæmringen og aftenskumringen (der tales da om forandring i, af, farverne), litu es lýsti, da farverne blev klarere (ved daggry), Am 30, fara 1-um, rejse med farverne, d. v. s. med, mellem, farvernes forandringer, d. e. fra morgengry til aftenen, hele den lyse dag, Hårb 50, Bergb 7; hvers kyns 1-ir, alle farver, Merl I 17, sól skipti 1-um við hafrpðul, solen skiftede farve med guldet, guldet lyste som solen, Sturl 4, 40. — 2) ansigtsfarve, udseende, 1. ok læti Grip 39, el. i pi. 1-ir ok læti sst 38, hafna hvitum lit, blive rød, Sigsk 31, bregða lit Qrv IV 1 (her 'blive bleg), bol kollum vér ilt til 1-ar, ulykken er ikke god til at få et blomstrende udseende, Mhkv 26; i pi. lostfagrir 1-ir Håvm 93, 1-ir góðir Vsp 18, vixla 1-um Grip 37. — litar PBrún 2 er fejl for lituð, s. d.; ligeledes er 1-ar, Håvm 107, utvivlsomt fejl for lutar (hlutar s. d.). — 3)