lit

377

Ijóð

Grip 36, lítk hvi sumt mun sæta Griss, an vér 1-um Leiknir, 1. orð ok íðir Nj 3;

—  ítr (goð) 1-ir mik kveðja, ser at jeg tiltaler, Has 4. — 2) med præp. og adv., lit á Ijúfan, se hen pÃ¥, Gudr I 13, 1. hvass-ligum augum á, om Tor, EVald 2, absolut, Gudr 114,1. á en fornu mól, se pÃ¥, tage i betragtning, Sigv 7, 7, 1. á tór LU 91; 1. i, se, kikke ned i, Vpl 23, — 1. eptir of e-t, se efter, undersøge, Grip 21, — 1. of eigu sina, se henover, Sigsk 47, — 1. til pkla, se hen til, Korm Lv 2, innar litk til kvinna Ólhelg 8, derimod er 1. til, Gunnl Lv 12, pÃ¥ grund af alliterationen næppe rigtigt (mulig: tita til), — 1-ask umb = 1. umb sik, se sig omkring, Am 54, Hsv 82, Darr 9, Herv III 8; — 1. upp, se opad i luften, HÃ¥vm 129, — 1. ut Sigy 3, 12;

1.   við e-m, se hen til en, Sigv 3, 7;

—    1. aptr, se tilbage, Hym 35. — 3) medium, 1-ask, synes, vurdere, kon-ungs órum lízk várt torrek verra Sigv 13, 22, oporf lizk mér i peim mplum BjH 7, monnum lizk sem o. s. v., Arn 2, 18, peira myndir litaz mér sem o. s. v. LU 80, pat liz vansi LU 47, leizk sá vægðar trauðr ísldr 24. Jfr fyrir-.

Htilæti, (f. litil-), n, nedladenhed, ydmyghed, rót 1-is, jomfru Maria, LU 25, af 1. Gd 25, fyr 1. LU 52, með 1. LU 90.

Htill, adj, (minni, minstr), 1) lille, ringe (af vækst, omfang, betydning), lokkaði lítla, de små drenge, Am 77, hvat es pat et litla Lok 44, nú emk svá litil (modsat: hæri, men med bibetydning af 'ringe') Gudr I 19, vespl kvazk æ til litil Anon (X) I B 7, 1. sveinn, ubetydelige svend, Bjhit 2, 5. 7, kveða menn né minna Gunnl Lv 10, meiri ok minni megir Heimdallar Vsp 1, hóti minni hreystimaðr Jóms 8, litit lið Bjhit 2, 23, við helming minna Arn 2, 13, þrimr hlutum minna lið ESk 6, 32, bera minna hlut, komme til kort, Bjhit

2,  6, — om ting, genstande og lignende, lítilla sanda, lítilla sæva, lítil eru geð guma, hvor der er smÃ¥ søer, er der smÃ¥ sandbredde, og sÃ¥ledes er det med menneskenes sind (de er smÃ¥), elliptisk udiryk, HÃ¥vm 53, litit borð (á báti) EGils 3, 18, litit brauð Leid 27, eigi lítil merki Rsl 10, hpgg at minni Kprm Lv 54, minstr verki, ganske ubetydeligt digt, Hfr Lv 25, láta verðan minna bragar, lade en fÃ¥ ringere digterÅ“vne, Ód 2, bu litit HÃ¥vm 36. 37, tala minst es bat Sigv 1, 11; plteiti vas litil Jorns 11, of litla sok ESk 6, 37, minni sakar Am 71, of minni sorgir ESk 6, 60, sorg at minni Ghv 21, minstr fagria-fundr Hal 13, litit lýti Korm Lv 5, litil bæn Eg Lv 29, litil fýsi Hym 20, minni málgróðr Gunnl Lv 10, unað litit Grip 46, vp" litil Hhund II 4, Vitg, brommun beygi litil Am 17; eiga litinn kost und sér, have ringe magt, lidet at sige, Mhkv 25; — bitt Hf esa litit, dit liv er ikke ringe, er storartet, BjH 4; — om tiden, hofum litinn dag, nu er der lidet tilbage af dagen, Sigv 3, 11, opt mér

mónuðr minni þótti, kortere, Ski 42, láta millum ills litit, lade kun kort tid forløbe mellem (tilfojede) onder, Am 85. — 2) andre, og absolute udtryk, litlu verr, det har lidet at betyde, Mhkv 13, mprgum ræðr litlu, det har ringe betydning for mange, Am 35, kaupa sér lof i litlu Håvm 52, minna mun fyrir, urigtig for meira (v. 1), Hfr Lv 22, reiðask minna HolmgB 8, fyrir kveðk mér minna, det vil blive mig lettere, Am 64, litlu meira Korm Lv 14, litlu ok lengra, og noget længere (sammenhængen mangelfuld), Am 38, litlu lengr Brot 8, litlu fyr dag Brot 14, Gudr II 43; litit es at synja, det er lidet at nægte, det er en sådan bagatel, at der er ingen grund til at nægte det, Hårb 56, engr skal lengi lítils biðja Nj 24. — minna Sigsk 49 er vist fejl for minni s. d. — litlu (sprundi) Korm Lv 59 er vist fejl for ljósu. Jfr afar-, all-, megin-, ó-, raun-, sverð-, válítit.

lítilmagni, m, person med ringe kræfter, ussel person, Frþ I 29.

litt, adv, (minnr el. miðr, minst), lidt, i ringe grad, vas 1. steikt etit, der blev spist noget, der ikke var stegt meget, Hhund II 9, 1. gamall OU 3, 1, 1. meg-andi, lidet formuende, Vsp 17, 1. leikinn, lidet godt, ilde behandlet, Am 90, 1. fegnir Hårb 29, 1. drukkin, lidet, o: ikke, beruset, Akv 15, lignende betydning, j: ikke, findes Harkv 22, Eyv Lv 7, GSúrs 23, Korm Lv 35, Sigv 3, 7, Steinunn 2; litt (ved rettelse af lut) gættr frá losta Nikdr 3, ypðit 1. hurðum, åbnede dören kraftig, Am 47, séask 1. óvu Sigsk 33, hjarta bif-ask 1. Akv 25, roekja 1. Am 16. 97, Hróm 2, eira 1. Am 33, vægja 1. Am 40, spyrja 1. Am 78 o. s. v., i flere af disse tilfælde kan 1. også gengives ved 'ikke'; hertil komp. miðr, miðr an aðrir Kolb 1, 2 og miðr óttuðumk Has 14, því minnr LU 82, supert, minst, m. dyljum bess, slet ikke nægter jeg det, HolmgB 6, m. hugða ek manna, mindst blandt mænd, o: mindst af alt, Krm 28, sofna ek m. Vpl 31, glaða mun bik m. Am 80; — adjektivisk funktion, = litit, har ordet i 1. vas þá til þrætu Þorm 1, 2, á 1. of hugsi Korm Lv 41. Jfr all-, ó-, raun-.

Ijóð, n, sang, 1) især tryllesang, 1. ek bau kann Håvm 146, jfr 162. 163, 1. ok liknstafir Sigrdr 5. — 2) digt, sang, Gymis 1. at gamni kveðr Yt 25, skipa 1-um, med hensyn til indholdet, Hfr Lv 7, lýðr nemi 1. Þurídr, her kan ordet betyde et 'vers', ligesom i 1. eitt kveðak Grott 7. Jfr angr-, fimbul-, geir-, Solar-.

ljóða, (-aða, -at), digte, Bård 5, Katr 45.

ljóðagerð, /, digtning, digt, i 1-um LU 95.

Ijóðborg, /, 'sang-borg', digt, ljós mun lýðum 1. vera Merl I 4.

ljóðfromuðr, m, som fremmer folket fved gaver), folkefremmer, Arbj 4.

Ijóðgim, n, Leid 35, er vist fejl for ljósgim.