lúk

384

lym

3, 4, 1. rpndu of kindir Mark 1, 17, 1. hauðr (acc.) skjaldborg (dat.), Mark 1, 24, 1. skeiðum of gram Hókr 6. — 3) lukke, d. v. s. afslutte, ende, 1. visu Sigv 13, 7, 1. stefjum Rst 24, 1. ljóðum tísv 148, 1. eirum Porm 1, 14, 1. aldri, dø, ESk 6,

19,   men trans. 1. aldri e-s, dræbe en, B krepp 4, eridir lokins lifs Yt 23, áðr hjaldr lykisk lv 30, upers. eigi veit áðr hefndum lýkr Mhkv 18; svá lauk ævi (dativ) sikl-ings ÞjÓdA 4, 27, þá es sókn (dativ) lokit Hhund I 56, sókn vas lokit Oisl 1, 14, nu es því lokit Grip 18; lokit bvi létu Am

20.  76; nærbeslægtet hermed er 'at af-göré' (en sag), 1. ørendi e-s Sigv 5, 2, 1. dómi, fælde en dom, GSúrs 12, Leid 39,

1.  dómsorði á Has 36, sótt lauksk Halli 6, róð lukusk, det ægteskab kom i stand, Hfr 1, 5. — 4) betale, udrede, 1. laun Mgr 47, 1. férán Hhali, lykak þér bat fyr lygi Lok 14 (men lykak rettelse for litt ek). — Luka Korm Lv 19 er fejl, mÃ¥ske for leika og lauk Qlv 2 stÃ¥r i en forvansket sammenhæng.

lúra, /, en art helleflynder, engjar 1., slange, dens látr, guld (se látrþverrandi), Sigv 13, 4.

lúta, (lýt, yngre luti, laut, lotinn), 1) lude, befinde sig i en ludende, bojet stilling, (træ) beims 1. austr limar, hvis grene böjer sig mod øst (se Kahle Zs. f. deut. Philol. 38, 515 f.), Sigrdrll. — l) böje sig, j; segne, falde, især om dem, der har fået banesår, 1. fyr hjprvi ESk 6, 52, 1. fyr spjótum Eyv Lv 3, 1. fyr kesjum ÞjódA 1, 21 og absolut, 1. fyrír Þdr 12, bars hplðar 1. ESk 12, 7, verða nadda Nirðir 1. Anon (XII) B 22, 1. at jorðu Ött

2,  9, 1. í gras Jsldr 25, Anon (XII) C 16, 1. til jarðar Porm 2, 13, 1. und eggjar Bkrepp 7, 1. undir ilborna arnar TorfE 4; om huse, hus lutu (sank i grus) fyr eisum fór 1. — 3) lude, gore en nedadgÃ¥ende bevægelse (for at fÃ¥ fat i noget), hrafn laut i ben Kolli 3, lutu langbarðar at lýða fjprvi Hak 7, jfr 1. und línu, böje sig ind under slöret (for at kysse bruden), Þry 27, og 1. saman á laun, böje sig mod hinanden til fortrolig samtale eller el-skovsord, Sigsk 58. — 4) böje sig (i ærbødighed, lydighed) for en, 1. henni (sólu) Sol41, 1. lim himna salkonungs ESk 6, 66, 1. helgum jofri ESk 6, 12, 1. enum helgasta Tómási GSvert 2, 1. Máríu sveini Ekúl 1, 2, 1. helgum krúzi Ekúl 1, 1, lútik helgum dómi Rún 22, englar goðs lutu ollum þeim Sól 71, 1. þér at fótum Lil 79;

1.  folkstara feiti ÞjódA 3, 10, 1. fira gæti Ht 13, 1. Aðalráði GunnlAd; med præp. at, 1. at guði EGils 1, 8, jfr I. und hylli e-s SnE II 196. — 5) 1. at enda óðar, nærme sig digtets slutning, GSvert 5.

lútr, adj, ludende, foroverböjet, 1. ek sat Sól 36, hneigð ok lút hon skalf Lil 54. — Som egennavn for en af Træls sonner, Rp 12, — som jættenavn, Þdís 1,

2.   Jfr herði-, niðr, stag-, sæ-. lútviðr (lut-) se lottviðr.

lyf, n, stærkt virkende lægemiddel, litil

1.    kveða til lýða sona, for at avle dem, Gautr I 2; ekki 1., ikke det allermindste, Reg 9; at læse lyf (f. lif) Grip 17 er ikke nødvendigt. — Jfr elli-.

lyfja, (-aða, -at), helbrede (eller 'påvirke ved lægemiddel), 1. e-m elli, helbrede en for alderdommen, slå en ihjæl som ung, Am 78.

Lyfjaberg, n, egl. 'lægemidlers bjærg', (jfr beskrivelsen), Fj 36.

lygð, f usandhed, lögn, líkams 1-ir, legemets usandheder, d. v. s. at legemet ikke var et virkeligt legeme, men kun skin, Lil 65; Vitn 12, Pét 33, pi. SnE II 198.

tyg'« /> (pi- -^ar)> usandhed, lögn, ESk 6, 58, launa 1. Sigrdr 25, taka, gjalda laus-ung víð 1. Hávm 42. 45, luka fyr 1. Lok 14, bella 1. Pry 10, varða vón 1., hvad man væntede gik i opfyldelse, Am 93. Jfr á-, þjóð-, ør-.

lygna, (-di, -t), göre stille (af logn, vindstille), upers., vinda 1-ir Gd 61.

Lygra, f ø i Hördaland, Þul III 3, IV bbb 3 (bis), L-u lindi, havet, ESk 13, 12, L-ru men, d. s., ESk 13, 11.

lykill, m, nøgle, luklar hrynja und e-m, ned fra ens bælte, Pry 16. 19, krefja lukla (gen.) Vol 21. 23, 1. himins vistar, om korset, Likn 31.

lykja, (lukða, lukðr), 1) omgive, indelukke, hinn 's lykr hvern våg stpfnum Halli 2, gramr lykr stpfnum norðr frá Eyrarsundi (underforstået haf eller land) Halli 1, 1. foldar síðu flaustum Mark 1, 24; 1. landa útstrandir herskíðum Sturl 5,

2,  1. e-n liðum, indeslutte en i sine arme, Havm 113; lukði alla lind baugum (hds. bauga) vel, han omgav hele bastsnoren, fyldte den, med ringe, Vgl 5. — 2) indelukke, 1. i myrku husi Pét 50, luktr ok læstr Grett 1, 1; fjalla vptn lukðusk fyr mér saman, lukkede sig sammen, unddrog sig mit syn, Sól45; omslutte, d.v.s, lægge (sten) ovenpÃ¥ en grav, luktu hold marmara steini (næppe en marmorkiste) Mey 24. — 3) ende, at luktri ævi Lil 83, lyktir (o: luktir) lófar, v. 1. til lyptir, sammenfoldede hænder, Lil 51.

lykkja, /, 1) løkke, leggja 1-ju, lægge en løkke, slå en knude, Rv 27; storðar 1., slange, Krm 1. — 2) blandt træ-navne, Pul IV kk 2. — Jfr bif-.

/. lykt (ældre lykð), /, slutning, til 1-a, til slutning, fuldstændig, Gyd 5. — Jfr mála-.

2. lykt, /, lugt, duft, grasanna 1. Gd 73.

lymska, /, underfundighed, falskhed, lumskhed, l-u grand djpfuls Heilv 7, l-u drjúgr Kolb 2, 1.

lymskr, adj, svigfuld, underfundig, lymsk þjóð GGalt 1; 1-ar mutur Mdr 22.

lymskudrengr, m, underfundig mand, Mag 2.

lymskufljótr, adj, hurtig til at vise underfundighed, Gd p 4.