lynd 385 lý*
lyndi, n, sind, sindelag (af lund), I-is láð, brystet, Likn 5. Jfr ilsku-, þrá-.
lyndishreinn, adj, ren i sind, om jomfru Maria, Mgr 41.
lyng, n, lyng, Pul IV kk 3, liggja i lyngvi, om guldet, Fåfn 21, om Fåfni, Fáfn 28. 29; 1-s fjorår, lyngfjord, hede, eller lyngbevokset strækning (se fjarå-olunn), Eg Lv 21, lautsikjar 1., slangens lyng, leje, guld, Qunnl Lv 7, 1-s fiskr, slange, om Ormen lange, Sigv 12, 3; i kenninger for slange, 1-s barði, 1-s barða lopt, guld (jfr loptvarðaðr), Vell 31, 1-s leynisikr Sveinn 4, 1-s hrøkkviseior (v. 1. -baugr) ESk 6, 16, 1-va fránþvengr Egils (XII) 1, hringr grænna 1-va Porf 1, men 1-va Eyv Lv 11; 1-s baugs berg, slangens klippe, guld, (jfr baughnykkjandi), Nj (XII) 9; lýsu vangs 1., den lyng, der består af lysens vang (land), søen, Sigv 13, 1.
lyngáll, m, llyngåV, slange, (urigtig) v. 1. for lyngolunn, s. d.
lyngfiskr, m, 'lyngfisk', slange (se logr), Qudr II 22.
Lyngheiðr, /, Hreidmars datter, Reg 10.
lynghæsn, n. pi, 'lynghöns', rypper, Bót.
Lyngvi, m, søkongenavn, Pul IV a 4.
lyngplunn, m, 'lyngfisk', slange (jfr lyngáll), Krm 1.
lypta, (-ta, -tr), 1) løfte, hæve, 1. lauki, rejse masten, Ht 77, 1. spjótum PjódA 3, 4, opt lypt egg Hl 9 a, skopt 1-ask Ht 52. — 2) løfte, føre frem, 1. lofi e-s Ht 97. — 3) begynde (~ hefja), 1. lystarfor Pét 17.
lyptidraugr, m, 'løftende, bærende, træ', 1-ar liðbáls, mænd, Bergb 3.
lyptimeidr, m, 'løftende, bærende, træ', 1. linns láðs, mand, Has 18, Leid 4.
lypti-Móði, m, 'løftende, bærende, Mode", leggjar farms (guldets) 1-ar, mænd, PI 31.
lypting, /, løfting, en ophojet plads i skibets bagstavn, i 1-u Sigv 7, 3, ór 1-u Rst 23, útan á 1. Arn 2, 10, innan i 1. Arn 2, 16, 1-ar farmr, om en kvinde, ESk 13, 7.
lyptisylgr, m, 'løftet, hævet, drik, slurk', 1. siu, glødende jærnbolt (kenningen beror på hele ordvalget og det valgte billede, jfr svalg hrapmunnum handa), Pdr 17.
lysta, (-ta, -tr), lyste, begære, upersonl., sofa I-ir mik Hyndl 46, yðr (oss) 1-ir H hund II 5. 6, 1-ir mik spyrja Sigv 13, 27, ef pik vita 1-ir Hhund II 8, Helr 2. 5. 6, ef þik finna 1-ir Hhund II42, 1-i (j: hann) at kyssa Pry 27, æ 1-ir pik Hålfs VI 6, 1-ir blóta Katr 38, 1-i at berja LU 52, manndýrða lund 1-ir Pét 32, sem til 1-ir, som du har lyst til, Am 60, 1. manndráps LU 66. Hertil kan henføres lystr som part, villig, begærlig, Sigv 7, 5. 11, 9. 13, 3, PSær 2, 1, PjóðA 3, 12, Pstf 2, 3; med genitiv: meins of 1-ir Brot 4, lyst
vorumk pess Am 78, (hvis ikke lyst her er subst, jfr JPork, Arkiv VIII, 37 f.), fremðar 1. ESk 6, 25, PI 9, kapps of 1-ir Harkv 7, 1-ir sleitu PjóðA 3, 19; med inf. 1. at lifa Sól 36, 1. at lasta Hornkl Lv.
lystiligr, adj, behagelig, udmærket, 1-t leiðarnesti LU 83 (v. 1. listi-), 1-g systir Gd 74.
lysting, /, lyst, tilbøjelighed, 1. ljót SnE Il 234.
Iystir, m, begærer, gulls 1., mand, Hard 2.
lystr se lysta.
lýbraut, /, 'fiskens ve/, (se lýr), láðs lýr, jordens fisk, slange, dens 'vej', guld (jfr valdandi), Puridr.
lýðir, m, orm, Pul IV qq 3, jfr lýþf r.
lýðr, m, (pi. -ir og -ar; jfr Skjspr 48; jfr lýðr heitir landfolk SnE I 532), Pul IV j 3; undersåtter, Hfr 3, 21, hafa 1-i ok lond of sik Oddrgr 17; Múspells 1-ir, M-s folk, Vsp 51; oftest i betydning 'mand, menneske', 1-a kyn Mhkv 29, 1-a kind LU 19, 1-ar óneisir Akv 12, 1-a salir Reg 3, með I-um LU 37, hjalpask 1-ir LU 62; 1-a læ Sigrdr 2, 1-a sinni Qudr II33, Akv 17, jfr Sigrdr 25, Qudr I 21, Hák 7, Eg Lv 6, Sigv 11, 5, tsldr 1, HolmgB 10, Jorns 16. 37; om en mands husfolk, Eg Ber (ved rettelse). Jfr borgar-, verka-.
lýr, m, (også lær), en torskeart, Pul IV x 3, lýs gata, hav, Sigv 10, 3 (v. 1. lyr-gata, lýgata og fl.), lýs bær, d. s., Sturl
8, 2 (jfr logreifandi).
/. lýsa, /, en torskeart, Pul IV x 1, ljóst es lýsu at gista SnH 2, 6; man mærke her den bevidste sammenhæng mellem 1. 'den lysende' og adj. ljóss; 1-u vangr, havet, Sigv 13, 1 (jfr lyng).
2. lýsa, (-ta, -tr), 1) lyse, skinne, ey 1-ir mpn af mari Vafpr 12, alfroðull 1-ir Ski 4, armar 1-tu Ski 6, valbaugar 1-ask, viser sig skinnende, Akv 27, hofn 1-tisk álfoldar eldi, gav genskin af guldet, Sturl 5, 5; tók 1. af herskips hausum, det begyndte at skinne, Sturl 3, 6, absolut, ek sé 1. suðr i haf, jeg ser en lysning, Hålfs IV 1, upersonl., es 1-ti, da det blev dag, E Sk 6, 48, litu es 1-ti Am 30. — 2) være indlysende, lengi hefir pat lýst fyr mér Mhkv 25. — 3) klargore, tydeliggøre, åbenbare, beskrive, 1. vig. erklære sig for drabsmand, Hhund II 10, Am 69, pat lýsik Hfr 3, 7, raun 1-ir pat Has 51, }. dáðir Rst 24, 1. verk ESk 6, 62, 1. veg é-s ESk 6, 70, peir hafa 1-tan frama peng-ils ESk 6, 12, ek fýsumk 1. pat Nj 20, nu skal lýst Balti 1, hitt skal lýst Mark 1, 10. 28, 1. barða ljósgarð, beskrive, Eg Skj, sem 1-tak arfbega Tryggva, som jeg har beskrevet (arfbega acc. eller dativ?), Rst 32, 1. mplum e-s, beskrive ens sag, Sigv
9, 1; 1. ótta, vise frygt, Hskv 3, 4. — 4) göre berömt, iðjur 1. visa Ht 20. — 5) vise, 1. ástar merki Has 18. — 6) opklare, oplyse, 1. hjortu seggja Mdr 24.
lýsheimr, m, 'fiske-hjem', hav, 1-s eisa, guld, Ht 22.