log                                                      388                                                      Hg

kar eller tønde, orms 1. (ved rettelse), ormeleje, guld, Hrafn 1, Hpars 1-var kleppdogg Audun 1, her synes Hpars 1. at matte betyde 'Odins kaf o: Bodn eller Son; klepp- er i denne forbindelse uklart.

loggðr, adj. (egl. part. til et loggva, af lpgg), egl. med fals, falset rundt omkring, gjalfri 1., omgivet af det brusende hav, om jorden, Sigv 7, 4.

loggra, (-aða, -at), logre, vifte med halen, hvat es pat et litla es 1. sék (ironisk) Lok 44.

1.   logmaðr, m, lovmand, lovkyndig; lagmand (kongelig ombudsmand), Anon (XIV) Lv 3.

2.  Logmaðr, m, høvding i Vesten (11. Ã¥rh.), Bkrepp 8, Gtsl 1, 9.

lograál, n, lov, háleitt 1. Mv III 15, 1. dýrðar Alpost 4; om de 10 bud, Anon (XIV) Lv 3.

logr, m, hav, sø, Pul IV u 1, lopt ok 1. Ski 6, logn ok 1. Grog 11, lábrostinn 1. Sturl 5, 15, fyr log sunnan Hfr 3, 4, 1-ar glamm Ht 20, yfir 1-u breiða Ormsþ I 1, rangbarmr skýtr log (dativ!) Ht 78, á log Gldr 3, á 1-i Hhund II 9, Krm 24 o. s. v., of log Vsp 51, Hyndl 24, Hhund I 21, af legi HHj 21. 26; — om elve, 1. er pat er fellr 6r fjalli Rún 29, om indsøer (og elve?) legir á grundu stóðu Lil 31, om blod, und sús sprændi rauðum legi fpk 2, af peim legi es lekit hafði ór hausi Sigrdr 13, om øl, verpa lauki i log Sigrdr 8. — / kenninger, for blod: 1. benja Ht 60, 1. såra Likn 37, — for skibe: lagar skíð Gldr 1, lagar stóð Hál 14, — for guld:, lagar máni Eg Lv 22, Tindr Lv

1,    lagar eldr Ht 69, ESk 6, 53 (jfr eldbroti), — for sten: lagar bein Yt 31, lagar hjarta Yt 25 (her skulde der være sigtet til et stedsnavn Steinn). Uklart er: lagar (v. 1. laðar) tanna Gldr

2,   lyngfiskr lagar Gudr II 22; muligvis er dette at forstÃ¥ som lyng-lagar fiskr, lyng-søens, j: hedens, fisk = slange. — Ifølge SnE I 244 brugtes 1. ogsÃ¥ i kenninger for skjaldedrikken. — Jfr hjor-, hreina-, hræ-, hún-, hver-, sÃ¥r-, und-.

lográn, n, berøvelse af lov og ret, 1-s vekjandi Pmåhl 3.

logreið, /, 'hav-vogn\ skib, lýtir 1-ar, søkriger, Ótt 3, 1.

logrost, /, 'hav-vej', havet selv, bládúfur 1-ar Sturl 5, 5. Jfr logstigr.

logseimr, m, 'hav-bånd, -tråd\ mid-gårdsormen, faðir 1-s, Loke, Þdr 1.

logskil, n. pi, retslige forhandlinger, ráða 1-um, om rettens forstandere, Hsv 101, 1. lýða Hsv 9.

logskíð, n, 'hav-ski¹, skib, halda 1-um

(ved rettelse) Sturl 5, 7, 1-s sendir ESk 6, 20.

logsóti, m, 'hav-hesf, skib, Eyv Lv 13.

logstigr, m, 'hav-vej \ havet selv, fagr-drasill 1-a, skibet, Ht 22. Jfr logrost.

logvarðandi, GSvert 4, er uden tvivl fejl for leyg-, 5. d.

logvellir, m, ' væske - koger \ kedel, Hym 6.

logvizka, /, lovkyndighed, 1-u ráð SnE II 224.

Lokk se Hlpkk.

Ion, /, langstrakt dynge (jfr 'drive'), hræs lanar, ligdynger, Hfl 11. Jfr sigr-.

Londungr, m, navn på Odin, Pul IV jj 7 (v. 1. loðungr, metrisk urigtigt, medmindre det er at læse som lóðungr).

loskr, adj, doven, uduelig, 1. mun æ heitinn, om en træl, Am 61, 1. láðmaðr Qrv IX 10; 1-vir tveir Mag 2; 1. ppttr, uduelighed, leyna 1-um þótt, skjule sin uduelighed, efterladenhed, Has 13. — Jfr of-.

lostr, m, 1) moralsk brøst, fejl, reiða lýða lost Sigv 3, 7, fylgðu hvergi lestir Mark I, 9, rækja Ipstu Ormr 1, 5, bort sé við lost lagit (Urðar orð), forbundet med moralske brøst, Fj 47, lifa án lost Håvm 68, vita lost saman, om fejl som to i forening begår, Håvm 98, lýti ráða né lpst gerva Oddrgr 23, vinnattu lpst né lygi Hsv 13, vinna lpstu Ód 16, ævi lpgð með lpstum Grip 23, vita sér lpst at lifi Sigsk 5. — 2) fejl i alm., 1. á ljóðum Anon (XIII) B 13. — 3) / religiøs betydning, synd, syndige tilböjeligheder, vås ok lestir Has 4, lasta verk Has 15, lundfastir lestir Likn 47, kenna pngvan lpst LU 90, eyða 1-um Has 24, eyðing lasta Lil 89, lasta vindr Lil 81, lasta fjuk Lil 78, lasta læknir, Kristus, Mdr 14. Jfr brag-.

/. 1$, /, 1) bølge (især den der brydes ved land), Pul IV u 4, 1. reis of skut Ht 21, limgarmr brýtr 1. Ht 78, 1. reiðir búk Blakkr 2, 2, stundum þýtr i logni 1. Mhkv 13, hykkat 1. kyrðu varra við, gjorde ikke skibet roligt (bølgerne var i oprør), ESk 12, 18, 1. leysti skeiðar við (fra) austrleið Sigv 1, 3. — Geðfjarðar 1., bryst-væske, geðfjarðar 1. hjaldrgegnis (Odins), skjaldedrikken, digtet, Húsdr l. — 2) (legemets) væske, o: blodet, lp" né læti, lp gaf Lóðurr ok litu góða Vsp 18; — spl 1., blegt udseende, lød, Korm Lv 6. — Jfr geymi-, hjplmun-, odd-, sår-.

10g> /> 1) træ som er fældet (jfr selja eða lóg, þat eru tré SnE I 334 og \§g heitir ok tré bat er fellr í skógi sst 410), Pul IV kk 3, yy 2, auðs 1., kvinde, Gunnl Lv 12. — 2) norsk ø, Pul IV bbb 3. 5. Jfr streng-.