malm

391

man

galdr Qunnl Lv 3; m-a kveðja Sigv 2, 6. J/r rauð-, reið-, róg-, vala-.

malmregn, n, 'pile-fel. sværd-) regn\ kamp, Lids 1.

malmrjóðr, m, 'pile-fel. sværd-) rødfarver', kriger, mand, Hard 5.

malmróg, n, 'pile-fel. sværd-)strid', kamp, m-s Móði, kriger, Nj (XII) 8.

malmrunnr, m, 'pile-fel. sværd-) træ', kriger, G Surs 14, Has 51.

malmrýrir, m, 'pile-fel. sværd-) bryder', kriger, IngE 2.

malmskur, /, 'pile-fel. sværd-)byge\ kamp, m-ar dynr, kamp-larm, kamp, Ht 39.

malmsækir, m, 'sværd-erobrer¹', kriger, Pham 1, 5.

malmvitnir, m, blandt sværdsnavne, fegl. 'malm-ulv'), Pul IV l 6, men urigt. v. 1. for mål-.

malmping, n, 'pile-fel. sværd-)ting, kamp, heyja m. Merl II64, m-s vanr Qrv IX 5, m-s meiðr Hfr 3, 12, /oms 6, Þórh

1,  m-s viðr Ekúl 1, 5. m-s kennir ESk 6, 29, m-s mÅ“tir Skúli 1, 2, m-s hvptuðr Merl II 94, m-s meiðir Vígl 4.

malmþrima, /, 'pile-fel. sværd-)larm', kamp, Merl II 68.

man, n, 1) trælkvinder, kollektivt, aust-rænt m. Harkv 16, Fróða m. flest Qrott 4, hugga m-i Am 70, hafa at m-i Qrott 1. 16, vera miskunsamr við m. Hsv 143, kaupa m. Qrott 8; om en enkelt, Ylfinga m. Hhund II 4, Gjallar m., trælkvinden, der vogtede GJpllfbroen), Sturl 4, 24. — 2) kvinde, især en ung, ugift kvinde, mø, Pul IV i, et unga m. Ski 11, Alv 6, et manunga m. Håvm 162, et horska m. Håvm 102, et svinna m. Håvm 161, et ljósa m. Håvm 92, et mjallhvita m. Alv 7, bjarthaddat m., om Gudrun, Grip 33, harð-úðigt m., Om Brynhild, Grip 27, m-s at kosta Hårb 16, kjósa m. Pul III 2 a, mæla sér m. Håvm 98, spjalla við m. Håvm 82; — om hustru, ægis m. Ran, St8, Heðins m., Hildr, PjódA 1, 8 (j/r manping), Yggs, Yggjar m., jorden, Tindr 1, 8, Nkt 47, — om datter, Hogna m., Hildr, Sturl 4, 25. — J/r fostr-, sverð-.

manga, (-aða, -at), egl. handle, så 'have elskovshandel med', m. við hrings Hprn Kprm Lv 6 (j/r nyisl. mánga til við e-n, se at /å en til nogetj.fJ.p-Jr^fx, •:■■<**■

mangi, m, ingen (/or mannr-gi, ikke en mand, menneske, gen. manskis), sås m. ann Håvm 50, j/r 71. 84 o. s. v., Lok 2, Gudr 18 o. s. v., St 17 (rett. for engi), Ragn II 1, ek veit m. annan fremra Arn

2,   1, verðr pats m. varir Mhkv 25; at manskis munum Ski 20. 24, jfr HÃ¥vm 114. 146, — i samme funktion som engi, m. manna Anon (X) I B 5, m. annarr mildingr Arn 2, 8.

Manheimar, m. pi, menneskenes verden (modsat Goðheimar, jfr EÓBrím, Arkiv XI, 5), Hal 3, Hjálmþ IV 8.

mankynni, n. pi, bekendtskab med

eller besøg hos unge kvinder, eiga góð m. Hårb 31.

manligr, adj, ungpigeagtig, som en ung mø er eller bör være, m. svanni, ugift kvinde, Vigl 21.

manlikan,/?, menneskeskikkelse, væsen i menneskeskikkelse, om dværgene, Vsp 10.

manna, n, manna (brød), Leid 20.

mann-Baldr, m, udmærket menneske, Pul IV j 3, Ploft 2, 1, Ht 36, Edraum.

mann(s)bót, /, egl. 'hvad der bøder på, hæver, et menneske', tapper, ædel handling, GSúrs 31, Hl 2 a.

manndauðr, m, mandedød, almindelig død, Merl I 25, II 79.

manndjarfr, adj, djærv blandt mænd, m. dróttinn Sigv 13, 10.

manndómr, m, manddom, j: menneskelighed, menneskenatur, Has 18, Mdr 14, bægge steder modsat goðdómr, guddommeligt væsen, nátturan váttar m-m LU 42.

manndráp, n, manddrab, drab og kamp, PSkall 2, Katr 46, setja m., anstifte, være ophavsmand til (mord), LU 66, v. 1. for m-s lystir.

manndýrð, /, 1) mands pryd, herlig egenskab hos et menneske, ganga við mikla m. af skeiðum, / al sin herlighed, PjodA 1, 24, meiri m. getr eigi Hsv 88, jfr Mdr 1. — 2) gærning, som pryder en mand, vinna m-ir ESk 6, 18, Ht 44, m-ir fá fira gæti mærðar Ht 13.

manndóð, /, (mands) bedrift, ráðandi m-a PjodA 3, 13, allar m-ir EGils 3, 8.

mannfall, n, mandefald, Vell24,Arn6,2.

mannfjplð, /, menneskemængde, mange mennesker, fyr m. margra (vist fejl for margri, eller = fjplð margra manna?) sjónir Arbj 14.

mannfjplði, m, s. s. foreg., Merl II 39, Vitn 15.

mannfolk, n, menneskehed, Anon (XIV) Lv 3.

manngarðr, m, omringende skare af mænd, leita út ór m-i PormÓl 1, 6.

manngrimmr, adj, grum mod mænd, m-mm rimma, v. 1. for malmgrimm, s. d.

tnanngpfugr, adj, gæv, udmærket ved sit (dygtige) mandskab, Ótt 2, 1.

mannhundr, m, mand, der er hund eller som en hund (skældsord), skurk, Anon (XIII) B 51.

mannkostir, m. pi, udmærkede egenskaber hos en mand, Heilv 6, Qd 64.

mannkyn, n, menneskeslægt, menneskehed, Arn 2, 17. 6, 11, Merl II 31, HHj 25, Likn 31; m-s reynir, fyrste, Arn 5, 12.

mannligr, adj, menneskelig, m. hagr Vigl 22, m-t hold Katr 8, m-t brjóst Mgr 46.

mannr se maðr.

mannraun, /, mandsprøve, handling der kræver en mands hele anspændelse og kraft, hård prøve, fullstrong m. Mhkv 7, hljóta sanna m. Pormöl 2, 4, finna m. PI 1, verða í m. PI 12.