man                                                           392                                                          marg

mannsbani, m, (mands) banemand, verða m. Ragn III 1.

mannsemi, /, manddom, kraft, Hyndl 3.

mannskaði, m, mandetab, mandefald, valda morði ok m-a Hålfs IX 22.

mannskœðr, adj, ødelæggende for mænd, Oldr 2, m-ð banasótt Nkt 55, m-tt morð Ragn VIII 2.

mannspell, -spjpll, n, mandetab, Anon (XIII) B 48, Am 5, 22.

mannvandr, adj, omhyggelig med hensyn til menneskene, om gud, Likn 7.

mannbarfr, adj, nyttig mod mænd, ESk 6, 51, iøvrigt mindre rigtig v. 1. for marg-parfr.

Manork, /, Minorka, Hskv 2, 10.

manr, adj, manket, ríða Qlaum mpnum, Akv 29.

mansveigjandi, SnE II 228, er vist fejl for mensveigjandi, s. d.

tnanspngr, m, 'kvindesang, elskovssang, mæla m-g of Gnp hringa, elskovsord, Jorns 42, verðr mælt of m-g Mhkv 20.

mantælandi, m, 'mø-fordærver', gallópnis halla (klippehulernes) Endils, jættens, rnan, kvinder, jættekvinder, deres tælendr, drabsmænd, Tor og ledsager, Pdr 3.

manungr, adj, ung som en ung kvinde i ungdommens bedste alder og flor, et m-a man Hávm 162.

Manverjar, m. pi, (den engelske ø) Mans indbyggere, Bkrepp 7.

manvél, /, list til at lokke kvinder, hafa m-ar við myrkriður Hárb 20.

manvit, n, menneske-forstand, forstand (enten af st. i maðr eller monr, munr, sind), Hamd 27, Hyndl 3, Mark 1, 9, Hsv 87, m. mikit Håvm 6. 10, m. (þróask) Hávm 79, m. manna mœðisk Lil 38, mål ok m. Gróg 14, Sigrdr 4, nema minni ok m. Hsv 8, hyggja at m-i, overveje ifølge sin forstand, så godt som (hun) forstod, Am 3, mæla af m-i Am 48.

manvitsfróðr, adj, forstandig ög kyndig, om erkeenglen Mikael, Am 7, l.

manvitsfrægr, adj, berömt for sin forstand, om Elisabet, Nikdr 2.

manping, n, 'kvinde-ting', Heðins man, Hildr, hendes ping, kamp, ÞjóðA 1, 8.

mara, /, mare, es m. kvalði Yt 3. — Jfr Sin-.

mararbotn, m, havets bund, i pi, HÃ¥lfs IV 6.

marbakki, m, stejl banke ved ebbens yderste kant, søkkva fyr m-a Vigl 2.

marbeðr, m, egl. 'hav-leje', d. v. s. havet med dets bund og omgivende kyster (jfr beðr), m-jum með, langs kysterne, Sigv 10, 5.

marblakkr, m, 'hav-hest', skib, m-s sax ESk 10, 1, m-s skipendr, mænd, Ht 46.

Mardpll, /, Freyjas navn, Pul IV h 3, i kenninger for guld: M-ar grátr Ólhelg 11, ESk 11, 1, Mhkv 8, M-ar t£r Bjark 5, M-ar hvarma fagrregn Ht 42.

marfjall, n, 'hav-fjæld\ bølge, i pi. Mark 1, 6.

Margareta, /, en helgeninde, Mey 34.

margaukandi, m, 'som ofte øger, gör stœrk\ mækis móts, kampens, m., en dygtig kriger, Hfr 3, 28.

margbrugðinn, adj, egl. 'meget vreden', meget falsk, underfundig, m. fjandinn, Lil 16.

margdýrkaðr, adj, hædret af mange (alle), om en konge, Hskv 2, 9.

margdýrr, adj, i mange (alle) henseender herlig, m. konungr Brot 19, Sigv 12, 5, om Olaf Tryggvason, Hfr 3, 23; m-ar hnossir Ht 29.

Margerðr, /, jættekvinde, Pul IV c 4, Hjálmþ III 11.

margfalda, (-aða, -aðr), mangedoble, Mv I 26.

margfaldr, adj, mangedobbelt, m-astr lofspngr Lil 95, m-fpld mildi Likn 11, Vitn 25 (supert), m-fpld saurgun Lil 76; mangeartet, m-fpld spp" Merl II99; falsk, m. hugr ESk 6, 58.

margfrekr, adj, meget grådig, om ulven, Hl 9 a.

margfréttinn, adj, som spörger om mange ting, eller som hører mange ting, meget vidende, om kong Hakon, Sturl 5, 15.

margfríðr, adj, meget skön, herlig, m. jpfurr, om Olaf d. hellige, ESk 6, 26, m. skprungr, om Skt. Peder, Has 51.

margfróðr, adj, meget kyndig, kyndig i meget, Håvm 103, mær m-ust, om en spåkvinde, Merl I 9.

margfrpmuðr, m, en som meget fremmer, ophjælper, m. minna dáða, om Arin-björn, Arbj 12.

marggollinn, adj, meget guldprydet, prydet med megen guldstads, HHj 26 (hds. margv-).

margháttaðr, adj, mangeartet, m-ir draumar Merl II 98.

margillr, adj, meget ond, forbrydersk, ESk 8, 2.

margkostigr, adj, i besiddelse af mange herlige egenskaber, Hl 22 b.

margkunnr, adj, meget bekendt, om kampe, Nj 4.

marglitandi, m, en som ofte farver, m-endr eggja, mænd, ESk 6, 59.

marglofaðr, adj, hyppig, meget, rost, Am 6, 16.

marglóð, /, 'hav-ild^, guld, m-ar tróða, kvinde, Vigl 4, Porm 2, 24 i v. 1.

marglyndr, adj, med mange sind, vægelsindet, HolmgB 5.

margnenninn, adj, meget dygtig (til at handle), Sigv 9, 2, Qrettis 34.

margnýtr, adj, meget nyttig, dygtig, Hl 27 b, Nkt 81.

margr, adj, (komp. fleiri, flestr), mangen, talrig, mange, ofte alene uden subsi, Håvm 30. 40. 74, Fåfn 24, ESk 6,27, Mhkv 15, Krm 19, Lil 76, Eg Lv 35, frpgum fieira Hfl ?, fieira þykkir gótt an sé Mhkv 23, es mprgum oeðri, end mange tilsammen, Korm 1, 2, mprgum betri Arbj 10, hóti fleiri Rst 24, koma með mprgum, blandt mange, Håvm 62, koma með fleir-