mál

395

más

tegn (runer) eller forsiringer på et sværd, jfr málfár, (jfr málaspjót, málasax; i prosa hedder det mpl v£ru i, hvilket udtryk ikke godt kan forliges med den antagne betydning; det synes snarest at forudsætte en virkelig del, massiv del, af våbnet, men stederne, hvor sagen omtales, er ikke oplysende nok), m-a (ved rettelse f. mundar) vondr, sværd, Kprm Lv 26, stål bjartra m-a, spyd, Krm 1, láta lituð mgl stála Hl 33 b.

mála, /, fortrolig veninde (jfr máli), Pul III 2 b (jfr kona heitir m. buanda síns SnE I 538), ulfs bága (Odins) m., jorden, Ht 3, geir-Týs m., d. s., Sturl 4, 21; dróttins m-ur (ved rettelse), helgeninder, Sól 25.

málaferli, n, sag, proces, Hard 13.

málalok, n, urigtig v. 1. GSúrs 10 for meðallok, s. d.

málalykð, /, afslutning på en sag, i pi. QOdds 6.

málfár, adj, bemalet med mpl, magiske tegn (se 3. mål), mækir m. Ski 23. 25, Sigsk 4.

málfeti se malmfeti.

málfinni, /, veltalenhed (for -fimni ved assimilation), Leid 34.

málgrgðr, m, (-ar), lyst til at tale, því es (mér) minni m. Ounnl Lv 10.

málgpgn, n. pi, tale-redskaber (tunge, læber o. s. v.), hrœrð skulu m. Leid 2 (jfr v. L).

málhvettr, adj, slået således at det (slåede) giver lyd fra sig (hvettr part. til et hvetta, jfr no. kvetta 'støde ned'), m-ar hvélvolur, om de små runde sten (i elvens bund), der piskes af den stride ström og 'synger', idet de støder imod hinanden, Pdr 6.

1.  máli, m, fortrolig ven (jfr mála), Pul IV j 7, buðlunga m. Snæbj 2.

2.  máli, m, aftalt Ion, sold, ganga á m-a, gÃ¥ i ens krigertjæneste, Bplv 3, piggja m-a Rv 31, venja e-n m-a Sigv 5, 8, vitja m-a Sigv 13, 7. jfr kaup-, veð-.

málkunnigr, adj, som kan tale, talekyndig, m-ig tunga Mlag 1. mail, adj, snaksom, snakkesalig, Mark

⁴> ²- Jf^r gl^aP-> ^sí_» ^vís_-

mállauss, adj, tavs, m-ir drengir Ol bjarn.

málrúm, n, Ud til at tale, ef mér meirr mjotuðr m. gæfi Sigsk 71.

málrúnar, /. pi, taleruner, mod andres vrede ord (ef vill at mangi pér heiptum gjaldi harm), Sigrdr 12. — Gefa m., i overført betydning, foranledige at en taler, fremkalde ens tale, Oudr I 23.

málsefni, n, 1) genstand for tale, setja m. fogr i hjarta e-m, vække en til gode tanker og deres udtryk, Kolb 2, 10. — 2) lejlighed til samtale, unna e-m m-s Hæng VI 3.

málsgengi, n, støtte i, under, en sag (proces; urigtig v. 1. er -fengi), m. mikit Anon (XII) A 1.

málskalp, n, snaksomhed, Grettis 3, Hsv 26 (-skap v. /. er urigtigt).

málsnjaílr, adj, veltalende, Porm 1, 14, Balti 2, Nkt 49, Ã