med

397

meg

6 (v.L), skrin m. golli Mark 1,12, maðr m. skæru holdi Lil 12, seggr m. skeggi Torf E 5, — om udstyr (det, hvormed noget er udstyret eller forsynet), m. sviga lævi Vsp 52, m. golli sat Sigsk 39, m. hjolmum Akv 3, lyf m. lækning, medikament, der fører til helbredelse, Grip 17, dýrð m. prýði Lil 26, m. tryggðar tíri Mark 1, 25, prýða m. sigri, dáðum ESk 6, 31, Lil 90, standa m. hjprvi Sigv 11, 2, koma m. offri, bringende offer, Lil 36, koma m. ægishjalmi Arn 2, 6, kvæði skal m. kynjum alt Mhkv 13, diktr m. ástarorðum Lil 4, helviti búit m. bolvi Lil 20; pegn m. megni Grettis 48, m. stórum hug Obreid 1; hertil slutter sig følgende: bor-inn m. bleyði Sigrdr 21. 25, ævi logð m. lpstum Grip 23, m. hermðarhug Hhund I 31, m. listum Lil 2, tala m. prettum, snilli Lil 17. 23, m. sœmðum Sturl 3, 2, koma m. æðru Rrm 25, m. ofsa Lil 8, m. hætti Lil 30, prestr m. mestu fátækt Gd 52, fara m. ríki fiávm 156; — adverbielt, m. ollu, helt, fuldstændig, Grip 38, Sigv 11, 17, Lil 8; ensbetydende hermed er: m. hringum, egl. 'med alle ringe\ böjninger, krumninger — m. bugum Gri 24. — C) / forbindelse med þar, bar m., derved, Lil 46.

tneðal, præp., mellem, med gen., m. okkar Sigv 11, 18, m. herða Haustl 6, m. rifja Eg Lv 18, m. arma Hfr Lv 19, m. drengja Þorm 1, 10 (ved rett.), m. jpfra Ólhv 2, 4, også med prœp. á: á m. okkar, beira Brot 19, Sigsk 4, á m. skata húsa Arbj 20; adverbielt, fara á m., om ederne mellem guderne og bygmesteren, Vsp 26. — I sammensætninger er m. ofte forringende, ffr milli.

meðaldyggr, adj, lidet brav, slet, Eyv Lv 5.

meðalfœrr, adj, i ringe grad dygtig, m-ir husgangs, knap nok dygtige til at gå fra det ene hus til det andet, Ragn V 7.

meðalkafli, m, mellemstykke, håndtaget (på et sværd; stykket mellem de to 'hjaltef), Þul IV l 12, Hhund II 3, Sigv 12, 9, /v 44, Merl II 67; m-a tunga, sværdklingen, dens orð, GGnæv 2.

meðalkunnr, adj, lidet kendt, m. e-m, / ringe grad kendt af en, Korm Lv 10.

medallok, n. pi, dårlig afslutning, m. á minni spk (urigt. v. 1. mála-) GSúrs 10.

meðalráð, n, dårligt råd, forehavende, m. es bér Gunnl Lv 3.

meðalsnotr, adj, mellem-klog, passende klog (midt imellem 'alvidende' og 'uvidende'¹), HÃ¥vm 54—56.

meðaltálhreinn, adj, i ringe grad ren, fri, for svig, underfundig, listig, om Tjasse, Haustl 3.

meðan, adv, 1) medens, sålænge som, efterfulgt af præs. eller præteritum, m. old lifir Vsp 16, Grip 23. 41, Fj 12, m. fjpr lifir Ski 20, m. lifir, lifum Håvm 9. 120, Sigsk 18, Sigrdr 4, m. sofa, eta Fj 15. 17. 18, m. ek høgg Am 39, m. ek segi

Harkv 1, m. yppik Hal 1, m. heimrinn byggvisk Arn 2, 15, m. geð deilisk mér fsldr 2; m. ek gól Gróg 15, m. ek lå Fåfn 16, jfr 18, m. lifðak Sigsk 57, m. pttu varða Hfr 3, 14. — 2) medens, under det at, uagtet, m. vas vísi veðrs hallar, idet han dog (i virkeligheden) var, ESk 6, 2. — 3) adverbium, imens, sålænge, þegi herr m. Þmáhl 4, (menn) hlýði mér m. Leid 5.

meðferð, /, fremgangsmåde, adfærd, Vitn 10.

mega, (engang megja Audun 1; må, mátta, mátt), kunne, formå, være i stand til (ordets eneste betydning), absolut, ef må EValg, ef bu megir Gri 53, en bu megir Hsv 99, stef sem gpfgast mætti, så smukt som muligt (underforstået vesa), Has 20, litt m-gandi, med ringe kræfter, uden kræfter, Vsp 17, heldr mætti bér, hellere skulde du have kraft til, Rp 47, hvat's mátti Haustl 8, — hyppig med inf, m. gerva Håvm 123, m. ganga Håvm 149, m. lita Grip 36, m. hyggja Am 12, m. kalla Reg 18, es vinnask megi Håvm 60, vel mættim tveir truask Ski 5, hvat megi fótr foeti veita Hamd 13, séa bat mættak Am 58, séa mun mega Kjrm 21, þat má efla vón ESk 6, 4, mætti (v. 1.) mér nýtask máltól ESk 6, 19, hverr megi segja ESk 6, 64; ofte uden subjekt, mætti verða, det kunde ske, Lil 53, må kenna, man kan, Rdr 12, máat vinna skppum Korm Lv 30; — med acc, m. ekki, være uden kraft, magt, ikke være i stand til noget, Am 17, m. sér ekki Lil 31, m. meira Mark 1, 9, Merl II 18, m. eigi annat Lil 53, — med adv., m. svá, være så kraftig, mægtig, Ótt 1, 6, es mátti svá Sigv 7, 9: — med dativ, m. e-m, magte en, være ens lige- eller overmand, engi må hildinga kon mildi (dativ, i eller ved gavmildhed), ingen kan måle sig med, Steinn 3, 17, orð m. ekki rekkum, ord formår intet mod mændene, kan ikke overvælde dem, Nj 26, — m. við e-n, formå overfor en, Ólhelg 3. — Om ens tilstand, helbred, m. illa, kunne (noget) ilde, d. v. s. befinde sig ilde, Okik 2. — Til má ást, der skal kærlighed til, Gd$ 45.

1. megin, n, (-s, dat. magni; yngre form er magn, pi. mpgn, efter dativ og gen.; meget ung form er nom. megn og dat. sg. megni, jfr Skjspr s. 26), 1) (legemlig) kraft, styrke, þitt varð meira m. Fåfn 22, orms m. Fåfn 28, trúa magni (v. I. til afli) Herv III 11, skjota af magni Pham 3, magni keyrðr Porm 2, 25, kosta m-s Rp 9 (hds magns, sikkert urigtigt), Grott 23, neyta als m-s SnE I 288, verja jprð af ærnu magni Anon (XI) Lv 12, bera magni, overvælde, ESk 5, GOdds 4, rista af magni Fas I 134, deila magni Hålfs VIII 13, láta m. vaxa sér Pdr 7, leggja magn (sål.) i e-t, anvende kraft på noget, Mv III 3, megni (sål.) brotinn Gd$ 58, megn v. /. Hsv 66, denne form Porm Ol 1, 4, Gd (3 40, megn ok mpttr SnE II