meg

398

meg

142, at þitt minkiz m. Hsv 83. — 1) magt, af þínu magni Sturl 3, 19, magn (sål.) stýri því Likn 11, af mestu magni EOils 2, 7, jarls m. Ht 54, oddar gerva jarli m. Mfikv 6; hvat m-s átti, om månen, Vsp 5; — om ting, sina rn. Vpl 17, hjors m. Fåfn 30, bjórr magni blandinn Sigrdr 5 (her om trolddomskraft), jarðar m., jordens kraft, jorden (mulden?) iboende kraft (til at udøve kraftig virkning; i øvrigt er det usikkert, hvad der egl. skal forstås ved udtrykket, jfr B. M. Olsen Arkiv XXXI, 89 f), (full) aukit jarðar magni Qudr II21, så vas of aukinn jarðar magni Hyndl 38. 43, kjósa sér jarðar m. Håvm 137; — m. lægis, = hafsmegin (i prosa), det brede, dybe hav (i modsætning til havet ved kysten), Ólsv 3, 2. Jfr ás-, hafs-, jarðar-, jarls-, veðr-.

2. megin, egl. dat. pi. af vegr, men er at betragte som et selvstændigt ord, side, tveim m. brikar, på bægge sider, hver på sin side, Korm Lv 40, tveim m. bjargs blóðeisu ESk 11, 7.

megináss, m, 'hoved-as', bjælke, kraftig bjælke, Þunns (Odins) m., spyd, Lids 3.

meginbára, /, kraftig bølge, Anon (XII) C 25; m. sára, blodström, Ht 60.

meginblóð, n, mængde blod, Sturl 3, 9.

megindjarfr, adj, overmåde djærv, SnE II 198.

megindómar, m. pi, hovedbegivenheder, Vsp 60; der sigtes især til ragnarok.

megindrótning, /, hoveddronning, om jomfru Maria, m. manna ok engla LU 86, m. himins ok gotna Od 3.

megindrpttr, m, hoveddræt (fiskedræt), om Midgårdsormen, trukken op af Tor, Húsdr 3.

megindýrr, adj, meget herlig, om en fyrstesön, Sturl 3, 2.

meginfast, adv, meget kraftig, kasta m. Orettis 7.

meginfjall, n, höjfjœld, øde og fjærne fjældstrækninger, HHj 5.

meginfjarri, adv, meget fjærnt, Sigv 13, 9.

meginfjplði, m, hovedmængde, en meget stor mængde, ESk 6, 4.

megingarðr, m, 'hovedgærde', hanga (Odins; rettet fra hauga) m-ar, skjolde, deres brjótr, bryder, her jætte, Bergb 2.

megingrimmr, adj, meget grum, ubehagelig, leirur m-ar, lerede steder, ubehagelige at vade i, Rv 2.

megingrpndudr, m, (-s), kraftig ødelægger, m. geirbruar krapta (se krapti), kriger, Sturl 6, 10.

meginhringr urigtig v. 1. for fetilstingr.

meginhræddr, adj, overordenlig bange, Kúgadr.

meginhurð, /, 'hoveddör, vældig döf, Gauts m., skjold, hvis galli, sværd, ESk 11, 1.

meginhyggja,/, hovedforstand, klar forstand, i pi, Qrtp 39.

meginkátliga, adv, overordenlig muntert, Rv 2.

meginkátr, adj, overordenlig munter, Orettis 13.

meginligr, adj, mægtig, betydningsfuld, mól m-g, om de edelige aftaler, Vsp 26.

meginlitill, adj, kraftesløs, svag af kræfter, elendig, m. gestr Sól 2.

meginljótr, adj, overordenltg hæslig, m-ir hagir Has 12.

meginmeingjarn, adj, overordenlig begærlig efter at gore skade, ondskabsfuld, v. /., Herv III 3.

meginmildr, adj, overordenlig gavmild, Sturl 4, 17.

megin-Njprðr, /, 'kraftig Njord\ grams (sværdets) m-Nirðir, krigere, QDropl 3.

meginpostuli, m, hovedapostel, Andr 4.

meginramrar, adj, overordenlig kraftig, m-ir galdrar Sigv 12, 16.

meginrúnar, / pi, 'hovedruner, kraftige runer', mætar m. Sigrdr 19.

meginsár, n, vældigt sår, fárelding m-a, sværd, Ólhv 2, 11. Jfr meginund.

meginserkr, m, 'hovedsærk, stor særk\ v. 1. for Heðins serkr, s. d., Hfr 3, 13.

meginsíðr, adj, meget sid, lang, om en kappe, Orettis 20.

meginskíð, n, 'vældig ski (flad fjæl)', fieina lands m„ sværd, Ht 65.

meginskjótr, adj, overordenlig hurtig, m-t likn Has 24.

meginskjpldungr, m, 'hovedkonge'', m. dags dýrkleifar, gud, Skáldþ.

meginsnimma, adv, overordenlig tidlig (i ens levetid), Hl 29 a.

meginstrangliga, adv, meget strængt, kraftig, SnE II 228.

meginsveit, /, hovedskare, m-ir Ribbunga Sturl 6, 5.

meginteitr, adj, overordenlig glad, Mdr 27.

megintíðendi, n. pi, meget vigtige tidender, PI 42.

megintirr, m, hovedhæder, megen hæder, bjórr blandinn m-i Sigrdr 5.

meginund, /, vældigt sår, Ht 63, ÞSíd 3. Jfr meginsár.

meginvandla, adv, meget omhyggelig, PI 40.

mcginveðr, n, kraftig storm, v. I. Frp I 20.

meginveldi, n, 'hovedmagt'', ráða m. aldar, være kraftig styrer af menneskeheden, om gud, PI 46 (megin beror på gisning).

meginverk, n, 1) 'hovedgœrning'', vigtig gærning, standa at m-um, være i færd med, Grott 11. — 2) mirakler, om den helligånds handlinger, Heilv 13.

meginvíða, adv, på mange steder, Hl 8 a.

meginþrjözka, /, meget stærk trods, trodsighed, Anon (XII) B 15.

meginpungr, adj, overordenlig tung, trykkende, m-ar sekðir Has 21.

meginpprf, /, hovedbehov, stærk trang, i m-parfar, for at afhjælpe en hovedtrang, Reg 11.

meg ja se mega.