mein                                                           400                                                          mekt

meina, (-aða, -aðr), ved mén (skadelig indflydelse) at forebygge, hindre, m. e-m leik ok teiti Mberf 3, m. mér eina steina Gn9 Korm Lv 17, m. ásjpnu Korm Lv 18, m. konu morðfor Sigsk 44; m-at lif, liv med selvpinsler, Heil 6.

meinafullr, adj, fuld af mén, ondskab, om djævle, Mv III 13.

meinalauss, adj, uden mén, skade, velvillig, om Kristus, Hafg 2; m-t, adv, uden vanhelligelse, rent, fagna messu Ã