ttiekt                                                           401                                                            men

mektarblóm, n, 'magtens blomst', jomfru Maria, LU 25.

mektarfullr, adj, mægtig, LU 7.

mektargjgrð, /, magtens, kraftens gær-ning, jærtegn, Mey 36.

mektarráð, n, mægtigt giftermål, Mey 8.

mektarsannr, m, i besiddelse af sand magt (jærtegnsævne?), Mey 9.

mektarvif, n, mægtig kvinde, om helgeninder, Mey 17.

mektugr, adj, mægtig, kraftig (efterklassisk låneord), m-ug meyja Vitn 8, Mey 36, m-ug hirð (Máríu), helgeninder, Mey 59.

meldr, m, (-rs og -rar), 1) malning, handlingen at male, vas til m-rs komin Orott 4, hafa fullstaðit fljóð at m-ri Qrott 24. — 2) mel, m. Fróða þýja, guld, Eyv Lv 8, morð Fenju m-rar, gavmildhed, Porm 2, 24, þann Fenju m. ESk 11, 6, fjolvinjaðr Fenju m. Ht 43; grœðis m., guld. idet grœðir her vel identificeres med Grotti (på havsens bund), Rst 13; Bil Fróða m-rs, kvinde, Rv 15. Jfr harð-, líð-, rauð-.

1.  mella, /, jættekvinde, m-u dolgr, Tor, Eyv Lv 8, Ht 3, m-u vinr, jætte, Qrettis 45, m-u mpgr, jætte (jfr mpgfellandi), Steinunn 2, m-u kind, d. s., Nj (XII) 3;

—   m. hellisgrams, jættens elskerinde (denne betydning er efterklassisk), EQils

3,  14, m-ur Rognis (ved rettelse), d. s., Lod 15.

2.  mella, (-da, -dr), aflÃ¥se (ved en pind, slÃ¥, mella f), meld sák hus fyr hplði, jeg sÃ¥ huset lukket for mig, Sigv 5, 2.

mellingr, m, jætte (af 1. mella), m-s boð, jættens bud, tale, guld, þella m-s boða, kvinde, Gd 15.

melr, m, stenet grund, brattr m., stejl skrænt, opfyldt af sten og grus, Epver 1.

melrakki, m, ræv (egl. 'stenbankens hund'), Pul IV ææ.

melta, (-ta, -tr), fordöje, m. manna val-bráðir Akv 36.

men, n, halsring, hringar ok m. Vsp 29, bjóða m. (= halsbaugr v. 8) Rdr 9, fjolð m-ja Pry 23, Vpl 21 (men her giver rn-ja ingen mening, det er utvivlsomt fejl for meina, af mein, = illúð / samme v. Jfr. Kock, Arkiv XXVII, 126 ff), m-jum gofugr, prægtig udseende ved sine halsbånd, Hyndl 13 (her om en kvinde), Sigsk 67 (om mænd), m. Brisinga Pry 13. 15. 19; om rigdom, guld, i alm., liggja of m-jum Fåfn 16, fjarri m-jum Akv 26.

—  I kenninger, for mænd: m-s meiðr Pjsk Lv 2, m-ja runnr Grett 2, 8, m-s Kiarr EdÃ¥d 2, m-ja lestir GSúrs 31, m-ja fættir Ht 45, — for kvinde: m-s fold PBrún 1, m-ja mork Sigsk 46, m-s Syn Steinarr, — for havet (m. = omgivende ring): m. Karmfar ESk 10, 1, m. Lygru ESk 13, 11, m. Lista Sigv 3, 9, þýtr jarðar m. Rv 23; — for slange (tænktes at ligge i kres): lyngva m. Eyv Lv 11, m. storðar, Midgárdsormen, Húsdr

4,  grundar m., d. s. og slange overhove-

det, hrynvengi grundar m-s, guld, Has 42; — jarðar m-s Hfr Lv 11 beror på forvanskning (v. 1. leggs også urigtigt, se hljótr); m-s VGl 10 er urigtig v. 1. for svells. Jfr Brisinga-, goll-, hals-, hauðr-, land-, sand-.

menbrekka, /, 'halsringens land\ kvinde, Vigl 5.

menbrik, /, 'halsringens træ\ kvinde, en mæra m. Rv 34.

menbrjótandi, m, 'halsring-bryder', (gavmild) mand, VGl 9.

menbrjótr, m, s. s. foreg., Hålfs VII 2.

menbroti, m, s. s. foreg., Jorns 42, Merl II 19. 26, GSvert 1, Gautr II 2.

Menelógía, /, grundtekstens Menovia, Merl II 30.

menfergir, m, 'halsringens betvinger, sønderbrydef', gavmild mand, Gldr 8, PI 29, GSvert 9.

men-Gefn, /, 'halsringens Gevrí, kvinde, Korm Lv 43.

mengi, n, mængde, m. til mikit Eirm 3, m. beira Hhund I 50, Herv VII 14 (v. 1), skatna m. Akv 31, Sigsk 56, m. gumna Merl I 65, mildinga m. Hhund I 26, m. jarla Orv IV 4, dolga m. TorfE 1, hóra(?) m. Merl I 49, Gota m. Brot 9, i dette eksempel synes m. at betyde alle (indbegrebet af) Goter, Húna m. Akv 4, vala m. Sigsk 66, tolf vetra gamalt m. Herv VI 2; — m-is hjalp Pét 51, her — menneskehed.

Menglpð, /, den kvindelige hovedperson i Fj (V. 8. 37. 41. 42. 43); — som fællesnavn i pi., móti m-um, til de hals-ring-skinnende (møer), Gróg 3, men mulig foreligger her en forvanskning (for Mengloðu?)

mengl ptuðr, m, ' halsring- ødelægger', gavmild mand, Yt 3, Hal 6, Ht 95.

men-Grund, /, ' halsring-ford, kvinde, Korm Lv 6, Bjhit 2, 13, Mv I 21.

men-Gunnr, /, 'halsring-Gunn\ kvinde, Korm Lv 45.

men-HHn, /, 'halsring-Hlin', kvinde, Vigl 18; urigtig v. 1. GSúrs 25.

Menja, /, den ene af Frodes guldmalende trælkvinder, Grott l. Jfr Kock, Arkiv XIV, 261 f

meniu (hds. menio) / n^it m. góð Sigsk 52 i en mangelfuld og forvansket tekst; tolkningen derfor umulig.

menlundr, m, 'halsring-træ \ mand, Rv 20.

menmyrðir, m, 'halsring-sønderdelef, gavmild mand, Bjhit 2, 23 (jfr morð).

menniligr, adj, menneskelig, sonr m. guðs ok hennar, om Kristus, LU 44.

menreið, /, ⁽halsring-bærerske\ kvinde, Korm Lv 1, PI 4.

menrýrandi, m, 'halsring-sønderdeler', gavmild mand, GOdds 6.

menrýrir, m, s. s. foreg., Gunnl Lv 10.

menska, /, 1) manddom, _m dygtighed, bravhed, Magnus á at gjalda Ã