men

402

hiers

2) menneskes værdighed, ære, ek bætta þína m-u ok mina, jeg har udført en sag, der er til ære for dig og mig, Porm 2, 12.

menskerðir, m, 'halsring-sønderdeler', gavmild mand, III 1, 1, Hl 18 a.

menskorð,/, 'halsring-bœrerske', kvinde, Hhard 19.

menskr, m, menneskelig, m-ir menn, virkelige mennesker (i modsætning til guder og andre væsner, der momentant påtager sig menneskeskikkelse), Ori 31, Sigrdr 18, hann vas m-ra manna mest gótt Hfr 3, 29, maðr þóttumk ek m. Herv III 14.

menskyndir, m, 'halsring-udsender', (egl. 'som sætter i hurtig bevægelse'), gavmild mand, Þmáhl 11 (v. 1. mer-).

men-Skpgul, /, 'halsring-Skögul', kvinde, Sigsk 40.

menstiklir, m, som uddeler halsringe, gavmild mand, VOl 6, Ht 44.

menstríðir, m, 'halsring-bekœmper', gavmild mand, Ht 3.

mensveigjandi, m, ' halsring- uddeler' (men rettelse for mann-), gavmild mand, SnE II 228.

ment, /, lærdom, vinna m-tir leystar, give svar på lærde spprgsmål, Katr 14, kunna m-ir, idrætter, ÓTranon 6.

men-Týr, m, 'halsring-Ty', mand, Anon (XIV) 1.

menvprðr, m, 'halsring-besidder', mand, Akv 28.

menbverrir, m, 'halsring-forminsker', gavmild mand, Hfr 1, 4.

menbpll, /, 'halsring-træ', kvinde, VOl 1.

mergr, m, (-s og -jar), marv, merg etr valr frá vargi Nj 20, m-i smæra, mindre end de enkelte marvpartikler, Lok 43, m-jar salr, knokkel, Jorns 31, Mfl (XII) 1, m-s himinn, d. s., d. v. s. arm, Sturl 4, 35.

merki, n, 1) mærke, grænse, m. Saxa Mark 1, 13. — 2) tegn, billede, m. kruzis Likn 52, m. dúfu Mey 56, ástar m. Has 18, m. verka Arn 5, 12, Hårb 19, Hhard 6, m. dags verks Hást 4, m. undra binna Has 53, m-jum studdir draumar Merl II 98, m. miskunnar LU 87, m. sólar dróttins, korset, EOils 3, 15, m. heims friðar, d. s., Likn 32; mærke, vidnesbyrd, m. dýrðar Rst 29, m. þess Tindr

1,  3, m. fremðarverka Rst 10 (jfr K Gisl. Eft. skr. I 220). — 3) himmellegeme (dyrekresens stjÅ“rnebilleder), m-ja stýrir Mgr 33, jfr. kenningen m. bráa, öjnene, Bjarni l. — 4) mærke, fane, frón m. Arn 3, 18, jpfurs m. Rst 19, und m-jum Bbreidv 6, Ht 52, ganga und m-jum Sigv

2,  6, Sturl 3, 9, framar m-jum Sindr 8, m. fór framm Sigv 12, 11, bera m. (hátt) ív 9, PGisl 4, m. bliku Krm 17, m. liðu framm Ht 33, m. hristisk Arn 5, 17, m. (acc.) bles Gisl 1, 19, Mark 1, 19, setja niðr m. ÞjódA 4, 13, stong dýrligra m-ja ESk 9, 3. — 5) blandt navne pÃ¥ sværd,

Pul IV 111 (egl. 'mærke', smedemærke?).

—  6) fyrri m. Mdr 16 synes at betyde 'mærker, vidnesbyrd fra ældre tider'. Jfr hofuð-, píslar-, stór-, stoðva-.

merkiliga, adv, betydningsfuldt, eftertrykkeligt, Mv III 19.

merkiligr, adj, mærkelig, betydningsfuld, m-t at yrkja, om Jomsvikingerne, Jorns 6, m-ust meyja Mey 51, birta mart m-t Od 33, skýra m-ast Gd $ 21.

merki-Móði, m, 'mærkende, rødfarvende, Mode', m. hjorborgar (skjoldets), kriger, PKolb Lv 12.

nierkir, m, mærker, d. e. rødfarver, m. morðhjóls (skjoldets), kriger, Hskv 2, 9, m. blóðsvara (ravnens), d. s., Ht 92, m. móðu markar grands, synes at betyde 'den som mærker, j: ved at vurdere, guldet', EOils 2, 2.

merkismaðr, m, betydende person, hov-ding, Nkt 77.

merkistjarna, /, 'mærke -stjœme', j: en af planeterne, i pi. LU 10.

merkistpng, /, mærkestang, fanestang, fyr m-stangir Eg Lv 11.

merkja, (-ða, -ðr), 1) mærke, sætte mærke på, m. á nagli Nauð, mærke (male?) runen Naud(n) på neglen, Sigrdr 7, rúnar m-ðar á brjósti Sól 61, — betegne ved mærke, fylkis hrør, steini merkt Hal 7, merkt því nafni Mdr 30, hjorr golli merkðr ESk 6, 44, lind land-rifs (kvinde) golli merkð Ólhelg 4, m-ðr dúkr, dug med farverf?), Rþ 31, serkr við silfr of merkðr Ragn II 4, tíða flaust (kirker) borði merkð, mærkede ved tømmer, opførte af tømmer, Mark 1, 25, vel merkðr ormr, mærket, indridset, ESk 12, 3. — 2) bestemme, vise, m. e-m stað Styrr, m. dœgr Ólsv 3, 2, m. refsibptt SnE II 196, absolut, beir merkt hafa at

0. s. v., de har vist, Hhund II 24; betegne, betinge, m. sér verkkaup PI 30. — 3) göre mærkelig, hvat m-ir nu hol], hvad gör nu hallen mærkelig (siden Steingerd er borte), Korm Lv 15, m. verk í nýjum óði, fortælle om, ESk 6, 57.

—  4) betegne, bat m-ði bat (acc.) Sol 47.

—   5) mærke, føle, m-jaz læstr Pét 51.

—  6) mærke, d. e. rødfarve, m. undlagar reyr, sværdet, Jór 3, Heðins manþinga (kampenes) serkjar (brynjens) merkjendr, krigere, PjódA 1, 8. — Urigtig v. 1. merkða, Rdr 2. — m. á seyði Hjálmþ III 5 mærke pÃ¥ ilden j: brænde, svide (mændene) (?).

merkr, adj, mærkelig, pålidelig, m. ok hygginn Od 9; EOils 1, 5. 2, 1.

Merkriða, /, elvenavn, Pul IV v 2.

merla, (-aða, -aðr), oplyse, fjgll geisla merluð, fjældene bestrålede af solen, Anon (X) III C 3.

Merlínús, m, brittisk spåmand, Merl I

1.  II 9.

merr, /, mær, hoppe, á m-ar hofði Anon (XI) Lv 13.

merski, n, blandt navne på land, egl. •marsk', Pul IV æ 1.