mið 404 mÃk
guðs ok manna Od 29; ordet er vist en nydannelse.
miðjungr, m, blandt jættenavne, Pul IV b 6, mólunautr m-s, (jætte o:) Tjasse, Haustl 8,c mágar m-s Ormsp IV 5. — / kenninger for mænd, hvad der er meget påfaldende; mulig har m. betegnet et slags mellemvæsener mellem jætter og guder, hvorfor vi savner hjemmel i kilderne (jfr SnE II 497), skjaldar m., kriger, Qestr 2, mellu kindar (jættens) bruar, skjoldets, m., d. s., Nj (XII) 3, jfr hregg-, leik-, sann-, sókn-, sóm-. — Som navn på vædderen, Pul IV aa.
miðla, (-aða, -aðr), 1) dele i midten, hugge midt over, gennembore, m. sik mækis eggjum Sigsk 47, m. goll, uddele guld, Þjód 3, 2, golls miðlendr, gavmilde mænd, Akv 37. — 2) mægle, menn þeirs m. kunnu Halli 5.
miðleggr, m, egl. (mellemlæg\ (knokkel, der er imellem, forbindende knokkel), m. tveggja daga, nat, es myrkvir m-gg daga tveggja HelgÅsb.
miðli, miðlum, præp, egl. dativ af meðal (s. d.), assimileres til milli (ialfald fra 11. årh., ÞjóðA 1,10), hyppig med præp. á, à (jfr Skjspr 122), mellem, med gen. (hele verslinjer anføres), ulfliðs Dpnum m. Arn 7, 3, pars Mardallar milli ESk 11, 1, ungr stillir så milli Ht 1; komskat maðr á m. GSúrs 3, jofra liðs á m. Sigv 1, 4, eykja liðs á m. Sigv 4, grein vas liðs á m. Sigv 12, 22, liðs skjpldunga á m. ÞjóðA 4, 7, allfriðliga á m. Bplv 7, iðula róg á miðlum BjH 7 (v. I. à milli), skamt vas liðs á miðli Steinn 1, 4, liðak fátt of þat miðlum GSvert 10, (i flere af de anførte eksempler findes v. 1. i /// á); bórusk róg milli (således) Am 97, milli elda Qri 2, millum ils litit Am 85, milli frosts ok funa Sol 18, millum landa Merl I 23, viðar ok blås i m. Bbreidv 1 (v. 1. á milli), heima i milli (v. 1. miðli, mið) Anon (XIII) B 8, heima á millum Qrv VII 12, illa sátt 1 milli ÞjóðA 1, 10, enn i milli (okkar) Sigsk 68, fjanda á milli Hhund I 13; adverbielt, vas garðr milli Am 42, gengu á milli Sigsk 5; fljúga á miðli Sigv 13, 27; med adv., par á milli Hhund I 4.
miðlung, egl. acc. af et miðlungr (som ikke synes at forekomme i nom.; i prosa findes dat. og gen.), middelmådigt, dårligt, dugir m. pat ESk 13, 3.
midnætti, n, midnat, midnatstid, Hjálmþ III 7.
miðr, adj, den mellemste, hørende til midten, i flota m-jum, midt i, Hhund I 35, II 20, i seti m-ju Akv 37, i m-ri kirkju ESk 6, 34, i m-jum hans flokki Sigv 11, 2, ljósta à m-jan bÃgyrðil Pdr 18, i hattar stall m-jan Kprm Lv 57, beita Nóreg m-jan, lande midt i Norge, Ótt 2. 14, festa und m-jan mána sal Hhund 13, i gognum pik m-jan Am 25, niðr à fjandann m-jan LU 72, m. dagr, middag, Vsp 6, Am 53; i forbindelse med gen. (abs.), midt i,
midt på, miðra garða Pry 9, miðra skutla Rþ 4, miðra fletja Rþ 3 o. s. v., miðrar brautar Rþ 2 o. s. v., miðrar rekkju Rþ 5 o. s. v.; à miðju, midt deri, HHj 9, LU 1, frá m-ju, fra dets (fjældets) midte, Rst 27; — mitt (hóf) SturlB 1 må henføres til minn.
miðsamligr, adj, hvis ordet er rigtigt, må det betyde 'passende', egl. 'rammende midten', m-g rok Merl I 3.
miðskipar, Bjhit 2, 3, er formentlig fejl for miðs (se mið n.) vita.
midstallr, m, 'forhöjning i midten", brúna foldar m., forhöjningen i ansigtet, næsen, hváta brúna foldar m-i i feld = stinga nosum i feld Eg Lv 14.
miðviðr, m, blandt dværge navne, Pul IV ii 1.
miðvika, /, mellemste del af ugen, nærri m-u, omtrent midt i ugen, Andr 2.
Miðvitnir, m, jætte, fader til Sökkmime, Qri 50.
mikill, adj (ntr. -it; meiri, mestr), 1) stor, om personer, vældig, enn mikli mpgr Sigfpður Vsp 55, ollum meiri Hyndl 43, meiri ok minni megir Heim-dallar, Heimdals mægtigere og ringere sonner, hentyder til de forskellige stænder blandt menneskene, Vsp 1, jfr ókynjan meira komat með ása sonum, j: end Beyla, Lok 56, og mægð m-il, svogerskab med mægtige mænd, Am 56, mestr konungt ESk 6, 18, vasat konungr meiri Krm 9, meiri at mætti LU 65, hann (Baldr) vas taldr ór miklu kyni Mhkv 9, enn mikli (v. 1.) dróttinn Lil 38. — 2) megen, omfangsrig, talrig, m-il hella Fas 1134, miklar heiðar Korm Lv 9, m. verðr Krm 2, m. mjoðr Pry 25, m. fengr Leid 28, m. arfr Fafn
18, meira silfr Am 95, m-il gjpld Reg 6, meiri mæti Vpl 14, et mikla men Pry 15.
19, mest rann Qri 24, meiri sær, vældigere, mere oprørt hav, Gróg 11, jfr m-il bára Ótt 2, 4; m-il ætt Hárb 23, m-it mengi Hhund I 50, m-il goðreið VGl 6, með her m-inn Hak 10, mestr landherr Jorns 18, miklu mest mengi Hhund I 50, m. floti Arn 2, 9, m. stóll Rst 2. — 3) stor, vældig, om kampe, vejr og lign., m. styrr Hfr 3, 24, m. hjaldr Mark 1, 18, m-it hrings þing Hókr 8, jfr m. atróðr Jóms 23; m-it veðr, stærk storm, Ótt 1, 5; (eldr) heldr til m. Gri 1, m-lar sóttir Oddrgr 2; féarnám m-it H hund I 11, får m-it Reg 24. — 4) om åndelige tilstande, m. móðr Sigv 11, 3, meiri móðr Reg 13, miklir munir Ski 5, meiri hugraun Jorns 33, m. móðtregi Ski 4, m-it angr ESk 6, 63, heipt at meiri Fafn 19, m. spknuðr Sigsk 13, m-il for-vitni Vafþr 1, meiri teiti Qudr I 22, ástir mestar Gudr 117, manvit m-it Havm 6.10. 11. — 5) om andre ting, hórdómr m. Vsp 45, m-it spell Rst 30 (v. L), m-il vó Am 80, miklar talar Alv 35, miklar manvélar Hárb
20, miklar firnar Brot 11, ofrmælgi m-il Vafþr 10, m-il fræs Fafn 19, missvefni m-it Fj 16; m-it afhvarf Hávm 34, m-il