mjúk

408

mjpt

mjúkliga, adv, smidigt, Hjálmþ II 5; ydmygt, EGils 1, 33.

mjúkligr, adj, smidig, mærð esa m-g orðin, om et stift formet digt, Anon (XIII) B 62.

mjúklyndr, adj, mild af sind, m-d men-reið PI 4, m. Magnús ÞjódA 1, 11, men som urigtig v. 1.

mjúklæti, n, ydmyghed, m-is hásæti, jomfru Maria, Vitn 25.

mjúkorðr, adj, venlig, forekommende i ord, Ry 6.

mjúkr, adj, 1) smidig, blød, m. hestr, hest der går blødt, behageligt, Od 34, m. vann sér forðat, smidig, Anon (XIII) B 17, m. morðlinnr, sværd, PI 1, — blød at føle på, mjúk bró Hfr Lv 27. — 2) blød, behagelig, mild, mjúk fpr ÞKolb Lv 12, mjúk miskunn Kolb 2, 8, LU 32 (v. L). 88, m-t Uð-Heilv 8, m. sjúkum Mdr 34 (om jomfru Maria), mjúk merki LU 87, m-ir drykkir Od 71. — 3) smidig, flydende, om digte, mjúk m£l Porm 1, 15, Nas 1, m. bragr ESk 11, 6, m. diktr LU 92, jfr lof slungin m-t LU 4. — 4) venlig, forekommende, m. e-m Hl 4 b. — 5) ydmyg, from, mjúk bœn LU 82, Qd 46, m-t hjarta Gd p 44, mjúk elska Gd 33, mjúk mær LU 28. Jfr auð-, ástar-, hprund-, Ó-.

mjúkstallr, m, blød forhöjning, blødt underlag, straumtungls (guldets) m., den bløde arm, Steinarr.

mjoðdrykkja, /, mjøddrikning, handlingen at drikke mjød, drikkelag, Harkv 11.

mjpðgjarn, adj, mjødlysten, som er begærlig efter drik, drikkelag, Hárf 2. mjpðhroðnir, urigtig v. 1. for mótroðnir

5.  d.

mjpðkarmr, m, mjød-beholder, mjødkar, m-s fura, kvinde, Mfl (XII) 1.

tnjpðm, /, hofte, Gautr II 15.

mjpð-Nanna, /, 'mjød-Nanna', kvinde, Sigv 3, 15.

mjpðr, m, (-ar; uden pi.), mjød, Lok 3.

6,  Pry 24. 25, Hávm 19, Am 8, øllets navn i helju Alv 34, brugginn m. Bdr 7, bera mjpð Sigv 2, 6, við mjoð gladdir G Surs 3, meini blandinn m. Sigrdr 8, enn góði m. G ri 13, enn mæri m. Ski 16, enn skiri m., om Heidruns mælk, Gri 25, enn dýri m., om skjalde drikken, HÃ¥vm 105. 140, enn helgi m. Sigrdr 18, forn m. Ski 37, Lok 53; om vandet i Mimers brönd, Vsp 28. — I kenninger, for digterdrikken : digtet (jfr SnB I 244), Óðins m. Hfl 2, Yggjar m. Arbj 7, Yggs m. Vell33, m. burar Bors Bura arfa Pblpnd 2, m. hausa hasl-rekka (s. d.) ísldr 1, m. Suðra GSúrs 20, jfr Anon (X) III A 2 (ufuldstændigt), — for blod: unda m. Ppyn, ylgjar m. Hl 26 b, — for kvinde: m-ar Hrist Ormr 1, 3, m-ar þella Jóms 4.

mjpðrann, n, mjødhus, hus hvor der holdes drikkelag, Akv 9.

Mjpðvitnir, m, dværg (egl. 'mjødulv', o: 'som drikker megen mjød el. 'mjødra-ner'P v. 1. moð-), Vsp 11, Pul IV ii 1.

mjpk, (meir, mest), adv, 1) meget, i hoj

grad, med adj., m. fair Hfl 17, m. tregt St 1, m. får Mhkv 12 o. s. v., m. fagr Vsp 31, m. bráðr Hávm 2, m. auðkendr Gri 9. 10, m. mikill Brot 11, Ploft 2, 2; med adv, m. vel Sigv 11, 17, m. sjaldan Am 81; med verber, m. lét styðja Rdr 6, m. hefr ryskt St 7, m. eru reifðir Harkv 16, geyja m. Vsp 44 o. s. v., Am 25, bifask m. Akv 23. 25, séask meir Gri 20, trega meir Vol 37, muna meir Re g 15, skyldask meir LU 4, drupa mest Mhkv 21, styðja mest St 12, mest selda ek minar Eyv Lv 14; mest alls, alls mest Hav 11, ESk 6, 63.

—  2) kraftig, hrøkkva m. móti Haustl 16, líða m. ór stað Pdr 5, blástu meir Vém, ljósta mest Pdr 18, hølzti m. er kveðit at flestu Mhkv 28. — 3) i et stort antal, HÃ¥rf 2. — 4) meir, fremdeles, Vafpr 41, Rp 2. 3 o. s. v. (passim), Grip 18, Hal 3, VGl 4, Sigv 2, 10, hitt vas meir Vell 22 (= hitt vas auk v. 26), hafa meir at minnum ESk 6, 34, meir geta tsldr 7, skalk meir bera hróðr Ht 68, hlautk meir mein af því Hfr 3, 5 — fremdeles, atter, koma meir Bdr 14, Ghv 8, finnask meir Sigv 13, 7. Med positiv, i stedet for komparativ, meir leiðr Ski 27. Jfr all-, raun-.

mjpklituðr, m, dværgenavn, Pul IV ii 1.

mjpl, n, mel, Pul IV ddd 2, m. rautt áliti PKolb Lv 4; Fróða m., guld, Hfl 17. Jfr fagr-.

Mjpla, /, ø ved Hålogaland (Meløen), Pul IV bbb 5.

mjpll, /, 1) nyfalden sne, vaða m. Sigv 13, 13, Bergb 11, hals hvitari hreinni m-u Rp 29; — hadds m., hårets sne, snehvidt hår, hristir hadds m-ar, mand med snehvidt hår, gammel mand, således synes ordene Anon (XI) Lv 2 bedst at kunne tolkes; — rauð m. jarna þrumu, kampens røde sne(fald), blod (jfr drifa), Kolli 4.

—  2) om det hvide skumspröjt, þromr skokks stokkinn m. Bplv 5. Jfr haus-, sjóð-.

Mjpllnir, m, Tors hammer, egl. 'knuseren', Vafpr 51, Hym 36, Lok 57. 59. 61. 63, Pry 30. Jfr Kock, I. F. X, 110 f

mjpt, /, (jfr A. Kock i Arkiv XXX, 37g) mål, det rigtige mål, þurra skíða ok bak-inna næfra kann maðr m. Håvm 60, kank mála m., jeg ved at sige det rigtige, afpassede, Hfl 20. Jfr ør-.

mjptudr, m, egl. 'det tilmålte', (skæbnens) mål, skæbne, død, (jfr „mjptuðr (bani)", SnE II 494), nema m. spilti Oddrgr 16; her kan der være tvivl, om betydningen er 'skæbne' eller 'død'; ef mér meirr m. málrúm gæfi Sigsk 71, her er bægge betydninger lige gode; så manns m. meini verri, om sværdet Tyr-fing, Herv III 21; m. kyndisk, undergangen, Vsp 46; — om Mimameid eller Yggdrasilsasken Fj 22, hvor det hedder: så es hann með rnpnnum m., den bestemmelse er den, til det er den bestemt, det er dens 'måV blandt mennesker (nemlig at virke helbredende).