morð

410

móð

morðský, n, 'kamp-ský, skjold, m-ja hríð, kamp, Tindr l, 7.

morðsól, /, 'kamp-sol', skjold, meiðir m-ar, kriger, PI 29.

morðstœrir, m, 'kamp-forstærker', kriger, Ploft 2, 1.

morðteinn, m, 'kamp-tén', sværd, rettelse for -reinn, m-s meiðr, kriger, Korm 1, 2.

morðvalr, m, 'kamp-falk¹, ravn, v. 1. til morðhaukr.

morðvaniðr, adj, vant til kamp, PKolb Lv 10.

morðvargr, m, 'mord-ulv', morder, en som slår en anden ihjel uden at vedkende sig det, Vsp 39.

morðveggr, m, 'kamp-væg\ skjold, m-s meiðar Hfr Lv 27.

morðvenjandi, m, 'som udøver hyppige drab\ Fenju meldrar (guldets) m., gavmild mand, Þorm 2, 24.

morðvondr, m, 'kamp-vånd\ sværd, Korm Lv 27. 28.

morðtSrr, m, kriger, Sigv 2, 10.

morginbrgd, /, morgenbytte, Pþyn.

morginn, -unn, m, morgen, m-in hétu Vsp 6, m. es nu Am 68, m. vas þá ESk 6, 48, m-in hverjan Vsp 28, Vafpr 14, Gudr I 9, margan m-in Sigv 5, 1, of m-in Håvm 59, Sigv 1, 13. 13, 21, Ott 2, 10, tváa morna Korm Lv 29, hafa at minn-um m-in Am 6, 11, es at morni kømr Håvm 23, nær morni Håvm 101, at morni Reg 25, Eg_r Lv 36, Krm 19, á morni HolmgB 3, ísldr 23, i m-in, / morges, H Hj 39, Hhund II 26. 30, Korm Lv 63, Qunnl Lv 13, á m-in, / morgen, Hårb 3, men, gær á m-in, igår morges, Hhund II 12; år (of) m-in Am 87, Hamd 1, m-in, absolut, en morgen, i løbet af en morgen, Am 53. 81; m. randa storms, en kampmorgen, en morgen med kamp, ÞormÓl 2, 4; — konungs m., en konges morgen, langr es konungs m., en konges morgen er altid lang, man må vænte længe om morgenen på kongen (ordsprog), Sigv 13, 14, Mhkv 13. — Som egennavn, Pul II 2. — Jfr fegins-, fria-, páska-.

morginskæra, /, morgen-kamp, Krm 10.

morginstjarna, /, morgenstjærnen, Od 70.

morginstund, /, morgenstund, Krm 17.

morginverk, n, morgengærning, mál-þjóns m., digtningen, foretagen i morgenstunden, Arbj 25 (urigtig v. 1. er megin-verk).

1.  Morn, /, elvenavn, Pul IV v 3. —. Jfr Sæ-.

2.  morn, /, tæring, svindsot, pik m. morni Ski 31.

1.  morna, (-aða, -at), blive morgen, dages, upers., es m-ar Hróm 1, PKolb Lv 8.

2.  morna, (-aða, -aðr?), svinde hen, tæres, rÃ¥dne, hon skyli m., gÃ¥ til grunde ved at hen tæres, Oddrgr 32, m. i maura haugi, rÃ¥dne op, Herv III 4; — transitivt synes ordet at være brugt i: pik

morn m-i, du rådne op af tæring, Ski 31.

Mornaland, n, sagnhistorisk navn på et land, der mulig er Myrgingernes land, men som synes identificeret med Huna-land (v. 4), Oddrgr 1.

mosi, m, mos, m. varð upp at losna Korm Lv 58 (her har hds mosinn), m-a vaxinn Ragn XI 3, gjalda m-a Hhard 17.

mosrauðr, adj, rød, brun som mos, eller: farvet i mosfarve', hosa mosrauð, som tryllemiddel (profylaktisk), vistnok med amuletter i, Steinarr 1.

Mostrarsund, n, v. 1. Mustrar-, ved Monster i Halland, Sturl 3, 6.

motti, m, døgenigt, vættik miðr at m. myni nenna Hhard 4 (jfr isl. mottast yfir e-u, være langsom ved noget).

móða, /, elv, især en der er bred og med meget ringe ström (af móðr, træt), Pul IV v 3, EQils 1, 40, stríð m. ESk 10,

2,  i m-u FÃ¥fn 15, PKolb 3, 9, PjódA 4, 13, Steinn 3, 4, m-u mynni Steinn 1, 3, m-u glóð, guld, Am 6, 10, m-u fýri, d. s., EGils 1, 26, m-u markar grand (ild), d. s., EGils 2, 2.

móðakarn, n, 'sinds-agern', hjœrte, H hund I 53.

móðbarr, adj, rask, rede (til handling) i sit sind, PTref 4.

móðerni, n, mødrene slægt, moder, Krm 26, LU 41.

móðfíkinn, adj, fremadstræbende af sind, modig, Okt'k 2.

móðfjall, n, 'sinds-fjæld\ bryst, Gudbr2.

móðhress, adj, karsk, rask i sind, modig, PI 29.

Modi, m, Tors sön ('den modige'), Vafpr 51, faðir M-a, Tor, Hym 34. — / kenninger for krigere, mænd: M. malma galdrs Gunnl Lv 3, M. malmrógs Nj (XII) 8; M. borðs bliks (skjoldets) Isldr 24, borða (skjoldets) remmiskóðs M. P måhl 8, hafstóðs M. Porm 1, 1; merki-M. (adskilt ved tmesis) hjprborgar PKolb Lv 12; — bragar M., digter, Pmåhl 2. Jfr flein-, grjót-, hjpr-, lypti-, merki-, skap-, støkkvi-.

móðir, /, (-ur, dat. móður og mœðr Vpl 27; meget ungt er mæðr / gen., Mey 17), moder, Hårb 4. 5, HHj 19 o. s. v., Eyv Lv 8, m-ur hrør St 5, mær ok m. LU

3,  m. guðs LU 53, m-ur hlýri ESk 6, 32, (níu) mœðra mogr Húsdr 2, m. oss er Maria LU 25, kjósa mœðr frá mpgum FÃ¥fn 12; m. mellu dolgs, jorden, Ht 3, m. jotuns, jættekvinde, Od 24. — Som egennavn, Rp 27. 31. 34. Jfr drengja-, stjup-.

Móðnir, m, Dvalins hest (af móðr, m, 'den modige'), Pul II 1, IV rr 4. Jfr þrá-.

/. móðr, m, 1) sind, sjæl, Pul IV zz, efla móð, styrke sindet, Heilv 6, lastaverk æligs m-s Has 56, m. svall, om en sjælesyg mand, EGils 3, 6. — 2) lidenskabelighed, oprørihed i sindet, prunginn m-i Vsp 26, m. svall Haustl 14, Eyv Lv 6, af