moð

411

mót

m-i Vsp 56, Styrkárr, í m-i Hfl 5. — 3) mod, djærvhed, við enn mikla móð Sigv 11, 3, hafa meira móð Re g 13, eiga móð e-s Qhv 3. — 4) oprömt sind, af m-i stórum Akv 9. — 5) kummer (efterklas-sisk betydning), móð létti svá þjóðar E Gils 3, 14: hertil hører måske også få móð (í. augu), blive syg (i öjnene), EGils 1, 14, hvis der ikke her foreligger et nir. móð (dunkelhed). — 6) Hvat af móði verðr ens mæra viðar Ej 21, her foreligger vistnok et helt forskelligt ord, hvis ordet ikke er forvansket. Jfr ås-, jo tuns-.

2. móðr, adj, 1) mødig, træt, m. verðk mitt hross leiða ÞKolb Lv 12, þás óðum mjok m-ir mjpll Sigv 13, 13, m. fótr Mark 1, 12, på es.m. Håvm 23, komk m. Rv 28, m. gestr Sól 2, m. Tósti Korm Lv 9, m. munnrjóðr hugins ESk 6, 13, hjaldrs m. PjódA 4, 6; augu dopr ok móð Lil 54; om heste, Hhund I 42, Korm Lv 24, om fugle, Þþyn; om skib, móð beit Anon (XII) B 3. — 2) livstræt, sjá m. konungr Oddrgr 15. — 3) kummerfuld, m. munr Likn 4. Jfr él-, far-, fet-, fjpl-, fostu-, heipt-, hjaldr-, hregg-, hug-, hvat-, kost-, sorg-, vig- (i nogle of disse slutter -móðr sig til betydn. 1).

móðrakkr, adj, tapper af sind, Sigv 13, 11.

móðrói, m, blandt skibsnavne, Pul IV z 3 (også skr. móðþrói).

móðsefi, m, sind, m-a tjold, brystet, Ht 50.

Móðsognir, m, dværgenavn ('som suger mod i sig'? eller af moð 'høaffald¹?), Vsp 10, Pul IV ii 1 (skr. motsogm'r, mot-sognir). Jfr Bugge, Edda s. 388.

móðtregi, m, kummer, sorg, Ski4, Sigrdr 30, Sigsk 45.

móðugr, adj, 1) fuld af mod, om Sigurd, Brot 18, Qhv 19, om Atle, Akv 36, om Hamde, Qhv 7; om jætten Hyme, Hym 5. 21, her er betydningen dog snarere lidenskabelig, vredladen. — 2) begærlig, m. á munað Sól 77. — 3) kummerfuld, sorgfuld, svá vas hon m-ug Gudr I 2. 5. 11, m-ug spjoll Ghv 9. Jfr harð-, þrúð-.

móðurbróðir, m, morbroder, GSúrs 11, Grip 6. 24.

móðurfaðir, m, morfader, Hyndl 19.

móðurlauss, adj, moderløs, Eafn 2.

móðurliga, adv, moderlig, Mv III 13, Mey 17.

móðurmál, n, modersmål, Lil 4.

Móðvitnir, m, dværg, Vsp 11 (eller Moð-) jfr Mjoðvitnir.

móðþrútinn, adj, opsvulmet, svulmende af mod, Rst 14.

móðoflugr, adj, kraftig af sind, modig, Húsdr 2.

mógrennir se mágrennir.

móinn, m, 1) slangenavn (egl. 'den der lever i móar'), G ri 34, Pul IV qq 4, — i kenninger for guld: móins jorð Ólsv 5,

Nj 21, m-s storð PI 18, m-s akr Od 21, m-s sæti Hl 18 b, m-s mærr Ã