mund

413

munr

mundríðr, m, blandt navne på sværdets dele (skaftet mellem hjalterne?), Þul IV l 12 (v. 1. -riði).

munduðr, m, se monduðr.

mungát, n, 'sindets vederkvægelse', o: øl, Heidr 3 (modsættes vin og vatn), Qrv IV 4, Brot 4 v. 1.

Muninn, m, den ene af Odins ravne ('den erindrende"), Gri 20, Pul IV tt I, SnE II 142, ravn i alm., margr m. Nj 8, m-ns teitir, kriger, QDropl 2, fasta m-s, sult, bregða fostu m-s Kolli 5, m-s tugga, lig, G Surs 31, PSær 2, 4, Þmáhl 13. — Blandt dværgenavne, Pul IV ii 1.

munknprr, m, 'sjæl-skib', bryst (ved rettelse af mins knarrar), hlóðk mærðar hlut munknarrar skut Hfl 1.

munkr, m, munk, m-a dróttinn, gud, Skapti, m-a valdr, d. s., Hallv 7, m-a reynir, d. s., Hafg 2, m-a veldi, Italien, Mark 1, 12.

munlauss, adj, uden elskov, uden ægtemage, Oska vif m-t, land som (i öjeblik-ket) er uden herre, Ótt 1, 2.

munligr, adj, lokkende, yndig, með drótni es staðr pllum m-ri Leid 40.

munnfagr, adj, med smuk mund, m-fogr Jórunn Anon (XII) B 20, m-fogr mær Vigl 6.

munngjallr v. 1. til mundgjallr, s. d.

munnharpa, /, jættekvinde (egl. 'hvis mund er sammentrukket' j: af kulde eller alder), Pul IV c 4.

tnunnlaug se mundlaug.

munnlituðr, m, 'mund-rødfarver', m. hrafns, kriger, ESk 2, 1, gunnar vals m., d. s., ESk 1, 5.

munnr, muðr, m, mund, gab, om et menneskes mund, leggja munn við gron Gudr I 13, orð líðr munn Mhkv 16, ok sá muðr (sål. hds.) es mina bar Arbj 8, af þessum m-i LU 2, mæla feigum m-i Vafþr 55, míga e-m i munn Lok 34, mæla at m-s ráði, efter mundens (og ikke forstandens) tilskyndelse, Hårb 49, hafa e-t i m-i, omtale noget, Pblpnd 1, 1, verða á m-i, egl. om ord, man tilfældig (på grund af de tilfældige omstændigheder) kommer til at sige, Hfr Lv 20, Pham 2, 2, hrœra Óðins ægi m-i Hfl 19, orða er leitat mér i munn Mhkv 29, láta sein at m-i, være træg til at tale, Mhkv 24, — om dyr, ulv, med svplum m-i Hhund I 36; ulfs m. Isldr 21, vargs muðr Hl 6 b, björn, munn (hds for munni) oss morg hefði Am 17, — örn og ravn, arnar jóðs m. ESk 6, 29, hræs þefr gengr ór m-i Harkv 3, — slange, orms m. Valg 10, grundar seiðs m-ar (i pi.) Porf 1, — redskaber, sværd, æggen, mækis m. Bplv 1, GStirs 34, hjarar m. GSúrs 7, øksens æg, øxar m. enn punni Hhard 12, tangens gab, tangar m. ESk 6, 60, boret Rate, Rata munn létumk rúms fáa Hávm 106; — Ránar m., Rans (altopslugende) gab, Refr 4, 3. — Andre forhold: hlusta m., øret, tsldr 1 (jfr hele sætningen), hlusta m-ar Arbj 6 (jfr også her ordvalget), —

ginn hlunnvisundr m-i, om gallionsfigu-rens gab, Pfagr 11, — jprð gein grofnum m-i, om den gravede grav, VSt 2, — ór m-i fletvargi, om husets dör, SnE II 196. ffr alin-, ban-, éarn(járn)-, gapa-, hrap-.

munnriða, urigtig v. 1. til myrkriða, s. d.

munnrjóðr, m, 'mund-rødfarver', m. Hugins, kriger, ESk 6, 13; malms m., d. s., Sigv 1, 14.

munnroði, m, 'mund-rødme'', rød farve om munden, auka (hrafni) m-a, göre ravnens næb blodigt, skaffe den blod, Hi 5.

munnshpfn, /, egl. 'hvad man har i munden¹, ord, udtalelse, veita dýra m., give en udmærket veltalenhed, Likn 2.

1.  munr, m, (-ar, dat. muni og mun), forskel, især med komparativ, betydelig, allstórum mun fieira fóms 5, stórum mun meira Rv 12, mun fieira Am 47, Ing E 1, mun meiri Has 51, mun minni Porm 1, 3, muni hoegri Oddi 3, muni vildri Pstf 2, 1, m-i slðar ESk 6, 23. 1 alle disse tilfælde er der ingen tvivl om, at ordet betyder 'forsker, stórum mun meiri, egl. större ved en stor forskel, sÃ¥ledes at forskellen er stor mellem de to sammenlignede ting.

2.  munr, m, (-ar; pi. -ir), 1) sind som higende, ønskende, attrÃ¥ende, Pul IV zz, lifa'at m-um (mun) sinum, leve'i overensstemmelse med sin tilböjelighed, Oddrgr34, PKolb Lv 3, lék mér i mun Sigsk 38, árna e-t þíns eða míns m-ar, udrette noget af dit eller mit ønske, af hvad du eller jeg attrÃ¥r, Ski 40; i det hele findes dette ord hyppig i Ski (i pi.), muni þina hykka svá mikla vesa, v. 5, at m-um, ifølge ens ønske, lyst, v. 4. 20. 24. 26, jfr 35, hvor der ved siden af at minum m-urn, ifølge min vilje, ønske, findes af þínum m-um, hvilket mÃ¥ betyde 'fordi du ønsker det, 'til trods for at du skulde ønske det' (j: at fÃ¥ bedre drik), at mun banda Vell 9, EdÃ¥d 9, hildr gekk at mun, efter ønske, Am 6, 11, mein standa fyr m-um, hindrer at en fÃ¥r sit ønske, Gróg 15, langir ro manna m-ir, lang er menneskets attrÃ¥ (d. v. s. angÃ¥r noget i fjærn fremtid),

Gróg 4. — 2) lyst, glæde, missa m-ar ok_af_n^^L landa Hhund II 46, leita e-m m-ar Gudr féfc^Tjfli I 8, ekkju m. Hhard 1, (Iðunn) stærandU / d( mun hapta Haustl 11, m. vargs vas par*" */W**t es /// /, /, m. glamma Rdr 10, i mun manni Korm Lv 60, i mun hrafni GSúrs 29, at mun flagði Hamd 15. — 3) elskov (egl. elskovs attrå), sá enn mátki m. Hávm 94, þráar til mins m-ar, elskovs-nydelse, Fj 50, vinna við m-um, modstå elskovens længsel, Oddrgr 22. — 4) genstanden for ens attrå, elsket person, m. Foglhildar, Svanhilds ægtefælle, Jörmun-rekk, Rdr 6, vættak mins m-ar Håvm 96; hertil hører sikkert: grata at m-i (acc. pi), begræde den elskede (Balder?), Bdr 12; — m-ar eitr, sorg, GStirs 26, m-ar grand, syndige tanker, Has 3, blindi móðs m-ar Likn 4, m-ar stríð, kummer, Sigsk 37, —