murt                                                            414                                                          myrd

m-ar grunnr, bryst, M/l 19. — Jfr feðr-munir, vegsmunir.

munráð, n, ønsket forehavende, brjóta munróð e-s, tilintetgöre ens kæreste ønsker, Hhund II 16.

munstrpnd, /, 'sjælens strand', bryst, Viðris m-ar marr, Odins bryst-hav, digterdrikken, digt, Hfl 1.

munstærandi rettere i to ord, se 2.

munr 2.

„ * f-«<r~ muntún, n, 'attrå-tun1, m. hugar, sindets

& ^/p-Hf*Jattrås tun, (hjemsted), brystet, skelfrat

m. hugar (dette hugar er overflødigt)

Herv III 9.

munu, (mun, man, munda), 1) ville, hjælpeverbum, som oftest med inf, for at betegne futurum, ek þik temja mun Ski 26, munk verða auðigr í andsvprum Lok 5, munt einn vega Grip 11, muna gramr spara Ounnl 2, 1, nú mun allvaldr koma Hák 13, svá munk vátta Rst 35, munk piggja fjor Jorns 43, sonum minum mun svella Krm 27, hyggsk m. æ lifa Håvm 16, kvazk veita mundu Hamd 13, þó mundak gefa þér Þry 4, ek munda nú andask Hfr Lv 28; ef mundu sættask, om de vilde indgå forlig (mæla foran = spyr ja), Am 48. Ofte udelades inf. (enten vera eller et andet verbum, der har stået lige foran), sjá mun ræsir rikstr Reg 14, né mun síðan Vell 13, pats æ mun uppi Arn 2, 15, svá mun enn LU 43, munk fieira (j: segja) Sigsk 71, munat at stríða mér sem, det vil ikke være... som, Bbreidv 2. — 2) ville kunne, muntu vinna við, vil du kunne stå imod, Akv 15, hvé mun okr fultingja Hamd 12, mundit lita mik øfst Skúli 1, 3. — 3) skulle, launa munk farsynjun Hårb 59, hvi mynim vér heyra Am 64. — 4) om noget man udtaler som formodning, „(vil) nok, vistnok", hratat mun pykkja Alv 1, hans munt fund vilja Hårb 48, par mun fláræði fylgja annat Qrip 38, vesa mun pat fyr nøkkvi Am 26, mundir på Freyja frata Lok 32, gramr mundi koma und sik ollu láði, vilde have underlagt sig, Arn 5, 22, muna munt hjaldr HolmgB 2, auð mundu peir eiga Herv 13, eitthvat klókt mun dróttinn dikta LU 39. — 5) om noget, der er nær ved at ske (indik.), mundi hon springa, hun var lige ved at, Qudr I 2, mundu einherjar allir berjask Hhund I 38, svát ulfs faðir mundi slitna Haustl 8.

munúð, /, 1) kærligt sind, elskov, fœða m. (jfr ala óst og lign.) Hhund 15, fljóðs m. Håvm 79, pars m. deilir, hvor elskoven hersker, Oddrgr 24. — 2) elskov snydelse, drýgja m. Nj 2, ljót er likams m. Hsv 74, lifa at m. Hsv 83, æ koma mein ept m. Sól 68. — / senere tider er -úð her sikkert forkortet til -uð.

munvágr, m, 'sjœle-vove', m. Dáins, dværgens drik, skjaldedrik, digt, Sigv 13, 29 (ved rettelse).

munvegar, m. pi, yndige veje', om gudernes hjem, St 10.

munvigg, n, vist fejl for munvágr, s. d.

musteri, n, tempel, kirke, Mark 1, 25, Nkt 71, LU 36, Mgr 6; m. guðs, biskop Gudmund, Gd 69; m. fróns, himlen, Has 50. Jfr hofuð-,

Mustrarsund, n, se Mostrar-, Sturl 3, 6.

múrr, m, mur, borgvold, borgar m. se borgarm úrr; standa á m-i hávum Gd 37, i m-i traustum Gd 69; musteri gort af múr Mv II 6.

Múspell, m, (ifg. Snorre) den sydlige ildverden (iøvrigt er betydningen ikke ret klar; ordet er fremmed, lånt fra Tyskland, = muspille, múd(t)spille, 'verdens undergang'; i Morden synes ordet at være personificeret, 'undergangens volder"), M-s synir Lok 42, M-s lýðir Vsp 51; ganske sikkert er det jætter, der betegnes således.

muta, /, bestikkelse, byrgjaz úti gjafir ok m-ur LU 71, lymskar m-ur Mdr 22.

tnútari, m, høg, Pul IV ss 2, Gauts m., ravn, Hl 26 b, jfr mútaðr hos Fritzner. Jfr sármúteri, tár-.

myksleði, m, møgslæde, slæde hvorpå møget føres bort (omkring), brjóta m-a Korm Lv 38.

Myl, /, øen Mull (Hebriderne), Pul IV bbb l.

mylinn, m, månens navn hos guderne, (jfr mulinn), Alv 14; ifg Snorre (SnE I 472) er det også navn på solen, vistnok ved misforståelse.

myln, m, navn på ilden, Pul IV pp 3.

mylskr, adj, hørende til (øen) Myl, þjóð rann mylsk Bkrepp 6.

mynd, /, billede, form, mjúk m. mærðar Mv II 2, m-ir synda LU 80, Mey 37; m. varð á mólum, sagen blev ordnet, Sn St 4, 2.

mynda, (-aða, -aðr og myntr), danne, forme, m. likneskju Mv I 15, margviss fjandi m-ar hitt, danner, udklækker, Mv I 6, þóat ek mynt hafa mål at hætti, formet talen på den måde, Merl II94, m. hróðri (dativ, obj. for m.?) eptir þeim orðum, indrette, Nkt 2; om figurlig talemåde, vondr es Máría mynduð, nævnt billedlig, SnE II 188.

myndan, /, dannelse, skabning, haglig m. heilags anda, Kristus, LU 30.

mynni, n, munding, fjarðar m. HHj 18, móðu m. Steinn 1, 3, Humru m. Arm 2, Dinu m. Krm 3, Þrándheims m., Trond-hjemsfjordens munding, Rst 15, Svolðrar m. Skúli 1, 2 må være at opfatte på samme måde som det foregående, mundingen af Svolders-havnen (jfr Saxos portus Svaldensis). — Gård ved Mjösens sydende, Kolli 1.

Mynt, /. elvenavn (v. 1. mynd), Pul IV v 4.

myrða, (-ða, -ðr), dræbe, m. sunu, son Ghv 5, Bós 1, m. til hnossa, for at få fat i kostbarheder, Am 57, sofanda m-ði Sól 5, m-ðir menn Sol 74.