toæg 416 mær
mægi, n, svogerskab, hratat of m., handlet for rask, overilet, med hensyn til svogerskabet (istandbringelsen af ægteskabet), Alv 1, áþekt m. SturlB 3.
mækir, m, sværd, Pul IV 13, Harkv 16, Krm 17, ljóss m. Qunnl Lv 11, fránn m. Vpl 18, Fåfn 1, m. (mjór) málfár Skà 23. 25, Sigsk 4, kaupa m-i saurgan Håvm 83, m-is egg, eggjar Vpl 33, Gráf 10, Sigsk 47, Hamd 15, m-is munnr GSúrs 34, rjóða m-i Yt 12, Eirm 6, Graf 2, Steinn 3, 8, hjprr gnast við m-i Anon (XII) C 21, hregg mækis eggja, kamp, Rst 20, mækis o, blod, Hfl 4, m-is straumr, svœrd-ström, skulde betyde blod, men må efter sammenhængen betyde kamp, altså 'sværdenes strammende bevægelse', Hák 8, m-is hogg Korm Lv 64, m-is mót H/r 3, 28, ESk 11, 5 (jfr mótvaldr), m. hjarðar, sveiðurs, horn, Yt 16.
1. mæla, (-ta, -tr), 1) tale, sige, absolut, Haustl 3, Hák 11 o. s. v„ m. né meguð Lok 7, m. nómu Grip 6, taka m. Grip 16, m-tu margir niðjar Oddrgr 23, m. á laun Am 3, m. af manviti Am 48, m. at munns ráði, efter mundens (og ikke forstandens) tilskyndelse, overilet, tankeløst, HÃ¥rb 49, m. i frama, tale til nytte (for), HÃ¥vm 104, m. fyrir, foreskrive, Am 34, Herv VII 11, men, tale for (til støtte for), m. vel fyrir (manni) við e-n (hos en) Ã…m Am 4, m. við e-n, tale med en, Ski 2 o. s. v., omtrent = spyrja Am 48. — 2) befale, ønske, sem hilmir m-ti Sigv 1, 10, pats faðir m-ti St 12. — 3) med præpp., m. of e-t, om noget, Vafþr 55, Mhkv 20, men: m. of hug, tale falsk (mod sin egen mening), HÃ¥vm 46, m. af strÃðum, tale om kummer (om harpens strænge), eller tale pÃ¥ grundlag af kummer, Oddrgr 30, m. til friðar, ønske, bede om fred, Hæng II 7; m. á hendr e-m, tale mod en, gore en bebrejdelser, Ólhv 2, 2. — mælt es, det er almindelig tale, om ordsprog, St 17. — 4) med objekt, acc, tale, m. mart, orð Hávm 27, Sigsk 7, m. þróttar orð jóms 41, m. mÃ¥l Oddrgr 15, Vpl 37, Sigv 11, 14, Hfr 3, 2, m. staii HÃ¥vm 29, Vafþr 55, m. mansong, udtale elskovs-ord, Jorns 42, m. heimsku Eirm 4, m. teiti, tale muntert, Ghv 2, m. firnar Brot 11, m. hól fyr e-m, prale, Þmáhl 1, m. fagrt HÃ¥vm 45.92, m. bert HÃ¥vm 91, m. sart Hhund 146, II24, m. hugat Gudrll20, Hfl 18, m. parft HÃ¥vm 19, Vafpr 10, m. mart (við e-n) Merl I 41. — 5) aftale, m. mót Qrv IX 33, mælt stefna Halli 3, m. sér man, aftale trolovelse med, HÃ¥vm 98. — 6) tiltale, m. e-n orðum Vafpr 4. — 7) tale, være begavet med ævnen til at tale, m. manns roddu Merl I 15, m. á manns tungu hverja Grip 17. — 8) tale, sÃ¥ledes at noget frembringes derved, med dativ, m. gulli, tale guld (ordene er guldstykker), Mhkv 8. — 9) medium, m-ask saman, tales ved, Vafpr 19, m. af golfi fyrir = m. fyr sér af golfi, tale for sig (til bedste for sig), Vafpr 9; m. umb,
tale om sig og sin sag, Sigsk 6. — Jfr á-.
2. mæla, (-da, -dr), måle, hann m-di mik mundum ok sponnum Gautr II 7 (hds mællti, yngre form), m. hring of borg, omgive borgen i en kreds, Merl I 46, mun ek of pik sitjanda silfri m., måle sølv om dig siddende, j: tildække dig med sølv, Herv V 13.
mælgi, /, snaksomhed, snak, es sina m. né manat Lok 47, m-in verðr oss heyrin-kunn Mhkv 29. Jfr ofr-.
mælingr, m, karrig person (egl 'som måler ud' i små portioner), Ht 40.
mælska, /, veltalenhed, m. ok manvit Hyndl 3, m-u (gnótt) Katr 2, m-u tun, bryst, Likn 4, m-u tól, tungen, Gd 23; — taleævnen, m. ok meginhyggjur Grip 39.
1. mær, adj, smal, tynd, se mjór. Jfr Bugge, Tidsskr. f. Phil. VI, 94 ff
2. mær, /, (meyjar, pi. meyjar; nom. også mey Vitn 26, Mv II 18 og meyja, Mv I 18, Mey 19), 1) mø, ugift kvinde, Pul IV i, Hårb 30, Grip 28, Korm Lv 21, Hárf 1, Eg Lv 28, Ski 7, modsat 'gift kone', Håvm 163, jfr 84, Lok 37, Sigrdr
32, m. (elr) við meyju Heidr 10, frumung m. Sigsk 4, en horska m. HÃ¥vm 96, morg (góð) m. HÃ¥vm 102, Krm 10, fpgr m, Vpl 2, marggollin m. HHj 26, hvitc(hadd-bjort) m. HHj 28, Harkv 1, en bráhvÃta m. Vpl 39, en lÃnhvÃta m. HÃ¥rb 32, en rikja m. Hhund I 56, m. meyja Gudr II 1, Hyndl 1, koma sér hjá meyjum, vinde kvinders elskov, Korm Lv 6, meyjar drengr Krm 20, ástvinr meyja Krm 23, meyjar faðmr Sigv 13, 22; om jættemøer, meyjar mptkar Grott 1 (og flere steder dér), jfr betydn. 'datter'; hunskar meyjar Gudr II 26, Hprða meyjar Harkv 14, m. Selunds PjóðA 1, 17; om Idun Haustl 9. 11; — særlig hyppig om jomfru Maria, m. ok móðir LU3, dýr m. Nik 1,1, m. himingætis, hustru?, EGils 1, 12; helgar meyjar Sol 73. — 2) datter, Rp 39, Sigsk 63, móður brautir (rÃðr) m. Vafpr 47, blÃð es m. við móður Pul III 2 b, m. ok mogr Vafpr
33, Oddrgr 8, mÃns fpður m. Grott 21, hefr minn faðir meyju sinni Hhund I 18, m. Gefnar ESk 11, 5, m. Gymis Ski 12, m- FJorgyns Lok 26, Billings m. HÃ¥vm 97, Hogna m., om Sigrun, Hhund II 13. 17, om Hild, Rdr 2, Hal 9; hertil hører ogsÃ¥: Hymis meyjar (jættekvinder) Lok
34, bursa meyjar Vsp 8, m. bergrisa Grott 10, m-jar Mogbrasis Vafpr 48 (men se Mogbrasir);. — om Hel, Loka m. Yt 7, m. Býleists bróður Yt 31. — 3) hustru, Óðs m., om Freyja, Vsp 25, es m. årti, om Gudrun, Gudr I 16, om Borghild, Hhund I 5, om Brynhild, Sigsk 15, jfr Korm Lv 47, mulig betyder m. her blot 'kvinde' i alm.; Heðins m., Hild, Hfr 3, 17. — 4) tærne, tjænestemø, m. konungs Hhund II 4, meyjar Viðris, valkyrjerne, Hl 37 a, jfr heljar meyjar Sol 38. Jfr