mær

417

mœð

dyggðar-, ósk-, sigr-, skjald-, spá-, tígnar-, val-, þjónostu-.

mæra, (-ða, -ðr), 1) rose, berömme, især i digt, hilmi at m. Arbj' 1, hvern ek m. vil Ounnl Sig I, vist m-ik þann Hfl 2, m. søkkva stríði ESk 11, 7, m. lim Krists ESk 6, 33; m. e-n orðum Qd (3 6, m. e-n heiðrs orðum Qd 20, jfr Mgr 3, hvor hds har meira. — 2) hædre ved gaver, m. e-n skikkju Þsif 2, 1, m. seggi hoddum SnE II 224, m. rekka StjO I 3.

mærð, /, (mœrð, aflydsform, ESk 6, 21, Ht 68) 1) ros, berömmelse, m. Hprða mildings ESk 6, 39, morðs m. = drapa Vell 4, m. finsk monnum ESk 6, 51, m-ar prr óðr, rig på ros, PKolb 3, 2, m-ar fúss, rylysten, Tindr 1, 5, m-ar kænn, rykyndig, berammet, Qmlkan 1, 1, m-ar fróðr, d. s., Sturl 3, 4, m-ar grein = mærð Mey 1, m-ar blíðr, blid i berömmelse, berömmet som blid, Mark 1, 4, m-ar tinir, som samler, besidder, berømmelse, Sturl 3, 21. — 2) digtning, digt, (det er ikke altid let bestemt at skælne mellem de to betydninger), m-ar hlutr Hfl 1, skal m. hvata Hfl 16, stoera m. ESk 6, 46, vinna m. sst 71, bera upp m. 55/ 9, bera m. fyr e-n Korm Lv 30, bera m. af hendi Hiisdr 12, m. telsk framm Steinn 3, 1, semja fjpísnœrða m. Ht 68, styðja m. ESk 6, 8, nema m. ESk 6, 18; dragisk m. þinig ESk 6, 21, m-ar bættir, digtafsnit, omtrent = mærð, kynna e-t m-ar þóttum Húsdr 2; m-ar Rpgnir, skjald, digter, OSúrs 5.

mærðteitr, adj, glad ved (over) beröm-melse, om gud, Likn 2.

mærðvinnandi, m, som skaffer beröm-melse, m. manna, som giver menneskene hæder og ry, gud, Has 8.

mæringr, m, 1) berammet mand, udmærket mand, Pul IV j 3, Vell 4, Hallv 7, Rst 10, SnE II 218; gavmild mand, Porm 2, 12. — 2) navn på konge. Pul IV hh 2. — 3) navn på et sværd, Bjhit 2, 20.

mærr og mærr (ved aflyd), adj, 1) navnkundig, beromt, om fyrstelige personer, mænd og kvinder, Qunnar, Erp, Oripir, Sigurd, o. s. v., Qrip 24. 41. 42, Sigrdr 4, Akv 9. 25, Am 8. 95, Hamd 14, PSkall 2, Rdr 2. 9 (v. I. rnætr); om burr Miðvitnis Grí 50, om guder, m-ir tivar Hym 4, enn m-i mpgr Hlpðynjar, Tor, Vsp 56, mær mær, Idun, Haustl 11, jfr tn-um simbli Bragi 2, 1, om valkyrjer, Hák 11, — om Midgård, Vsp 4, om Yggdrasil, Vsp 2, Ej 21, om Mimirs brönd, Vsp 28, om fimbulvinteren, Vafpr 44, om skoven Mörkved, hrís þat et m-a Akv 5. — 2) udmærket, herlig, en m-a, om en kvinde, GStirs 35, mær Jórunn Anon (XII) B 20, konr mærr, vistnok = H^-konr, idet mærr skal dække Hó-, EU 1, m-ir menn Ólhv 2, 1, — enn m-i (ved rettelse), om sværdet, ÞBrún 3, Korm Lv 26, m. drykkr Lok 6, m. mjoðr Ski 16, om fugle, m-ir foglar, gæssene, Qudr I 16,

om skib, mær súð Hhard 16, om forhåbninger, m-ar vánir GSúrs 33, om graven, frá m-u leiði Sigv 12, 24. jfr al-, heið-, svan-, þjóð-.

maeti, n. pi, 1) kostbarhed, mprg m. Hym 32, meiri m. Vgl 14, hugga e-n m-um ágætum Am 70, hljóta m. e-s Vell 33, digr m. Hl 4 a, veglig m. Sturl 3, 21, hvárt sé m-a nokkut Ej 29, pakka gram m. Ht 46; rneioir m-a, gavmild mand, EOils 2, 4. — 2) udmærkede egenskaber, fjogur m. Qd p 45. jfr veg-.

mætiligr, adj, herlig, m. aldar gætir Katr 45.

mætr, adj, som bör eller kan vurderes hójt, skattet, udmærket, herlig, om personer, m. maðr, mæztr maðr Grip 52. 7; Gunnl Lv 13, mærpld, Ht 13, om fyrster, Rdr 9 (v. 1. mærr), Sindr 1, om biskop Gudmund, Gd 77, Gd § 7; m-ir synir ísldr 22, mæt Ingibjprg fóms 45, mæt mær, jomfru Maria, LU 24, Likn 12, om gud, Ód 2, Gd 49, Am Am 4, Leid 23, Has 19; m. Móðsognir Vsp 10, mæt dufa Skáldþ, m. brunnr lífs Heilv 2; — m-ir hringar Sigy 5, 7, mæt hjolt Graf 7; om kamp, PBrún 3; om skib, mæt borð Sturl 3, 5; — mætra lif Gmlkan 1, 1, mæt bjprg PI 29, mæt mægð Sigsk 18; m. marr Hyndl 5; — m-ar meginrúnar Sigrdr 19, m. at vizku Gd 22, mætt orð Ht 45, m-ar bænir Gd 35, m. heiðr Gd 23; mætri vingjafar Has 49, m. móttr Ekúl /, 3; — med dativ, skattet af, yndet af, Ã