mœð                                                          418                                                          niprk

mœðing, /, udmattelse, pinefuld behandling, kvaldr af m. LU 79.

mœðir, m, som udmatter, overvælder, hersa m., hersers overvinder, Mark 1, 28.

mœðr, /, = móðir (s. d.J, Mv II 9.

mænir, m, mønning, tag, hjarna m., hovedskallens øverste del, isse, Haustl 19; m. (rettelse for mœðu) moldar hofs, himlens øverste del (zenith), máni skínn af m-i o. s. v. SnE II 242. Jfr hval-.

/. moerir, m, som fre mb ringer(?), dreyra m., sværd, Korm Lv 30; vokalen er sikret ved rimet. Jfr Bugge, Aarbb. 1889 s. 60 f

2. Moerir, m. pi, indbyggerne af Mærr (Sönd- og Nordmör i Norge), /v 14, M. allir Anon (XII) B 19, M-a hilmir Sigv

1,  14, M-a gramr Am 2, 8, M-a þengill ESk 6, 12. 13, 1, stillir M-a Ht 81; M-a folkverjandi, Hakon jarl, Vell 22. Jfr berg-, Norð-.

mærr, /, land, især fladt, fugtigt land (jfr mýrr), œpa kann í m-um froskr Mhkv 5, fjarðeplis m., stenens land, f/æld, Þdr 15, fránoluns m., slangens land, guld, Porm 2, 10, móins m., d. s., Årni 2, 2, orms m. Krók 1, m. pldu eitrpvengs Phred 2, máva m., havet, Rdr 19, Jalks m., d. s., (se Jalkr), Hást 3. — Som egennavn (Möre i Norge), á M-i TorfE 1, Eg Lv 29, Tindr 1, 5 (ved rett), PKolb 3, 4, SnE II 218. Jfr blá-, borð-, hauk-, h£-, Sunn-,

moeta, (-tta, -tt), møde, komme en i møde, med dativ, m. e-m Hhund I 48, m. hvelpi Bdr 2, m. (bróðurbana) Hávm 89, m. Þór Pry 9; om fjendtlige sammenstød, m. jarli Tindr 1, 2, m. ulfi, ormi Hyndl 44, Vsp 56; m. eldþrumu Grettis 1, láta e-n m. hjprvi Qrv IX 51, m. geirum Heid 17, m. hoggum Ht 65, m. malmskúrar dyn Ht 39, malmar m. rit Hl 38 b, hlakkar iss ok hausar m-ask Hhard 19; møde, blive genstand for, m. heitum Eg Lv 17, m. meinum Sigv 3, 3, m. gørningum Sturl 5, 15, m. fangremmi, få en hård brydekamp, Korm Lv 61; — skpl m-ir greipum Hi 91, dragreip m. greipum Ht 77; — tveir fémeiri kossar g£tut m. (mér) Korm Lv 55; — dægr m-ask, dag og nat mødes, Sigv 3, 11; — upers., es því m-ir, når man møder det, når det indtræffer, SnSt 4, 2.

mœti-Njprðr, m, 'mødende Njord\ m. morðs, kriger, OSúrs 16.

moetir, m, en som møder, imødegår, (qui obit), m. malmbings, kriger, Skiili 1,

2,  m. viga, d. s., Sigv 1, 8, m. oddbraks Ht 70; Gldr 2 i en forvansket sammenhæng; lagar tanna vébrautar m.

Mpðrudalsheiðr, /, fjœldstrœknlng i det nord-østlige Island, GÅsb.

Mpðruvellir, m. pi, en gård i Øf jords-dalen, Edraum.

mpgfellandi, m, ^lsön-fœldef, mellu m., som dræber jættekvindens sönner, Tor, Steinunn 2.

mpgnuðr, m, som gor kraftig, hugins

vára (s. d.) m., kriger, Eg Lv 26. Jfr far-, hjaldr-, sigr-.

mpgr, m, 1) sön (svarende til mær), Pul IV j 9, mær ok m. Vaffir 33, Oddrgr 8; Gri 17, Hym 8, Krm 26 o. s. v., geta mog Lok 36, láti mog til móður Ptjald, m. átta mœðra ok einnar, Heimdal, Húsdr 2, jfr níu emk mœðra m. Heimdallar-galdr; m. Sigfoður, Vidar, Vsp 55, m. Hloðynjar, Tor, Vsp 56, m. hveðrungs, Fenrlsulven, Vsp 55, Fárbauta m. Haustl 5, Hiisdr 2, m. Sigurðar Rdr 2, m. Hall-garðs (= Grjótgarðs) Hál 10, m. Þóris Arbj 15; Heimdallar megir, meiri ok minni, alle menneskenes stænder, Vsp 1; — Hropts megir, aserne, Lok 45. — 2) mand i a/m., Fåfn 16. 33. 44, Gudr I 5. 11 (her måske ægtemand), Sigsk 6, Hamd 15. 22, Fj 45. 49, mulig også Vpl 21, hvor det dog måske betyder 'sönner' o: brødre; Hhund 147, megir, se Mist. — 3) ordet findes hyppig som sidste led i sammensætninger, som et slags afledningsendelse: ås-, dag-, drótt-, fifl-, heipt-, her-, Hun-, sess-, vil-. Andre sammensætninger er: hróð-, ljóð-, ósk-. — 4) Som egennavn Rþ 41.

Mpgþrasir, m, mytisk (symbolsk) navn, Vaffir 49, meyjar M-is, nornerne; mulig hører ordet dog sammen med porp (il. 2), så at M-is porp bliver 'menneskenes bygd', idet M. er en symbolsk betegnelse for mennesket, egl 'sónner-ønskende'; jfr sammenhængen.

mpkkr, m, (-s), tyk tågesky, Pjsk Lv 3, Gudbr 2.

mpl, /» grus og småsten (ved stranden), i elvens bund, glymja við m. Pdr 6; haukstrandar m., guld (sølv), Hfl 17. Jfr is-.

1.  mpn, /, man, manke, ey lýsir in. af mari Vaffir 12, mprum sínum m. jafnaði Pry 5, meita manar Akv 37, stóð af m-um peira dpgg HHj 28.

2.  Mpn, /, Man, (engelsk eller dansk ø), Pul IV bbb 1.4, í M. (engelsk) Hfr 2, 8, Arn 5, 15 (ligeledes); M-ar hlekkr, havet, Ht 77, M-ar pjalmi, d. s., ESk 12, 16.

mpndudr, m, blandt sværdsnavne (v. 1. mund-), Pul IV l 3.

mpndull, m, kværnskaft, skaft (opstander) til at dreje kværnen, hroera m-ul Hhund II 4, taka á mpndli Grott 20.

mpndultré, n, det træ (træskaft), der udgbr mpndull, Hhund II 3.

mppurr, m. træart, Pul IV kk 1.

1.  mprdr, m, vædder, Pul IV aa.

2.  Mprðr, m, den fra NjÃ¥la bekendte M. gigja, Nj 4.

1. mprk, /, skov, Pul IV kk 1, HelgAsbj, austan m-ar Sturl 4, 8, en helga m. Herv V 2; hlynir marka St 4, m-ar stjóri Ótt 4, 1, m-ar myrkdreki, slange, = spyd (jfr egennavne som Naðr) Refr 1, 2, markar myrkaurriði, Fáfnir, III 1, 1, meinþjófr markar, ilden, Yt 4, markar grand, d. s., EGils 2, 2. bpl markar, d, s., Bkrepp 4;