mprk                                                         419                                                           tnølv

markar dróttinn Yt 37, jfr Arbj 6 (i uklar sammenhæng); m. heiðins dóms, hedenskabets land, Tindr l, 7; m. háfs, elv, Pdr 6; — menja m., kvinde (m. = træ), Sigsk 46, m. skala, d. s., HSt 2, 4. Jfr aust-, byr-, eyði-, Finn-, Hún-, myrk-, sól-. 2. mprk, /, (merkr; pi. merkr), mark (som vægtenhed, 16 lod), Gunnl Lv l, Sigv 5, 5, Nfr Lv 25, ÞjóðA 3, 26, gjalda þríar merkr á holmi HolmgB 1, láta vánir merkr (gen.) Þorm 2, 10, fimm tigir marka Ploft 2, 1, metin (øx) tveggja marka Þrúf

1.  Morn, /, elvenavn, Pul IV v 3 (urigtig v. 1. maura; mulig Marne / Frankrig), vakr „maurnar" (sÃ¥l. hds), skib, Hfr Lv 3, „mairnar" (v. I. urigtig majrnis) mor, elvens hest, skib, Nar-nid, viti „maurnar", guld, Bjhit 2, 19, „mavrnar" blik, d. s., Ólsv 1, 1.

2.  morn, /, jættekvinde, Pul IV c 3 (niavrn, morunn, morn), faðir „morna", jætte, Haustló, faðir „mornar", 55/72, mÃ¥l es at minnask Hlakkar „maurnar", øksen, Anon (XIII) B 22, „mavrn" sótti, angreb, EQils 1, 16, mein at „maurnar" sjónum EGils 3, 14; bverrir „ma;rnar" barna, Tor, Pdr 7; hertil hører vist endelig pi. „maurnir" / þiggi m. þetta blæti Vpls 4 o. s. v.; det ser sÃ¥ledes ud til, at ordet i hds har p (au?) helt igennem, men det er næppe det oprindelige, der vistnok var morn — marnar, jfr dog M. Olsen, Hær-navi (1908). Jfr Heusler Zs. f Volksk. 1903 s. 35—36.

mornir, m, sværd, Pul IV l 8 (skr. med au).

mprr, m, 1) fedt (især kvægets bugfedt), forn m. Bjhit 2, 11, mprva mýgir, ringeagtende kenning, Bjhit 2, 14. — 2) blodpølse (med fedt i), soðinn ni. Korm Lv 11.

morstrútr, m, fedtkegle, tilnavn (til Hakon; strutr 'kegleformet top'; manden har vel været fed), Pstf 2, 2 (strýtir v. /. er urigtig).

Morukári, m, englænder, 11. årh., Steinn 3, 4.

mosmar, m. pi, betydning uvis, synes at betyde 'kostbarheder', meiðmar ok m-a (acc), Rp 38.

mpsmi eller mpsni (v. L), m, björn, Pul IV cc 1.

Mpst, /, blandt ønavne, Pul IV bbb l (måske fejl for Mostr ?).

mpsurr, m, en art birk, Pul IV kk 3.

mottull, m, kappe, Mey 51.

mpttulskaut, n, kappeskød, Korm Lv 51.

mptuðr, m, mader, som giver føde, sår-loms m., kriger, Ód 8.

mplugr, adj, snaksom (i god betydning), minnigr ok m. (skal vesa) Håvm 103; — snakkesalig (i dårlig betydning), Hsv 75. Jfr fá-, full-, gagn-, goð-, ó-, si-, pr-.

mplunautr, m, 'talefælle', fortrolig ven, Pul IV j 9, m. miðjungs, om Loke, Haustl 8.

mpnudr, m, (-ar), måned, Ski 42, meira (viðrir) á mánaði Hávm 74; m. níu, om fostrets udviklingstid, Rþ 6. 20. 33, jfr LU 33, m. sjau Merl II 89, tolf m., et år, ESk 6, 25.

mgr, m, måge, Pul IV xx 1. 7, SnE I 94, m-s jprð, havet, ESk 6, 50, m-s mýrr, d. s., Rv~ 2, máva mœrr, d. s., Rdr 19, máva rost, d. s., Ragn X 4. — / kennin-ger for ravn (hyppigt), Yggjar m. Háv 3, Arn 2, 6, m. Mistar Tindr 1, 7, m. Hildar (ved rettelse) Hókr 1, m. Gunnar ESk 6, 52, Skáldh 6, m. sverðmans Hallv 3, m. sig(r)s Hl 20 a, — m. unda Edád 5, — m. sveita Mberf 3, Porf 2, m. valkastar bóru Haustl 3, Pþyn. — Som mandsnavn, tform 1, 5. 14; Öspakr (dat. Mávi). — Jfr ben-, ful-, gunn-, hjaldr-.

mpttr, m, (-ar, dat. mætti), kraft, magt, njóta dpglings m-ar, kraft (til at göre jærtegn), ESk 6, 15, vinna mótt, udføre kraftige handlinger, om gud,' Ekiil l, 2, stoða mptt e-s Sigv 13, 30, m. brúðar magnask Merl / 11, m. ox drengja drottins Arn 3, 7, stýra mestum mætti, om gud, Ód 1, jfr LU 38, megn ok m. SnE II 142, hans es rausn of mptt, hans storladenhed er mægtig, Ht 89, gpfugr m. SnSt 3, meiri at mætti LU 65; reynir hersa m-ar, om en konge, Mark 1,30. — Legemskraft, mættir likams Heil 24, en bverrar mætti LU 58. Jfr al-.

mølva, (-ða, -ðr), brække i stykker, knuse, mergi smæra møloak meinkróku Lok 43.