naust                                                          422                                                             nár

höjen, der her kaldes naust, måske fordi den var lige ved søen, St 3.

naut, n, okse, nød, Am 94, rjóða hgrg í nýju n-a blóði Hyndl 10.

nautaleðr, n, (-rs), oksehud, n-rs naðr, skæmtsom betegnelse for en garver, ÞjódA 4, 15.

nautar, m. pi, fæller, (mænd som er fælles om noget, især sæng, madforråd), Pul IV j 2. Jfr (i sing.) bekkju-, búðu-, foru-, konungs-, mplu-, róðu-, sessu-, spku-.

nautr, m, gave (genstand, man har fået af en bestemt person eller som har tilhørt en sådan), konungs n., om et sværd, Hfr Lv 5 (eller i ét ord?). Jfr Kaldhamars-, Qlrøoar-.

náa, (-ða, -(i)ðr; præs. nái og næ; part. náit hos QSvert8, jfrSkjspr 109), få, opnå, få fat i, med dativ, náir hrafn tafni Sigv St 1, opt náir hrævi Hhund II 25, n. val Tindr 1, 9, n. freka hveiti PKolb 3, 14, n. nesti Lok 62, n. jprð Sigv 3, 19, Ód 25, n. Ormi eða meira hlut Hfr 3, 17; n. Vermundi, opnå V.s hjælp, Pmåhl 3; upersonl., náir gipt, lykke opnås, Heilv 9; n. mål i e-s, få samtale med en, Sigv 13, 13, n. fundi e-s Mark 1, 26, dagr náðit fogrum lit, fik ikke sin lyse farve, Sigv 12, 15; n. bjonostu, få sakramentet, Sól 60; få fat i, rent legemlig, áðr næði Hrafni, för han ramte H, PKolb 2; få en til herre, áðr þér nóðum Ott 2, 19; n. skpldum, få sin (bortrejste) skjald igen, Porm 2, 20; áðr næði (urigtig v. 1. for næmisk) niðrfall H£alfs galla PjódA 3, 21. Hyppig omskrivende med infin., dog er den egenlige betydning deri sikkert ikke alle steder fordunklet, ef rand-viðr røskvask næði, hvis han havde opnået, St 11, n. at ganga upp fóms 38, náði þróask Yt 35 (v. 1.), ef hafa náir Håvm 68, ef segja né náir Håvm 121, ef ek næða sofa Hfr Lv 19, náði komask Sol 1, ok nái þurrfjallr þruma Håvm 30, ef vaxa næðir Fáfn 7, n. at kaupa Grip 30, n. hitta e-a Anon (XII) C 29, náði leggja Sindr 3, nái líta Ht 8, náir kasta Ht 76, náir greiða Ht 77, náðit skína ESk 6, 19, oddr náði bíta Krm 4, hallir npðu at falla Mark 1, 22, hykk þjóð nóðu (infin.) at láta líf þúsundum Arn 6, 10.

náborinn, adj, nærbeslægtet, n-rnir niðjar Sigsk 11, Hamd 10.

náða, (-aða, -aðr), egl. vise nåde, gunst, n. sótt, omfatte forlig, være besjælet af forligstanker, EG ils 2, 17.

Náðarenus, adj, = nazarenus, naza-rensk, Mgr 39.

nádpgg, /, Higdugg\ blod, Krm 12 (adskilt ved tmesis; det er dog ikke helt sikkert, at ordene skal opfattes således).

nágagl, n, 'liggæsling', ravn, Pmåhl 10.

nágrindr, /. pi, indgangen til Hels bolig (egl. Hig-dorert), fyr n. neðan Ski 35, Lok 63, Fj 26.

nágrund, /, (sværd-land\ skjold (af når), n-ar óss, kriger, Pmåhl 3.

nágróðugr, adj, lig-grisk, hála n-ug HHj 16.

náhvalr, m, en hvalart, narhval, Pul IV y 2.

náinn, adj, 1) nærliggende, befindende sig i nærheden, Norðhumru nánar hjarðir Merl I 47. — 2) især om slægtskab, nærbeslægtet, nánir frændr Nkt 59, Merl I 54, þér nánir Phreð 11, nónum áttak bjarga Hæng V 5, hyggja gótt nónum Am 35, brúðir Donum nánar, danske kvinder, Valg 6. Naustdyrr náins, om sönnens gravhöj, St 3. — 3) som dværgenavn, Vsp 11, Pul IV ii 2; det er dog muligt, at ordets rod er nå- 'lig\ — 4) som slangenavn, Pul IV qq 3. — Fem. náin, brynje, Pul IV t.

Nála, /, blandt ø-navne, Pul IV bbb 4.

náleið, /, tvivlsomt ord i en forvansket sammenhæng, Anon (X) II B 7.

nálgask, (-aðisk), nærme sig, n. mik ef megir G ri 53, nýjung n. heim LU 39, med dativ, viti n. honum Merl II 45.

Náli, m, dværgenavn, Vsp 12. 13.

náliga, adv, nærved, urigtig v. 1. ESk 6, 47.

nálimir, m. pi, 'nære lemmer', nære venner, omgangsfæller, gaf n-um sinum tíða offr EQils 1, 5.

nálægr, adj, nærliggende, befindende sig nærved, n-t vas bat skala ESk 11, 4, n. vertu minni sólu, vær i nærheden af, o: for at frelse den, LU 86, jfr vesa n. mplum Likn 8.

nám, n, tagen, plyndring, n. naðrbings, plyndring af ejendele, Pjsk 3. Jfr bók-, féar-, við-.

námdúkr, m, et slags toj, n-s lind, kvinde, Arm 4.

námgjarn, adj, lærvillig, lærelysten, om en kvinde, GrHj 2.

námgreinir, m, lærer, Pét 12.

námskorð, /, 'nam-bærerske', kvinde (nám- = námdúkr), Griss.

námæli, n, 'nœr-tale', nærgående, sårende ord, daddel, varna við n., afholde sig fra dadlende ord, St 20; mulig er vámæli det rigtige (på grund af rimbog-stavforholdene), da betyder ordene: 'undgå dadlende ord" (om andre), jfr BMÓI-sen, Arkiv XIX, 133.

når, m, lig, død mand, Alv 2, Sigrdr 33, Vsp 50. 66, verða n., dø, Hhund II 28, Am 104, Sol 33, gera at nái Nkt 19, vita nái liggja Harkv 3, n. fell til jarðar Krm 14, náir fellu sárir Anon (XIII) B 33, n. flaut út við eyri Sigv 2, 7, jfr PjódA 1, 14, nýtr mangi nås Håvm 71, nýta nái, spise lig, Gudr II 42; stirðir náir PGisl 12, bolginn n. Jóms 31, náir framgengnir Vsp 39, kveða nás orð Bdr 4, á ná HolmgB 7, of ná Hást 7, af ná Hást 4, Pmáhl 1, Pjsk 1, l, Ólhelg 9, at nóm einum Harst; gnótt nás Vell 23; nás gammr, ravn, Vell 25, nás nagr, d. s. (jfr nagbræðir), Pmáhl 3. Uklart er nar nauð-folva (s. d.), Akv 16. -- Som dværgenavn, Vsp 11. 12, Pul IV ii 2. Jfr virgil-.