net

425

nið

net kun i sms. fjor-, geir-, hjor-, hræ-, odd-.

Neustria, /, Nevstria, Merl II 56.

neyda, (-dda, -ddr), tvinge, n. e-n til e-s Grip 25, Korm Lv 46, nu emk neyddr at, tvungen til at, Hfr Lv 10.

neyta, (-tta, -tt), nyde, bruge, benytte, med gen., n. ásmegins SnE I 288, n. afis Eg Lv 33, n. handa ÞGísl 6, Skáldh 3, n. segls Ott 2, 4, QSvert 6, n. vápna ív 21, n. skeyta Båt; n. fars, lade skibet sejle, Ótt 2, 14, n. langra skipa PjpdA 1, 4, n. strengja ÞjÓdA 4, 23, n. grjóts ok orva ÞjódA 1, 9; — n. hlýs hœlis, ty til og benytte, Vtgf 2; med dat., n. sverðum SnE II 200; — nyde, n. mjaðar Frp I 2, n. af ná Þmáhl 1.

neyti, n, følge (jfr nautar), við minna n. Arn 5, 8.

neytir, m, bruger, benytter, n. bauga Anon (XII) C 14, n. brodda SnE II 226, n. undvargs SnE II232, n. brynju Hl 9 a. Jfr odd-.

neytr, adj, brugelig, nyttig, geta in neytri róð Þdr 7; dygtig, PKolb Lv 7. — Jfr få-.

neyzla, /, nydelse, forbrug, n. aura Hsv 105. — Jfr of-.

né, negativ partikel (mulig opstået af to ord, svarende til got. ni og nih), 1) ikke, som oftest lige foran verbet, stjprnur bat né vissu Vsp 5, ond né pttu O. S. v. Vsp 18, es á heimskan né fáa Hávm 93, finna þik né móttu Lok 46, ef geldr né værir HHj 20, svefn bu né sefr Grip 29, glýja né gáðir Hamd 7, ef Gunnlaðar né nytak Håvm 108, ef segja né náir Hávm 121, prbrjót né skal þrjóta Ht 31, né fágak dul Eg Lv 5, né hrafnar sultu Eg Lv 11, né mun verða Eskál 2, 2, né leyndak Korm Lv 4, né hamfagrt holðum þótti Arbj 7, mey né grætir Lok 37, verar né vóru bekkir Harkv 2, né sófu hvélvolur Þdr 6; med -at föjet til verbet (overordenlig hyppigt), es sina mælgi né manat Lok 47, ef foður né áttat Fáfn 3, at sér né striddit Hamd 8, es fyr gráti né færat Hamd 9, at aptr né komit Gri 20, hví né lezkabu Lok 47, hrafn né svaltat Ótt 3, 11, né megut finna ESk 6, 51, né munuma Hfr 3, 21; en enkelt gang står -at foran, kømrat yðr né œðri Gldr 9; med følgende nægtelse, né mpttu . . geta hvergi Hym 4. — 2) og ikke, men ikke, einn vita né annarr skal Håvm 63, né of rpðum þpgðu Hávm 111, hófu mik né drekðu Ghv 13, unnak einum né ýmissum Sigsk 40, gumnum hollr né golli (j: hollr) Eyv Lv 4. — 3) med -gi, mér mangi mat né bauð Gri 2. — 4) né sjaldan, ofte, ÞKolb 3, 12, né alivel, meget ilde, Grip 49, né einir, ikke en, ingen, Gudr III 5, derimod né einn, ikke nogen enkelt, Mhkv 7. — 5) disjunktiv partikel, eller, efter andre nægtelser, né, -at, -gi, eigi, hvárki, æva, sjaldan, engi, aldrigi, hvergi og flere, gest né geyja né á grind hrekir Håvm 135, mey né grælir né manns konu Lok 37;

vekkak yðr at vini né . . Bjark 2, emka ása né . . Ski 18, kjósattu Hjorvarð né . . HHj 3, mey bu teygjat né .\ Sigrdr 32, léta orn né ylgi K/m 16; sitka svá sæl år né of nætr Hfiund II36, vasa sandr né sær Vsp 3; niðjargi hvottu né . . Akv 9; gáir eigi þings né . . Håvm 114, kømk eigi áðr . . né . . HHj 43, ei burfandi staða né . . LU 1, ei kennandi kvitt né . . LU 90; hvárki . . né Hårb 26, Gudr 117, Brot (F. ].) 3, Arn 2, 17, LU 20. 71; æva . . né Vsp 3. 33, engi . . né Grott 6, LU 34; oln né penning hafðir aldrigi (dette her efter) Lok 40. — Ski 17; hvat es pat alfa né ása sona né . ., her bruges né efter hvat, fordi dette fra den sporgendes side indeholder en negation („hvem er du, du er dog vel ingen af alver o. s. v."); et slags kontamination; — ej heller, eller, uden forudgående negation, skósmiðr þú verir né skeptismiðr Håvm 126, hvor né altså negerer både det foranstående og følgende, við hleifi mik seldu né við . . Håvm 139.

1.  nid, n, næ, mánemörke, Pul IV II, ný ok n. skópu nýt regin Vafpr 25, nptt ok niðjum nofn of gpfu Vsp 6; n-ja synir, uvist hvad der menes, Sól 56. Jfr niðar.

2.  Nid, /, egl. 'den svagt susende' (se M. Olsen: Stedsnavnestudier s. 99f), Nidelven i Trondhjem, Pul IV v 2, Sigv 10, 3, Ploft 2, 6, Arn 6, 16, PjóöA 4, 19; N-ar vargr, skib, Gldr 8; N-ar brandar, guld (jfr fleygibollr), Bjhit 2, 18. — N-ar bakki Sturl 4, 26.

Niðafjpll, n. pi, mytiske bjærge i underverdenen, Vsp 66.

nidar, /. pi, = 1. nið, næ, nptt með n-um Vafpr 24; n-a borg, himlen, SnE II 236.

Niðavellir, m. pi, mytisk slette med jætternes ølsal, Vsp 37.

nid-brandr, m, 'elv- (egl. Nidelvens) brand', guld, skarar landa n. = hofuð-goll, hovedguldsmykke, skarar landa" n-s Nauma, kvinde, Bjhit 2, 20; n-a skerðir, gavmild mand, ESk 6, 40.

nidbrædir, m, kan ikke forstås i sammenhængen, nið- er vist fejl for nag-, s. d.

nidbyrdr, /, 'ætlinge-byrde', n. Norðra, Nordres æts, dværgenes, byrde, himlen, Hfr 3, 26.

niderfi, n, 'ætlinge-øl' (erfi egl. 'gravøl', så øl, drik i alm.), n. Narfa, jættens ætlings, o: jættens, drik, skjaldedrikken, digt, Eg Lv 15. På grund af metrum bör der vist læses niðjerfi (Sievers, Bei-tråge XII, 486).

nidfplr, adj, 'mörke-bleg', dunkel, om ornen, Vsp 50 (jfr Falk, Arkiv V, 111).

Nidi, m, dværg (afledet af nið, jfr Nýi), Vsp 11, Pul IV ii 2.

nidjungr, m, efterkommer (niðr), Pul IV j 9, n. Haralds, Olaf d. hellige, Haralds sön, Ótt 2,14. — Jarls sön Rp41.~ Mytisk person, N. skóf af haugi horn Mhkv 8. Jfr átt-, vig-.