nið                                                             426                                                               "'

niðkvísl, /, gren af efterkommere, n. Þrós, om Ynglingerne i Norge, Yt 35.

niðleikr, m, 'œtlinge-leg'', Iðja n., Ides brødres leg, legende tale, guld, GSúrs 15 (jfr Nauma).

niðmyrkr, adj, bœlgmörk, n-k nott Qudr II 12 (hds har -myrkr subst.).

1. niðr, m, (-s og -jar, pi. -jar, se Skjspr. 31—32) ætling, slægtning (af forskellige grader) 1) Pul IVj 9, i alm., órir n-jar Holmg B 3, HHj 11, n-jar þínir (fader og brødre) Hhund II28, n-jar minir Sigsk 11, Oddrgr 23, okrir n-jar Grott 9, ossir n-jar Hhund II 11, niðjargi Akv 9, n-ja steypir (s. d.) St 15, peir n-jar fóms 7, Dúrnis n-jar, dværge, Yt 2, Ymis n-jar, jætter, Vafpr 28, Glaums n-jar, d. s., Pdr 19, Þorns n-jar, d. s., Pdr 2, Endils n-jar, søkonger, Krm 18, n. Norðmanna, Olaf d. hellige, Sigv 13, 23, Åsa n., Odin, Hál 3, Friggjar n-jar, aserne, St 2, n-jar Njarðar, d. s., Hfr Lv 10; n. Ylfinga, om Helge, Hhund I 5, II 8. 47; n. Skilfinga Yt 18, n-jar Ját-mundar Ótt 2, 8, Rognvalds n. Am 5, 2; om ravne, n. Hugins Pmáhl 3, om ringe, Draupnis n-jar Arbj 22. — 2) forfædre, fornir n-jar Hyndl 11, várir n-jar Hfr Lv 7, Anon (XII) D 3. — 3) efterkommer, Fjolnis n. Yt 6, n. Ellu Eg Ad 1, n-ja stríð Reg S, n-jar hplda Qd 26. — 4) snævrere, n-jar nábornir Sigsk 11, Hamd 10, sön-fader, niðr at nið Hávm 72, fader, Rand-vés hofuðniðjar, pl. om en enkelt person, Rdr 3; sön, Bors n., Odin, Bors n-jar beðja, jorden, Eg Lv 21, Bestlu n., d. s., Steinarr2, skjoldungs n. Fåfn 44, fylkis n. Sigv 1, 3, Gjúka n-jar Rdr 6, søsterson, konungs n. ESk 6, 34, broder, n-ja fjor varði Am 49, af n-jum hafa Qudr II 34, sævar n., ilden, Yt 4. — 5) som egennavn på en af Jarls sönner, Rþ 41. — nið St 17 er uden tvivl fejl for enn. Jfr átt-, hofuð-, lang-, ætt-. ^c2. nidr, m, slangenavn, Pul IV qq 3.

3. nidr, adv, nedad, upp eða n. Rst 27, n. af fletjum St 4, n. fyr naustdurum St 3, n. at grunnum LU 70, n. i felda Sigv 11,

12,   ljósta n. i Pdr 18, søkkva n. Hfr 3,

13,  nýsa n. Hávm 139, segja Níðhoggvi n., ned(e) i dybet, Ori 32, stíga n. í sal Hym 34, ríða n. til Niflheljar Bdr 2, setjask n. Ski 29, Sigsk 53, dropi rann n. of kné Gudr I 15, hoggva n. skeggi, falde til jorden, Tindr 1, 6, renna niðr, glide ned, om maden, EGils 1, 13. — Urigtig er n. for níð Korm Lv 54.

niðra, (-aða, -at), trykke ned, n. grandi, lade være med at synde, Heilv 9; piðr-attu oss, berøv os ikke vor hæder, Ótt 4, 1 (om krænkelse).

niðrbjúgr, adj, nedadbøjet, n-t nef, krum næse, Stefnir 1, Rþ 10.

niðrfall, n, falden ned, n. Hpalfs galla, ildens ophør, ÞjódA 3, 21; udtrykket er måske juridisk, jfr n. at spkum og jfr sammenhængen.

niðri, adv, (neðar, nezt), nede, uppi ok n. LU 1, und kjol n. Ht 38, meðan lond

eru n., sålænge man er så langt fra land, at det ikke kan ses, Grettis 13; níu rostum neðar HHj 16.

niðrlútr, adj, med sænket hovet, ludende, Sigv 3, 4.

niflfarinn, adj. kommen til mörket, morkels verden, gnaddar n-nir, om Gudruns dræbte sönner, Akv 33.

niflgóðr, adj, god, venlig, mod mörket, mörkets verden (fordi vedkommende er niðja steypir), eller overhovedet 'sletf?, nifl- nægtende i alm.?), St 15.

nifihel, /, det mörke Hej Hels mörke bolig, reið hann (Óðinn) niðr n-jar til Bdr 2, fyr n. neðan, nede i underverdenen, Vafpr 43 (jfr Mogk, Beitrdge VI, 521 ff).

Niflungar, m. pl, Nivlungeme (— Gjuk-ungar), ætt N-a Brot 16, arfr N-a Akv 11. 27, samna N-um Akv 17, skattr N-a, guld, Ht 41, róg N-a, d. s., Bjark 6. — Sing., konge, Pul IV hh 2. Jfr geir-.

nifl vegr, m, mörk vej (næppe: vej til underverdenen), måske snarest: vej man befinder sig på om natten (jfr sammenhængen), Gróg 13.

nipt, /, 1) søster, ek hef nauðigr n-i (acc!) grætta Hhund II 30, n. Nara, Hel, Hfl 10, n. Tveggja bága, d. s., St 25, n. Fenris Sturl 4, 24, kann n. við snør skipta Pul III 2 b; måske hører hertil n. Nera, nornen, Hhund 14. — 2) søsterdatter, n. Freys = Hnoss, o: kostbarhed, ESk 11, 3. — 3) kvinde, heil nptt ok n. Sigrdr 3, jfr Pul IV yy 3; her synes ordet at være parallelt med dags megir — mænd. — 4) / en dunkel sammenhæng Sigv 13, 30. — 5) blandt valkyrjenavne, Pul IV h 5. — Jfr hlað-, njprva-.

/. Nis, /, elvenavn, Pul IV v 4.

2. nis, /, blandt dægra heiti, nat {— græsk vj??), Pul IV mm.

1.  nista, (-ti, -tr), forsyne med rejsekost, føde, (af nest), sÃ¥ es aldrigi n-ir prn Krm 22, ulfs n-andi, kriger, ESk 6, 25, 'jfr fák-, val-.

2.  nista, (-ta, -tr; vokalen rimer med i), gennembore, n. við tré, nagle pÃ¥ træ, Likn 16. 32, sverði nist súta Lil 56, n. spjóti Lil 66, broddar n-u Lil 96.

nisti, n, nål, broche, n-is norn Eg Lv 16.

nisting, /, syning, sammenføjning (ved nål), noget sammensyt, klæde, ný n. Ormr 1, 3. Jfr vef-.

nistir, m, føder (jfr 1. nista), / kennin-ger for kriger: n. ara PI 37, Frþ II 4, n. hræskúfs ESk 8, 1, n. varga Pham 1, 2, PormÓl 2, 2, Od 5. Jfr gang-, gjóð-, hauk-, varg-.

Niz, /, (dat. Nizi), Nisåen i Halland, Am 6, 2, PjódA 3, 13, Stúfr 7, Steinn 1, 5 (z er sikret ved rimet).

ni, nægtende part., nej. kveða ní Am 48, ek veit at ni neitar SnE I 192.

Niall, m, Njal (hovedpersonen i Njals saga), Nj (XII) 4.