ni

427

njót

Níarar, m. pi, sagnhistorisk folk, Nið-uðr N-a dróttinn Vpl 6. 13. 30.

níð, n, forhånelse, bitter hån, n-s ókvíðinn, om Tor (der ikke behøver at være ængstelig for sit eftermæle; hds har -kvíðnum, som om det gik på ormen, men det er meningsløst), Vsp 56, þungt n. Nj 17, hæta n-i Korm Lv 33, segja e-m n., tiltale en krænkende, Akv 35, reka n-s Ingj 3; — niddigt, jarls n. Sv tjúg, smíða n. Hhali. — ffr draf-.

níða, (-dda, -ddr), digte nid, n. e-n Korm Lv 33.

Níðhpggr, m, 1) slangen som gnaver Yggdrasils rod (egl 'bittert huggende'), Vsp 39. 66, OH 32. 35, Þul IV qq 3. — 2) blandt sværdnavne, Pul IV l 9. — 3) som dværgenavn, men som v. /., Pul IV ii 2.

níðingr, m, person som har begået skænselsgærninger (gjort sig fortjænt til níð), nef á n-i Stefnir 1, n-s nafn Gautr II 19; Korm Lv 46, Mey 30, Anon (XII) B 24. — ffr grið-, ofr-.

Níðuðr, m, (dat. -aði, gen. -aðar; nom. hedder i Vol altid således, undt. én gang; sammensat af níð og hoðr), N. Níara dróttinn Vpl 6.^13. 18. 20 o. s. v. ffr grjót-.

Níðpttr, m, dværg, v. 1. -hpggr, Pul IV ii 2.

Nífengr se Nípingr.

Nil, /, Nilen, Pul IV v 5.

nilsandr, m, 'Nilens sand\ guld (efter-klassisk), Hoðr tandrauðra n-a, mand, Hard 15.

Nipingr, m, dværgenavn, Vsp 11, vistnok = nifængr Pul IV ii 2.

nita, (-tta, -ttr), sige nej til, nægte, vrage, med dativ, vilk því n. Am 71, Hpgni því nítti Am 7 (her bör vist læses nittit), n. ættvigi Sigv 7, 7; absolut, en ræsir nitti Sigv 12, 4; — vrage, hindre, n. prifum fv 14, n. lofi skalda Sigv 13, 2, n. goðs rétti (v. 1. neita) Hskv 2, 2, n. goðum Ód 10, n. festi fróns musteris rítar, Kristus, Has 50, jfr Pet 29; n. gildum granna Hbreidm, fæst eigi því n., intet skulde hindre det, Am 34; — vanskeligt er Vpl 37: né ek vilja pik, Vplundr, verr of n., her synes et andet ord at foreligge i betydn. 'afstraffe, straffe', „eller noget (ord), hvorfor jeg vilde straffe dig værre" (j: end dette, du har sagt); jfr Bugge, Arkiv XXVI, 56.

nitjan, talord, nitten, Evids 1.

niu, talord, ni, n. nætr Håvm 138, Ski 39. 41, SnE I 94, n. dagar Sol 51, món-uðr n., om fostret i moderlivet, Rp 6. 20. 34, n. vetr Qrott 11; n. heimar (n. ívíði), nede i jorden, Vsp 2, Vafpr 43; n. rastir, nede i jorden, HHj 16, ganga n. fet, om Tor, Vsp 56; n. jotna meyjar, Heimdals mødre, Hyndl 35, 'jfr SnE I 102; Njarðar dætr n. Sol 79, n. ulfar alnir Hhund I 39; n. njarðlásar Fj 26; n. fimbulljóð Hávm 140; n. orrostur Sigv 1, 9; banar beira n. Korm Lv 36; n. hpfuð Bragi 2, 1 (om

en jætte), n. hundruð hofða Hym 8 (om en jættekvinde).

niund, /, antal af ni, brennar n-ir meyja HHj 28.

niundi, ordenstal, niende, enn n., / opregning, Ori 14, Gróg 14, Håvm 154, Vafpr 36, Sigrdr 33, enn n-a (vetr) nauðr of skilði Vpl 3, ena n-u hverja nótt Ski 21.

njarðgjprð, /, 'kraftbœlte', om Tors styrkebœlte, njótr n-ar (adskilt ved tme-sis), Tor, Pdr 7.yWb7_1Y^

njarðláss, m, stærk, ubrydelig, lås, halda n-ar niu Fj 26.

njól, /, nat, (gudernes navn) Alv 30, EG ils 3, 12, Pul IV mm; i SnE, hvor Alv l. c. anføres, hedder ordet njóla.

njósn, /, spejden, spejderfærd, vesa á n. Håvm 112, kanna n-ir Hard 17. ffr for-.

njóta, (naut, notinn), 1) nyde, især om den glade, uforstyrrede besiddelse af noget, med gen., n. aldrs Rp 40, n. aldrs ok auðsala Ht 102, n. norna dorns Yt 32, n. vápna ok landa (i et ønske) Brot 8, n. landa ok begna Brot 10, n. Hogna dóttur ok Hringstaða Hhund I 56, °n. Nóregs Arn 3, 4, sin at n. Brot 3, n. konu (sinnar) Ólhv 5, 3, PKolb Lv 2, n. virða, herredömmet over mænd, Hhund I 55, n. móður (Þórs) Ht 3, n. sælu Sigsk 16, n. ynðis Vsp 64, n. golls Gudr I 21, n. bauga Hfl 21, n. féar Reg 5, n. hjarðar Hfr Lv 17, n. laga Sigv 11, 15, aldir nutu allvalds PKolb 3, 7, jfr Nkt 51, n. skriðar viðar Ht 72; medium, om mand og kvinde, njótaz Vigl 15; hertil hører også n. / ønsker (jfr de fra Brot anførte eksempler), n. (ráða) Håvm 112 o. s. v., absolut, Håvm 164, Sigrdr 19; n. Yggs mjaðar Vell 33. — 2) nyde godt (af noget), nyde ens hjælp, Am 56, n. Karls sonar SnE I 180, ef Gunnlaðar né nytak Håvm 108, n. (Arinbjarnar) Eg Lv 27, rekka runi naut þín Ótt 2, 8, n. góð-mennis Ótt 2, 2, nýtr mangi nás Hávm 71, n. auðar e-s Steinn 3, 14, n. máttar e-s ESk 6, 15, n. lausnar e-s LU 57, látið mik þessa njóta, nyde godt for dette, LU 96, vel njóti þess Grani 2, hjaldrgogl nutu hildar Hl 20 a, n. sára HSnorr 1, láta (hrafn) n. valfallins Pmåhl 3, n. mildi e-s ESk 6, 66. — 3) bruge, benytte, n. fótar, augna, tungu ESk 6, 61, n. máttar, sin kraft, Arn 5, 10, n. sverðs Fáfn 29, n. hlutar Håvm 107, absolut, nutum af stórum Am 94. — 4) nyde, om føde, gylðir naut elðis ESk 6, 28 (v. 1.), n. gera olðra PKolb 3, 14. — 5) upersonlig, litt nýtr solar, kun lidet nyder man solen, kun lidt er den fremme, Pjsk Lv 4.

njótr, m, 1) nyder, besidder, benytter; da n. også findes som Odinsnavn, Pul IV jj 6, er det umuligt i flere af de følgende kenninger at afgore, om det ene eller det andet foreligger, n. hafra, Tor, Húsdr 3, n. njarðgjarðar, d. s., Pdr 7, n. vella, mand, Katr 40, n. auðar ESk 6, 23,