njót                                                            428                                                           norn

n. naðrs glóstrætis Giz 1, n. svana beðjar blikviggs Ingj 2, 6; n. brynju Grá/6, n. geira Grettis 51, jfr Eþver 1, n. stála Merl 163, n. ulfvins elda Pl 14, hrafnvíns hyrjar n. Hfr Lv 12; n. vígslu, præst, BGils 2, 5. 14;

— geisla n., ilden, Skall 2. — 2) Odin (jfr ovf), Pul IV jj 6, N-s (ved rettelse) rann, skjold, Eyv Lv 4, N. naddhríðar, kriger, Korm Lv 33, N. benloga vindar EGils 3,

12. â€” Jfr baug-, For-, herði-, hildi-, hirði-, hjalm-, hjpr-, nýti-, vætti-.

Njorðr, /æ, guden Njord (jfr Kock, Zs. f deut. Phil. XXVII/, 289 f), Vafþr 38, Grí 16. 43, Skí 38. 39. 41, Lok 34, Þry 22, Pul IV g, Arbj 17, Eg Lv 19, N-ar dœtr níu Sól 79, dóttir N-ar, Freyja, ESk 11, 4, oðul N-ar Hfr Lv 9, niðjar N-ar, aserne, Hfr Lv 10. — Meget hyppigt i kenninger for mænd, efter guld: N. auðar ísldrll, Ófeigr3 (heri pi), hrings N., Gunn-arr, bauga N. Merl 154 (ipl.); leitis linna N. Katr 44, snáka stigs N. Isldr 8, ormvangs N. PI 56, svanbings leygs N. EGils

1,  25, grundar seilar garða N. isldr 2; Sýrar gráts (Freyjas grÃ¥ds) N. Grettis 53,

—  efter kamp: víga N. Svtjúg (ved rettelse), Sigv 1, 14, GOdds 4, Nj (XII) 8, bpðvar N. Hl 16 b, Gondlar N. PSær 2,

2,  hlakkar N. HolmgB* 5, sóknar N. Sigv

13,  3, N. naddregns Eyv Lv 2, N. hjor-regns tsldr 20, hjprgaldrs N. Porm 1, 9, borða glymhríðar N. PjÓdA 4, 12, hjalma hríðar N. PormÓl 3, skpfnunga hríðar N. EGils 3, 19, nadds hámána raddar N. Sindr 6, — efter vÃ¥ben: N. vápna Háv 2, N. hjprva Hl 3 b, — efter skjold: N. bauglands SnH 2, 5, N. nadda borðs Porm 2, 5, N. valbrands sunda landa Sindr 6, — efter skib: Skrauta N. Vigl 8, N. Þvinnils viggja Hav 12. Jfr baug-, beiti-, brak-, boð-, dyn-, felli-, fleygi-, geir-, gný-, gæti-, her-, hjor-, hlun-, hlym-, ^nregg-> hyr-, megin-, meiti-, ræki-, sann-, sig-, svip-, soeki-, veiti-, vig-, vætti-, brym-, æski-.

njordungar, m. pl, findes ikke for sig alene, men kun i sammensætninger: hjalm-, skæ-, svip-, vig-. Synes at være afledet af Njprðr.

Njorn, /, bl. kvenna heiti ókend, Pul IV yy 3.

Njorun, /, (gen. forekommer aldrig; formen er sikret, ikke Njorun), regnes til åsyn jerne, Pul IV h l, men er ellers ganske ukendt, måske blot et andet navn på jorden; i kvinde kenninger, efter guld: N. golls Korm Lv 44 (ved rettelse), gollseims N. Korm Lv 36, fleyvangs fúra N. Anon (XIII) B 12, akrs síka fitjar N. Rv 34, þvengláðs dýnu N. Nj 21, — efter drikkekar, vinkers N. Krm 20, plstafns N. Hrafn 1, — efter 'sten' (o: ravperlebånd), steina N. Hard 1. Jfr beiði-, draum-, eld-, hol-,

njprvanipt, /, synes at måtte betyde ■kødelig søster', n. Tveggja bága, Hel, St 25.

nordan, adv, nordfra, Gldr 4, Eyv Lv

13, Korm Lv 45, GSúrs 12, Vell 19, Hfr 3, 18, Evids 1, Sigv 3, 13. 10, 4; fyr n., præp., med acc., fyr n. Vik Vell 17, fyr Saxa n. Mark 1, 25, fyr Glymstein n. Sturl 3, 11, fyr Elfi n. Sturl 3, 13; absolut, i norden, Vsp 37, på nordlandet, Korm Lv 35.

nordarla, adv, nordlig, i nordlige egne, Hæng V 2, Lod I 2.

Nordhumra, /, landet nord for Humber, N-u nánar hjarðir Merl I 47.

nordhvalr, m, hvalart, Pul IV y 2.

Norðimbraland, n, Northhumberland, Krm 14.

Norðimbrar, m. pl, Northhumberlands indbyggere, morð N-a Hfr 2, 8, lik N-a Ótt 3, 6.

norðmaðr, m, 1) nordmand, Norges indbygger, altid i pl. norðmenn, -meðr PjódA 4, 2. 21, ESk 6, 11, Steinn 3, 15, dróttinn N-a Harkv 5, Hfr 3, 25, gramr N-a Sturl 3, 5, gengi N-a Hak 3. — 2) indbyggere i Islands nordland (= Norð-lendingar), Anon (XIII) B 45.

Norð-Mœrir, m. pl, Nordmöres indbyggere, kærir N-a Sturl 5, 19.

norðr, adv, nord, mod nord, n. horfa dyrr Vsp 38; — nordpå, i nordlig egn, n. i eyju Kveld; Hfr 3, 26; gramr n., j: i Norge, PjódA 4, 12, hingat n. Mark 1, 13; kompar., norðar, længere mod nord, Eyv Lv 2, superl. norðast, es sat n., længst mod nord, Ótt 2, 17. — Subst. n., ór n-i Jorns 32. — Jfr land-, út-.

Norðr-Danir, m. pl, de nordlige Daner, Merl II 25.

Nordri, m, dværg, Vsp 11, Pul IV ii 1.

2.   niðbyrðr N-a, himlen, Hfr 3, 26 (jfr SnE I 314).

nordrlpnd, n. pl, de nordiske lande, Hfr

3,  19 (adskilt ved tmesis). nordrvegar, m. pl, 'nordlige veje¹, nordiske lande, j: Norge (jfr Nóregr), á n-a Hhund I 4.

nordsætr, n, (-rs), 'nordlige boligef, j: Norge, gætir n-ra, Hakon d. gamle, Sturl 5, 6 (v. 1. vegs sætr).

Nordvik, /, Norwich i England, Ott 3, 9.

norn, /, skæbnegudinde, n-ir heita bærs nauð skapa Pul IV h 5, jfr autnlig n. Reg 2, ljótar n-ir Sigsk 7, n. erum grimm Kveld; grpm vask n-um Ghv 13; n-ir skiptu (v. I. réðu) rétt TorfE 2, n-ir komu Hhund I 2, n-ir vekja, / en uklar sammenhæng, Gudr II 38, láta n-ir grata, også i en uklar sammenhæng, Akv 16; n-ar nagl, hvorpå runer er ristede, Sigrdt 17; — n-ir nauðgpnglar Fáfn 12, jfr 13; — n-a dómr, nornernes dem, der kan være og er ensbetydende med død, njóta n-a dorns, livets udstrækning, Yt 32, hafa n-a dorn, død, Fåfn 11, illr es dómr n-a Herv VII 16, kviðr n-a Hamd 30, skpp n-a Fåfn 44, får gengr of skpp n-a Krm 24, fornhaldin skpp n-a, den gamle (hedenske) tro, Hfr Lv 10; — stóll n-a Sól