nýr

430

nær

Nýráðr, m, dværgenavn, Vsp 12, Þul IV ii 2,

nýsa, (-ta, -t), søge efter nyt, spejde, udforske, n. fyr sér, se sig for, Eg Lv 4, n. gorla Merl I 24, n. niðr, forske nedad, egnen neden under sig, Håvm 139; — i medium, n-ask fyrir Håvm 7, n-umk hins St 13.

nýta, (-tta, -ttr), 1) benytte, drage nytte af, n-um skrið, om skibets fart, K/æ, n. hond, kunne bruge, Ragn V 12, máltól n-ask mér ESk 6, 19, n. eiða, overholde, Rv 5, n. Fjplnis feng, anvende, EilSn 2, n. sér, (menn) n-i sér sogn Merl I 63, skalt n. þat, göre dig det brugeligt, tjænllgt, modtage (tilbudet), Ounnl Lv 1. — 2) nyde, göre sig tilgode, om føde, n. af nái Qudr II 42 (hds á urigtigt), n. sér nái Anon (XIII) B 6, seggir n. sér mart Kolb 2, 3, n. sér bens fen ok hold Hl 31 a, n. sér sveita Isldr 7, jfr n. sveita Hl 31 b, n. sér morðhauka milsku Hl 26 b. — N-ir hann at hreyta, han bruger, plejer, Ólsv 5. — 3) upersonlig, svá at n-ir, således at det går an, Rv 1.

nýtinjótr, m, nyder, som drager fordel af, (forstærket njótr), n-ar nås, ravne, Ragnarsp.

nýtir, m, benytter, n. naðrbings, mand, ÞKolb Lv 7.

nýtla, adv, dygtigt, Am 6, 16.

nýtligr, adj, nyttig, — nýtr, þín for varð n-gust ött 2, 3.

nýtr, adj, (nýtri, nýztr og nýtastr), nyttig, dygtig (egl. brugelig), om guderne (med hensyn til deres omhu for verden), nýt regin Vafpr 13. 14. 25, om Frey, n. Njarðar burr G ri 43, om gud, n. es npð sem heitir Likn 8, om mænd (fyrster og andre), Eyv Lv 4, Mark 1, 24, allra nýztr (Alráðr) Gunnl Lv 10, n. niðr Norðmanna Sigv 13, 23, n. herflýtir Þloft 2, 6, n. auðar skelfir Merl II 56, n-an (Þórgeir) Porm 1, 11, n. herr Rst 19, nýt vígdrótt Håvm 100, n-tri drengir Ótt 2, 14, n. pegn Ólhelg 6, n-ir boga ýtendr Nj 3, hann vas nýztr at kanna Slufr 1, n-ir bragnar ESk 6, 58, nýt þjóð ESk 6, 68; vesa sér n. Hsv 48, — om kvinde, Hfr Lv 3, Bjhit 2, 3; — heiptar n-ir drengir, dygtige i kamp(?), Hókr 6 (jfr heipt), — om andet: (áfa) sú vas nýt (hds nýtt) fæstum, nyttig for de færreste, gavnlig for Ingen, Am i, nýt mól, nyttige ord, fortællinger, Hl 1 a, nýt ljóð Hávm 162, nýt øx ESk 11, 4, n-ar náðir Vitn 14, nýztr tfrr ESk 6, 55. ffr al-, all-, fjol-, marg-, ó-, þjóð-.

Næfill, m, søkongenavn, Pul IV a 4.

1.  næfr, adj, (-rs), dygtig, kyndig, n. allvaldr Hfr 3, 3. ffr hótt-, of-, orð-.

2.  Næfr og Næfi, dværgenavne, Pul IV il 2.

3.  næfr, /, (-rar), næver, pakinna næfra mjot, det rette mÃ¥l (mængde) af tagnæver, HÃ¥vm 60, skjóta gognum barða garð (skjoldet) sem næfrar Anon (X) III B 3, ræfr ok næfrar þola nauð ÞjÓðA 4, 2. ffr sal-.

næfri, n, næver (kollekt.), geirr glumði við hildar n., mod skjoldet (n. = tag), Kjm 21, hæings hallar, søens, n., Is, om en isvåge, Nkt 4.

næfrland, n, 'næverland', nykra borgar, søens, næfr (tag), is, nykra borgar n. =. is-land =: Island, Nkt 75.

næma, (-ða, -ðr), 1) tage, fratage, berøve, vildu n. Foglhildar mun fjorvi Rdr 6, n. fjorvi, aldri, lifi Hal 11, Orv VII 4. 11. Brot 1, Gudr II 31, Svarf /,^c n. e-n hofði Qudr II 43. — 2) tage, bemægtige sig, n. Hildi Hl 23 a, n. fyrða, tage tilfange, StjO I 1, elsku næmðr, betaget af kærlighed, Mey 19, næmðir, urigtig v. 1. for næmir, Sol 9.

nætnr, adj, aktivt, som er i stand til at tage (åndeligt), forstå, n. galdrs, som lægger vind på at lære galder, GSiirs 15, — passivt, som skal tages, gribes, n-ir hvervetna, om fredløse, Sol 9. ffr fast-, fjor-, heil-, hjart-, sið-.

nær, adv, og præp. (egl. komparativ og oprindelig tostavet, som Korm Lv 60, Pmåhl 2, PKolb 3, 9, Am 5, 16, Bkrepp 5, o: náar, Sievers Arkiv V 133—34, Bugge Aarbb. 1889 s. 87, medens enstavet form findes Ótt 3, 8, Bjhit 2, 1, Am 6, 9, Pjóð A 1, 6. 19; 4, 2. 24, Halli 3, jfr Skjspr 116; ordet fik tidlig positivens betydning, hvorefter en ny komparativ dannedes ved tilföjelse af -r, nærr, superl. næst; jfr Noreen-i § 270 a 4). — 1) nær, nærved, n. ok firr (j: nærr?) LU 24, n. sem fjarri Od 17, færðiz n. (j: nærr?) LU 54, stefna n., pege nærved en (omtale en beskrivende, således at han kan kendes), Stefnlr 1, n. fyr norðan Danaskóga Ótt 3, 8, n. at landamæri ÞjódA 4, 24, n. til landamæris Halli 3, vesa n. Bjhit 2, 1, n. es (vas) sem, det er, var, nærved, at, det er omtrent som, Ólhelg 8, Lids 4, bannig n. sem, omtrent som om, Mhkv 11, vas pat n. sem Mhkv 4. — 2) nærved, næsten, n. betr Hfr Lv 3, n. sem væri ráðinn PjóðA 1, 19, vesa n. trauðr, være næsten uvillig, Rst 19, n. oli kind LU 19. — 3) superl, næst, næste"gang, dernæst, sidst, Helr 8, Hym 3, Ht 28, svá komk n. Håvm 100, Nanna vas n. bar Hyndl 20 (kunde også være af næstr, adj), bat vann n. nýs Hhund II 8, verk es visi vann n. ESk 6, 57, jfr Sigv 7, 9. 14, 1, ESk 12, 3; = helt, Pet 1; komparativ synes n. at være SnE II 218 i betydningen 'bedre, hellere'. — 4) præp. med dativ, nærved, stedligt, brautu n. Håvm 72, Sigrdr 27, n. því es Harkv 3, Vinu n. Eg Lv 10, n. Úsu Am 6, 9, n. Heiðabý PjóðA 1, 6, borgum n. Sigv 13, 21, n. hjónum PjóðA 4, 2, n. vask þausnum þeira Sigv 8, róa n. e-m Sigv 2, 9, land n. psum Gri 4, falla (áar) gumnum n. Gri 28, jfr leiða n. rógi Hamd 10, n. hjarta Håvm 95, — om tiden, n. apni, morni Håvm 98. 101, pessu næst LU 46, því næst Porm 1, 11; — som tostavelsesord: svá n. landi PKolb 3, 9, n. himni Am 5, 16, Bkrepp 5, n. skaldi