np                                                              432                                                            odd

tigungr, m, slægtning, niðjargi né n. annarr Akv 9.

nøkkur, adv, et eller andet steds (egl. ne-veitk-hvar), ganga n. nær Pét 52, hræra n. Mey 38.

nøkkurr, pron. (opstået af ne-veitk-hverr, nekkverr blev lydret til nøkkurr, men der findes desuden flere former, især påvirkede af nøkkut-nakkvat s. d., som nakkvarr, men de er vanskelige at konstatere udenfor rim-forekomsten; de anføres i de følgende), l) nogen, en eller anden, n. þeira VGl 4, LU 4, einna n., en eller anden, tagne enkeltvis, i særdeleshed én, Vsp 40, góðra n., en af de ædelbårne mænd, Sigsk 56, gpfugir n-ir Birm 2, n-ir munu standa, en del (ikke så få), Nj 23, n. sveimr Griss, nakkvara (sål. hds) snertu Jorns 24, n-ur nýjung LU 39, n-ur synd LU 60, n-urar dáðir Has 13, n-uru færi, endel færre, Evids 1, npkkur (sål. rimet) sok Ltkn 9, spara sik til n-s, spare sig for 'et eller andet, undlade at göre et eller andet, Mhkv 27. — 2) med talord, omtrent, henved (derfor er talordet vist bestemt nok, men udtrykket göres beskednere), þrír nakkvarir (sål. rimet) Eg Lv 5; — ntr. af n. hedder nokkut, men hvor dette ord forekommer, er det vist allevegne = nøkkvat og opføres her for sig.

nøkkut, pron. n, (opstået af nekkvat af ne-veitk-hvat; dette blev lydret til nøkkut, men former som nekkvat og nakkvat findes ikke sjælden), 1) noget (ofte adverbielt), veldr n. því (: kløkk) B/hit 2, 2, ek veit „noccob" Hhund I 5, „nokqvot" ætta ek kyn til pess, / nogen henseende, Mhkv 2, nokqvot varð hon sýsla of sik Mhkv 3, fara n. fyrir, trække sig

O er den korte, lukkede o-lyd, a-omlyd af u. / ord som sonr skulde lyden veksle mellem o og u; / rim findes dette dog ikke helt overholdt; nom. sunr (regelret) findes Haustl 14 (sun- : dun-), men gen. pi. suna (for sona, : una) PSær 4, 3, sonr findes ÞjóðA 2, 4 (: konr), Gunnl 2, 1. I ord som go 11 er vokalen o eneherskende indtil i det 13. årh., Snorre rimer gull (: full), Sturla ligeledes; der findes kun

noget tilbage, vige ret meget, Eg Lv 31; med gen. manna, matar, vápna, mæta n., noget af {— nøkkurr med nom.), Fj 15. 41. 17. 25. 29, lofak nakkvat (: blakk-) Bjhit 2,12, gefa nakkvat (: rakkr) Þstf 2, 2, j/r Kolb 2, 4, EQils 3, 8, brakar : nakkvat ESk 13, 11, staka : nakkvat Rv 14, reka pottumk nu nakkvat (sål. hds) OrDropl 2, floostøkkvandi n. (hds nockut, nakkuat) Eg Lv 31, støkkvir : nøkkvat ESk 13, 4, brekspm : nekkvat Bjhit 2, 5, sekr: nekkvat QSúrs 32, plbekkjar : nekkvat Hfr Lv 21, ekkju : nekkvat Hhard 1, ef i gerisk „nacqvað" Am 32. — 2) adv., måske, muntu n. veita petta LU 85, sáttu n. mik hrøkkva Grettis 3. — 3) dativ, egl. nøkkvi men i er sikkert altid forkortet, af n., af nogen (særlig) grund, Ounnl Lv 3, Þjsk 3, Hfr Lv 26, henda gaman at n., have noget at göre löjer med, Mhkv 1, vesa fyr n., bebude noget, Am 26 (skr. necqvi), valda n. Hhund II 26 (skr nocqvi), svá n., omtrent således, Hfr Lv 1, = svá "nokqvot" Mhkv 18; — med komparativ, noget, betydelig, nekkvi ofar (: -reks) Pskakk 3, færa n. Hålfs VIII 8 (hds nokkut), n. verri Gautr I 7, síðar n. Merl II29, Sturl 4, 26, med superi, framast n., betydelig forrest, langt den forreste, Gudr II 30, n. rikstr es heima hverr Mhkv 16.

nøkkvidr, adj, (yngre nøktr, dannet efter de sammentrukne former), nøgen, neiss es n. halr Håvm 49, sverð nøkkvit Sigsk 4, nøkoan hjor Hfr Lv 5, nøkåan mæki Am 49; snauð ok npkt, n. pi, LU 19, npkt, nom. f. sing, Mey 16, nøkoir þeir urðu Sól 9, nøkta Npnnu gulls Mey 30, søkt var henni nøktri Mey 47, nøktan kælr i froste Run 16.

goð (ikke guð). / lydforbindelsen io kan o ikke konstateres undtagen i pjokkr; ellers kan udtalen io ses af mange eksempler.

Oddaeyrr, /, stedsnavn på Brennø, Bj hit 2, 8.

oddamaðr, m, opmand, o. fæsk opt enn þriði, jafntrúr skal sá hvárra liði Mhkv 10.

O