Odd

433

of

Oddaverjar, m. pi, slægten på Odde, Nkt 81.

oddbragð, n, 'od-bevægelse', o-s prr, kriger, Hfr 3, 22; v. 1. er oddflagð, s. d.

oddbrak, n, 'od-bragen', kamp, Nt 70.

oddbreki, m, 'od-bølge', blod, Hfl 11.

oddborr, m, 'od-træ', kriger, Qrettis 50.

oddfeima, /, ^lod-kvinde\ valkyrje = kamp, o-u stafr, kriger, Qunnl Lv 5.

oddflagð, n, 'od-trold(kvinde)', økse, o-s prr, kriger; mindre rigtig v. 1. til odd-bragð, s. d.

oddflaumr, m, 'od-stram', kamp, o-s viðr, kriger, GSúrs 19.

oddgaldr, m, 'od-sang', kamp, o-rs vætti-Njótar, krigere, Tindr 1, 2; o-rs Ullr, d. s., GÞorg.

odd-Gein, /, 'od-Oevn', valkyrje = kamp, o-ar órr, kriger, Qunnl Lv 4.

oddherdir, m, 'od-hærder', kriger, ÞKolb 3, 2; i pi, Bergb 12.

oddhríð, /, 'od-byge', kamp, vekja o. Hskv 2, 10, vinna o. Kolli 1, o. varð Arn 5, 20; o-ar garðr, skjold, ESk 6, 50, o-ar log, sværd (jfr logfágandi), Edáð 6. , oddlp, /, *i9d-bølge\ blod, umðu o-ar i Óðins veðri Hák 8.

oddnet, n, 'od-nœt', det næt der skal opfange odden, skjold, setja o-s binul (s. d.) við =. reisa rpnd við, sætte sig til modstand mod, Anon (X) III B 1.

oddneytir, m, 'od-benytter', kriger, Vell 7.

oddr, m, 1) od, spids, på sværd, spyd, pil; mange steder er det umuligt at se, hvad der menes, sværd-spids synes ment Pul IV l 10, ógn es i o-i HHj 9, om spyd, á Gungnis o-i, hvorpå runer er ristede, Sigrdr 17, om pil, Pul IV o 1, almr sparn af sér o-a Jorns 27, om kniv, áðr o-s kendi Am 63. — 2) ubestemt, ódeigr o. Rst 6, folvir o-ar Hhund I 53, gráir o-ar PGisl 4, o-ar hoddum roðnir Arn 6, 15, o-ar bita (bitu) Hfl 13, Krm 4, rjóða o-a Krm 28, seðja o-um Hhund II 8, kveðja lið o-um (spyd?) Eyv Lv 3, o-ar slitu skyrtur Krm 12, o-ar gørva jarli megin Mhkv 6, læsa strond o-um Mark 1, 24; således også i kenninger, for kamp: ó-a gnýr Hál 9, Anon (X) III B 1, o-a gnat Hfl 9, o-a hríð Porm 2, 13, o-a skur Isldr 3, Mark 1, 19 (pi), PjódA 3, 28, o-a él Krm 22, o-a senna Krm 17, o-a messa Krm 11, o-a leikr Vell 29 (jfr leikmiðjungr), o-a fundr Sigv 12, 19, o-a ping Sigv 1, 2, o-a ofping Tindr 1, 7, o-a frost Sigv 2, 4; o-a íþróttir Harkv 1, — for valkyrje: o-a Leikn, dens haukar, ravne, Hallv 6, o-a vif, dens ofbyrr, kamp, Vell 8, — for skjold: o-s blá-ferill Ht 31, — Hhund II 40. 41: keyra joa o-um må vel spyd el. sværd være ment, jfr keyra sverði. — Hornets spids (spidse ende), drekka odd lpgðis okhreins, drikke af, Yt 16. — 3) spidsen af hæren, d. v. s. den der står i spidsen, anfører, aldar o. Sturl 1, helmings o. Mark 1, 5;

— om det skib der er i spidsen, PjóðA 3, 12. — 4) brodds o. Fj 32 er meningsløst, brodds må være fejl, mulig for bjargs = ljuft berg, v. 49, bjargs o., bjærgets tinde, øverste del. — 5) som mandsnavn, Porm l, 8.

oddregn, n, 'od-regn', kamp, o-s stafr, kriger, Korm Lv 38, o-s hvatendr, d. s., PI 41, o-s œski-Nirðir Háv 7, o-s pr sværd, Hav 13.

oddrjóðr, m, 'od-farver', kriger, Gunnl Lv 3, Ingj 2, 2, Rst 5.

oddróg, n, 'od-strid', kamp, o-s boði, kriger, Ingj 2, 1.

oddrunnr, m, 'od-træ', kriger, Nj (XII) 6, men sikkert fejl for óð-, s. d.

Oddrún, /, datter af Budle, Sigsk 58, Oddrgr 2. 4. 7. 11. 34.

oddsenna, /, 'od-strid', kamp, o-u Ullr, kriger, Lids 2.

oddský, n, 'od-ský, skjold, o-s regn, kamp (jfr regnbjóðr), Eg Lv 4.

oddstiklandi, m, 'od-skyder', spyd-skydende kriger, Ingj 2, 1.

oddstríðir, m, 'od bryder', kriger, G Surs 17.

oddviti, m, anfører (egl. 'som viser spidsen, j: fronten', selv befinder sig dér), Eyv Lv 3, Merl I 19, Ht 56. 66; o. hers Grip 43. 53, Ht 88, Hålfs VII 9, /v

2.  3. 21, o. folks HÃ¥lfs VII 7, HHj 10, Hhund II 12, o. liðs SnH 1; o. jpfra, konge, Sturl 6, 7, o. bragna sagna Ht 59; o-a riki Eg Lv 34.

Oddvpr, /, sagnkvinde, Ormsþ IV 6.

1. of, præp. og partikkel; findes hyppig, men i forskellig grad i de forskellige håndskrifter, således findes yfir og (det yngre) um gennemgående i K-hds af Heimskringla, medens J og F har of; 748 (eddad.) har of forholdsvis hyppigere end R, hvor det på de forste 20 sider kun findes omir. 14 gange (mod et utal af um; se 2 30, 3 5. 21, 7 26, 9 5, 10 25, 11 12. 15, 12 32, 13 8, 18 8. 24. 29, 20 28); man plejer at indsætte of / eddadigte og skjaldekvad, og med rette; her er de ældste isl hds vejledende; Islendinga-bók af Are har kun of * alle betydninger (se Möbius' glossar til hans udgave); Larssons Ordforrådet opviser et forsvindende antal um mod en rigdom af of; det må således siges at være berettiget at antage of for det ældre, der er blevet afløst af um og undertiden yfir; ved rim kan intet konstateres, da ordet altid er ubetonet. — A) præp. med acc, 1) over, henover, of lopt (f láð) ok of log Hhund I 21, of himinjpður Vsp 5, of 9II lond Reg 14, of fjall Håvm 3, of dala Vafpr 14, of veg Lok 6, Haustl 8, of sund Hårb

3,  of ver Hfl 1, austr of mar Hfl 18, of set Rdr 4, of eld Harkv 23, of garð Grott 12, of hauga PjódA 1, 24, yfir of skóg PjódA 1, 17, of Jaðar Harkv 11, of drótt-mpgu Vafpr 11. 12, dagr komit daprastr of mik HÃ¥lfs IX 20, of kné Pry 16. 19, of hpfuð, omkring og over, om hovedtöj,

28