of

435

ofn

sig rolig med hensyn til, Am 101, þegja of róðum, tie med hensyn til rådslagninger, lade være med at rådslå, Håvm 111, glaupsa of e-u, snakke om, raillere over, noget, Mhkv 3, opinspjallr of jofurs dóðum en þagmælskr of þjóðlygi (dativ?) Arbj 1; — opnir heimar verða of ása sonum, / noget uklar sammenhæng, 'omkring dem', for dem1?, O ri 42; — stóð of hléðum, ganske uklart (sammenhæng forvansket), Hamd 22. — C) udfyldende partikel (kan ikke oversættes); oprindelig har den vel haft en forstærkende betydning, og da vistnok særlig stået foran adjektiver, participier og adverbier; senere — og kun således optræder den i historisk tid — afblegedes ordet og dets betydning; foran adj. og part, síð of alinn Håvm 72, of beðit hafði Þry 32, ils of fyld Sigsk 8, of hpggnir Rdr 4, of sprung-inn Haustl 8, of stokkinn Haustl 19, of mærum Bragi 2, 1, yðr of glikr Sigsk 39 o. s. v. — Foran verber, of sér Haustl 14, of kendu Rdr 4, of nam Haustl 3, of kom Haustl 9, of pak Bragi 2, 3, of pegja Audun 1, á bål of bar Vsp

33,   of fann Þry 26. 28, áðr of frægak Oudr II 6, of kváð Qrott 24, es sjalfr of Ã¥ HÃ¥vm 9; foran substantiver: góðs of œðis Hávm 4, sins of mÃ¥l maga HÃ¥vm

21,  of rok Alv 9 o. s. v., Erps of barmar Rdr 3, of dolgr Arbj 22, Þórs of rúni Haustl 8, Baldrs of barmi Haustl 16, trolis of rúni sst 17, bær of farðir sst 20.

2. of, partikel, for meget, adskilt ved tmesis fra det tilhørende ord, keypt es pst of = ofkeypt o. s. v. Sigv 13, 22.

ofan, adv, l) ovenfra, nedad, koma o. Vsp 65, Hhund I 54, Merl I 58, bera orð

0.   Qri 32, barg o., kommende ovenfra, Hhund I 30, láta o. sígask, ned fra et træ, Haustl 4, brjóta o., om det knejsende hoved, Hym 19, jfr 23, klofna o. QSúrs

34,  drepa o. Haustl 6, keyra o., ned af skibet, Jorns 38, o. til strandar, fra det indre af landet, Ótt 2, 11, ríða o. Sigv

1,  5. — 2) oventil, i, ved den øverste del af noget, hjprtr bitr (ask) o. Qri 35, kulði etr o. Qroti 16; fra oven af heill vas hjalmstofn o. Hym 31. — 3) fyr — ofan, præp. med acc., fyr mold, jorð, o. Grip

22,   Gudr 1 17, Oddrgr 1, fyr o. sæ Ótt 1,5; — o. á, med dativ, o. á val Hamd 30.

ofanreið, /, ridt. oven fra, riden ned til kysten, dvelja o. Anon (XII) B 1.

ofanverðr, adj, hørende til den øverste, sidste del, o-t nætrrof, / den sidste del af natten, ved daggry, Mv III 7, i onn o-a, her beror opfattelsen af o. på betydningen af onn, s. d., Ski 31.

ofar, ofarst (øfst), adv, 1) höjere, höjere oppe, o. nøkkvi, betydelig höjere, Pskakk 3, o. londum, o: i himlen, Hfr 3, 29, Stúfr 6. — 2) höjere, höjere op, draga segl o. Hhund I 29.

ofarla, adv, oventil, hojt oppe, o. bita orð, bider höjt oppe, o: i hovedet, volde død, Håvm 118.

ofarliga, adv, höjt oppe (jfr foregående), fljúga o. Heidr 34.

ofbeldi, n, voldsomhed, overmagt, LU 7. 9. 77.

ofblótinn, adj, kun i n, an sé o-it, end at der skal være for meget ofret, Håvm 145.

ofbyrr, m, stærk vind, odda vifs (val-kyrjens) o., kamp, Vell 8.

ofderfila, adv, altfor djærvt, dristigt, Has 7.

ofdrukkinn, adj, for stærkt drukken, Hsv 76, hefr þú o-it, du har drukket alt for meget, Gri 51.

ofdrykkja, /, for megen drikken, Hsv 115. 132, Lok 47, o. ols HÃ¥vm 11, o. svikr Merl I 56.

offjarri, adv, for fjærnt, Anon (X) I B 10 a (eller i to ord?).

offr (ofr), n, (-rs), offer, koma með o-i LU 36, tíða o., gudstjænestens offer, Kristi legeme, brjóta tíða o. EGils 1, 5. — Jfr tíða-.

offra, (-aða, -aðr), ofre, Mey 58, Jésús kaus o-az LU 36; o. e-n Mgr 6.

offyllr, /, for megen mættelse, o. grautar ÞjódA 4, 16.

ofgaman, n, for megen elskov', eggja o-s Sigrdr 32.

ofgengi, n, godt følge, vigs o. Qrv IX 64.

ofgóðr, adj, for god, kostbar, o. bolli EGils 1, 26.

ofgrand, n, stærkt mén, EGils 3, 2.

ofgreypr, adj, meget vred, o. of bat Helr 8.

ofhlý, n, alt for stærk lummerhede, jætternes navn på 'vindstille', Alv 22.

ofkeyptr se 2. of.

ofkúgi, ofrkúgi, m, en som stærkt kuer, nedtrykker, en anden, ýgr o. Gullásþ 2 (ofr-), o. jofra Balti 1.

oflangr, adj, for lang, oflong tunga, om en for meget talende og pralende tunge, Grettis 21.

oflátí, m, overmodig og pralende person, Pul IV j 3. 4, itr o. PKolb Lv 6.

oflengi, adv, for længe, Reg 4, Helr 14 (v. 1), Bdr 3 (men her ved rettelse: golv lengi til gól o.), SnSt 4, 4.

oflinnr, m, 'stærk slange', om Ormen d. lange, Rst 22.

ofljótr, adj, meget hæslig, om midgårds-ormens hoved, Hym 23,

oflæti, n, overmod, overmodig færd, hvat býr undir o. þínu Leiknir.

ofloskr, adj, for lad, doven, forsomme-lig, o. cesku aldr Has 8.

ofmetnaðr, m, overmod, Sól 15.

ofmikill, adj, for megen, for stærk, o. áarstraumr Grí 21, o-il svprfun Am 76, o-it angr Grip 20, Pham 2, 2, o-il brek Sigsk 19.

ofn, m, ovn, Gd 48, Heil 11, Mey 46.

ofnauð, /, stærk nød, PBrún 2, StSigv.

ofneyzla, /, for megen nydelse, ødselhed, hafa éigur til o-u Hsv 54.

ofnæfr, adj, meget dygtig, kyndig,

28*